Mødedato: 25.01.2023, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Ønsker til kommunens budget for 2024

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte ønsker til kommunens budget for 2024.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger Asbjørn Kaasgaard til at sende følgende ønsker til kommunens budget for 2024 til Borgerrepræsentationen:
    • cykelfremkommelighed i Torvegade
    • ny indretning af Christianshavns Torv
    • gang- og cykelstier til gavn for beboerne på Margretheholm
    • plejecenter på Christianshavn

jf. løsningsafsnittet.

 

Problemstilling

Flere fagudvalg på Rådhuset skal i den kommende tid på seminar om kommunens budget for 2024.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget bemyndiger Asbjørn Kaasgaard til at sende følgende ønsker til kommunens budget for 2024 til Borgerrepræsentationen:

Teknik- og Miljøudvalget

  • Cykelfremkommelighed i Torvegade jf. projektet, som Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet; gerne anlagt i etaper.


  • Ny indretning af Christianshavns Torv med udgangspunkt i oplægget fra Torvenetværket, der ses i bilaget, herunder inkl.
    • ny belysning
    • udskiftning af den eksisterende offentlige toiletbygning med en mere simpel model, som passer til torvet

Den nye indretning at torvet skal tage udgangspunkt i, at torvet er for alle.

  • Gang- og cykelstier til gavn for beboerne på Margretheholm, nemlig
    • cykelsti på Refshalevej mellem Noma og Børnebyen jf. projektet, som Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet.
    • gang- og cykelforbindelser mellem Refshalevej og boligområderne på Margretheholmvej. Ønsket blev fremsat af beboere i området på et borgermøde den 4. november 2021 om et lokalplantillæg, der skal muliggøre byggeri af en daginstitution og et botilbud på Margretheholm.

Margretheholm har ca. 2.000 indbyggere, men forholdene for buspassagerer, cyklister og fodgængere på strækningen mellem boligområderne på Margretheholm og det centrale Christianshavn via Refshalevej er dårlige. Beboerne på Margretheholm benytter bl.a. skolerne og daginstitutionerne i det centrale Christianshavn.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

  • Plejecenter på Christianshavn.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Repræsentanterne i lokaludvalget for de politiske partier opfordres til at fremme ovennævnte ønsker over for deres partier.

Lokaludvalget får et udkast til kommunens budget for 2024 i høring i juni 2023 og i august 2023.

Beslutning

  1. Lokaludvalget bemyndigede Asbjørn Kaasgaard til at sende følgende ønsker til kommunens budget for 2024 til Borgerrepræsentationen:
    • cykelfremkommelighed i Torvegade
    • ny indretning af Christianshavns Torv
    • gang- og cykelstier til gavn for beboerne på Margretheholm
    • plejecenter på Christianshavn

jf. løsningsafsnittet.

 

Protokolbemærkning fra Bent Christoffersen og Elin Johansson: "Vi tager forbehold for lokaludvalgets beslutning vedr. cykelfremkommelighed i Torvegade. Teknik- og Miljøforvaltningens løsningsforslag 1 med bl.a. busprioritering ved Strandgade og Prinsessegade, så busserne kommer først ind på strækningen,. er uhensigtsmæssig. Teknik- og Miljøforvaltningens løsningsforslag 2, hvor Torvegade lukkes for gennemkørende biler, er vi imod." 

Protokolbemærkning fra Frode Neergaard: "Jeg tager forbehold for lokaludvalgets beslutning vedr. cykelfremkommelighed i Torvegade. Jeg er imod Teknik- og Miljøforvaltningens løsningsforslag 2, hvor Torvegade lukkes for gennemkørende biler."

Til top