Mødedato: 25.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Dialogmøde om følgeanlæg til den kommende cykel- og gangbro ved Langebro

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at samarbejde med Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygge Lokalråd om et offentligt dialogmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen om behovet for anlæg i tilknytning til den kommende cykel- og gangbro ved Langebro.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg samarbejder med Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygge Lokalråd om et offentligt dialogmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen om behovet for anlæg i tilknytning til den kommende cykel- og gangbro ved Langebro.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger tovholdere til i samarbejde med repræsentanter for Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygge Lokalråd at planlægge og gennemføre mødet.
  3. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 3.000 kr. af puljen "Borgerdialogaktiviteter" til annoncering af mødet samt til lokaleleje og mødeforplejning, idet det er forudsat, at Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg deles om udgifterne.

Problemstilling

Indre By Lokaludvalg har inviteret Christianshavns Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygge Lokalråd til et samarbejde 
om et offentligt dialogmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen om behovet for anlæg i tilknytning til den kommende cykel- og gangbro ved Langebro. Indre By Lokaludvalg oplyser, at hensigten med dialogmødet er at få drøftet med Teknik- og Miljøforvaltningen, hvordan den øgede cykeltrafik i kvartererne omkring den kommende cykel- og gangbro kan og skal håndteres. I mødet vil beboere i kvartererne samt repræsentanter fra lokaludvalgene og Islands Brygge Lokalråd få mulighed for at komme med deres bekymringer og løsningsforslag, som forvaltningen kan forholde sig til.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget samarbejder med Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygge Lokalråd om et offentligt dialogmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen om behovet for anlæg i tilknytning til den kommende cykel- og gangbro ved Langebro. Endvidere, at lokaludvalget udpeger tovholdere til i samarbejde med repræsentanter for Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygge Lokalråd at planlægge og gennemføre mødet.

Det er forudsat, at Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg deles om udgifterne. Formanden vil meddele Indre By Lokaludvalg, at Christianshavns Lokaludvalg betaler for en annonce om mødet i et lokalt medie, men at udgiften til lokaleleje og forplejning må betales af de tre lokaludvalg efter en fordelingsnøgle svarende til størrelsen af de tre lokaludvalgs puljer.

Økonomi

Lokaludvalget afsætte en ramme på 3.000 kr. af puljen "Borgerdialogaktiviteter" til mødet.

Videre proces

Mødet holdes formentlig i maj måned.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte at samarbejde med Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygge Lokalråd om et offentligt dialogmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen om behovet for anlæg i tilknytning til den kommende cykel- og gangbro ved Langebro.
  2. Lokaludvalget udpegede Kirsten V. Andersen til i samarbejde med Jens Loft og repræsentanter for Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygge Lokalråd at planlægge og gennemføre mødet.
  3. Lokaludvalget afsatte en ramme på 3.000 kr. af puljen "Borgerdialogaktiviteter" til annoncering af mødet samt til lokaleleje og mødeforplejning, idet det er forudsat, at Indre By Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg deles om udgifterne.
Til top