Mødedato: 25.02.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Arbejdsgruppe med fokus på hjemløse og fattigdom på Christianshavn
Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til et medlemsforslag om at oprette en arbejdsgruppe under arbejdsgruppen om Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg, der fokuserer på hjemløse og fattigdom på Christianshavn.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender et medlemsforslag fra Jette Arendrup om at oprette en arbejdsgruppe under arbejdsgruppen om Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg, der fokuserer på hjemløse og fattigdom på Christianshavn. Se afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Medlemsforslag fra Jette Arendrup:
"Vi foreslår hermed at oprette en undergruppe under Sociale forhold, Sundhed og Omsorg. En undergruppe med det formål særligt at fokusere på hjemløse og fattigdom på Christianshavn.
Vi mener, at der er behov for sådan en undergruppe i lokaludvalget, da både hjemløse og fattigdom uafladeligt afføder skiftende problemstillinger, hvor især fattigdom blandt børnefamilier lige nu er et stigende problem.
Såvel Sharon Parker fra Fedtekælderen som Ingrid Flye fra Genbrugsen har givet udtryk for stor glæde over vores interesse. Vi har talt om møder evt. på månedlig basis, hvor de kan holde os ajour om, hvad der lige nu sker, og hvor vi kan vurdere, om vi evt. kan hjælpe og hvordan.
Det er vores mening, at vi også vil tage kontakt til Frelsens Hær, Vilde Liv på Christiania m.m., hvis vores gruppe får grønt lys af lokaludvalget.
En sådan gruppe vil kunne få et præcist overblik over de tilbud, der for nuværende eksisterer til socialt udsatte på Christianshavn, og hvilke mangler der evt. også er.
De bedste hilsner
Dan Sørensen, Julius Lund og Jette Arendrup"

Løsning
Formanden indstiller, at lokaludvalget godkender medlemsforslaget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgruppen om Hjemløse og Fattigdom mødes med jævne mellemrum og sender referater af sine møder til lokaludvalget via arbejdsgruppen om Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg.
I et kommende møde skal lokaludvalget godkende en indstilling fra Arbejdsgruppen om Hjemløse og Fattigdom om et kommissorium for arbejdsgruppens virke.

Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at oprette en arbejdsgruppe under arbejdsgruppen om Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg, der fokuserer på hjemløse og fattigdom på Christianshavn.
- Lokaludvalget udpegede Jette Arendrup som tovholder for arbejdsgruppen.
- Lokaludvalget bad arbejdsgruppen udarbejde forslag til et kommissorium for gruppen til forelæggelse for lokaludvalget i et af de kommende lokaludvalgsmøder.