Mødedato: 25.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Applebys Plads Karréen

Se alle bilag
På baggrund af orienteringen under punktet "Åben spørgetid" fra en repræsentant fra Christianshavns Lokalråd og en repræsentant fra Applebys Plads' Beboerrepræsentation skulle Christianshavns Lokaludvalg tage stilling til borgerdialog om lokalplansagen "Applebys Plads Karréen".

Indstilling og beslutning

Der forelå ingen skriftlig indstilling.
  1. Formanden foreslog mundtligt, at Christianshavns Lokaludvalg skulle drøfte og beslutte, om lokaludvalget skulle stå for borgerdialog vedrørende startredegørelsen "Applebys Plads karreen", som Teknik- og Miljøforvaltningen havde sendt til lokaludvalget tidligere på dagen (se bilaget).

Problemstilling

Der forelå ingen skriftlig sagsfremstilling.

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at stå for borgerdialog om startredegørelsen "Applebys Plads Karréen", idet lokaludvalget i lokale medier gør borgerne opmærksomme på muligheden for at kommentere sagen på lokaludvalgets hjemmeside og facebookside.
     
  2. Lokaludvalget afsatte en ramme på 3.000 kr. til annoncering af muligheden for at kommentere sagen på lokaludvalgets hjemmeside. Midlerne tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Til top