Mødedato: 25.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Åben spørgetid

Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.

Beslutning

En repræsentant for Christianshavns Lokalråd og en repræsentant for Applebys Plads' Beboerrepræsentation orienterede om status på lokalplansagen "Applebys Plads Karréen": Der er meget lidt tid til at gøre noget i forhold til startredegørelsen, som Teknik- og Miljøforvaltningen har fremlagt, og der er politisk flertal for at bygge i karréen i samme omfang, som den nu aflyste lokalplan gav ret til.

Beboerrepræsentationen har undersøgt mulighederne for at stoppe byggeriet, da kommunen ikke nødvendigvis er erstatningspligtig overfor bygherrerne, men politikerne lader til at være skræmte ved udsigten til at kommunen kunne blive det.

Lokalrådet mener, at det er uhørt at bebygge de små oaser, der er offentlige tilgængelige, så christianshavnerne bør stå sammen om at sige "hertil og ikke længere". Det er et åbent område, men byggeriet vil ødelægge miljøet. Samtidig er der udsigt til, at der kommer flere cyklister og gående i kvarteret, når Cirkelbroen og den kommende bro ved Langebro åbner.

Jane Lytthans oplyste, at lokaludvalget og andre interessenter skal komme med input til startredegørelsen senest den 27. april.
Til top