Mødedato: 25.02.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Trafikdæmpende foranstaltninger på Danneskiold-Samsøes Allé
Se alle bilag
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et forslag til Teknik- og Miljøforvaltningen om trafikdæmpende foranstaltninger og øget trafiksikkerhed på Danneskiold-Samsøes Allé i forbindelse med trafiksaneringen af Prinsessegade og nedlæggelse af busslusen.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender forslaget til Teknik- og Miljøforvaltningen om trafikdæmpende foranstaltninger og øget trafiksikkerhed på Danneskiold-Samsøes Allé i forbindelse med trafiksaneringen af Prinsessegade og nedlæggelse af busslusen, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Det er besluttet at trafiksanere Prinsessegade og nedlægge busslusen på Holmen, hvilket vurderes at give mindre trafiksikkerhed på Danneskiold-Samsøes Allé.
Løsning
Arbejdsgruppen om Teknik, Miljø og Havnen har drøftet ovenævnte problemstilling og foreslår, at lokaludvalget skriver følgende til Teknik- og Miljøforvaltningen:
"Baggrund
Projektet ”Trafiksanering af Prinsessegade” har til formål at dæmpe trafikken gennem Prinsessegade og øge sikkerheden for bløde trafikanter (fodgængere og cyklister). I forbindelse med vedtagelsen af projektet for Prinsessegade er der truffet beslutning om at busslusen skal nedlægges, primært for at lette adgangen (for biler) til Operaen.
Christianshavns Lokaludvalg og beboergrupper har de sidste år argumenteret mod nedlæggelsen af busslusen, men desværre uden at de ansvarlige politikere har ændret deres holdning til busslusen og den positive effekt busslusen har på de trafikale forhold i Prinsessegade og på Danneskiold-Samsøes Allé.
Der er en markant modsætning i på den ene side at lave trafikdæmpende foranstaltninger i Prinsessegade, og samtidig nedlægge busslusen, som vil medføre en væsentlig forøgelse af trafikmængden (biler) gennem Prinsessegade og på Danneskiold-Samsøes Allé.
Dertil skal lægges en forventet øget cykeltrafik på Danneskiold-Samsøes Allé i forbindelse med åbningen af Inderhavnsbroen.
Forslag til trafikdæmpende foranstaltninger og øget trafiksikkerhed
Hævede flader:
Prinsessegadeforslaget omfatter, som den eneste trafikdæmpende foranstaltning på Danneskiold-Samsøes Allé, et forslag om hævede flader på kørebanen. Flader som vil have begrænset effekt, idet de naturligvis ikke må medfører fysiske ubehag/skade for chaufførerne i busserne. Altså hævede flader som de fleste biler vil kunne forcere i relativ høj fart.
Cyklesti langs Frederiksholmsbroen og Nyholmsbroen:
I dag er der cykelsti frem til Frederiksholmsbroen og Nyholmsbroen, men ingen cykelsti på de to broer. Det betyder, at cyklister skal slå et sving ud på broen og forcere de meget skarpe og høje kanter på broklappen. Denne adfærd medfører en væsentlig risiko for cyklister, ikke mindst for børn på vej til og fra skole. Risikoen mangedobles, når der åbnes for uhindret trafik på Danneskiold-Samsøes Allé.
Der bør derfor etableres en cykelsti i begge retninger på de to broer, med det resultat at vejbanen bliver et-sporet, på samme måde som ved Hovedvagten. Foruden cykelsti bør der umiddelbart før broerne etableres enten hævet flade eller brostensbelægning og den fornødne skiltning, så bilister bliver opmærksomme på at vejen indsnævres. Dette for at minimere risikoen for at bilerne ikke blot fortsætter på cykelstien.
Hastighedsbegrænsning:
Justitsministeren har opfordret politimyndighederne til at være mere lydhøre overfor kommuners ønsker om hastighedsbegrænsninger i byområder.
Der bør indføres 30 km/timen som hastighedsbegrænsning på Danneskiold-Samsøes Allé. En hastighedsbegrænsning er nødvendig, ikke mindst pga. af vejens forløb, som et langt lige stræk, der opfordrer til stærk fart, ikke mindst fra taxaer og motorcykler.
Danneskiold-Samsøes Allé er præget af usædvanlig mange cyklister pga. mange uddannelsesinstitutioner, en stor børneinstitution og de flere tusinde beboere på Holmen og Margretheholm, herunder mange børn der cykler til og fra skole på Christianshavn. Mængden af cyklister vil forventeligt øges når Inderhavnsbroen åbner. Da cykelstierne på Danneskiold-Samsøes Allé kun er markeret med en streg på vejbanen er det ekstra nødvendigt med hastighedsbegrænsning, for at beskytte de svage trafikanter. Det foreslås derudover at cykelstiens bredde øges. (Notat om brug af 30 km/t zone på Danneskiold-Samsøes Allé er vedhæftet)
Fremskudt busholdeplads:
I dag holder bussen på cykelstien ud for stoppestederne. Dvs. cyklister skal overhale bussen venstre om, hvilket medfører en potentiel farlig situation. Der bør etableres fremskudte busholdepladser, således at cyklister kører højre om bussen.
I øvrigt bør en løsning af de meget vanskelige og farlige trafikforhold for beboere på Margretheholm ses i sammenhæng med løsningen af de overordnede trafikforhold på Christianshavn.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"

Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet forslaget, sender sekretariatet det til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Svend Aage Schiermacher om i henvendelsen at foreslå, at der på Danneskiold-Samsøes Allé opstilles hastighedsmåler.
Lokaludvalget godkendte forslaget til Teknik- og Miljøforvaltningen om trafikdæmpende foranstaltninger og øget trafiksikkerhed på Danneskiold-Samsøes Allé i forbindelse med trafiksaneringen af Prinsessegade og nedlæggelse af busslusen, der fremgår af løsningsafsnittet, med ovennævnte tiltrådte ændringsforslag.