Bydelsplanen: Kommunalt udlån af ladcykler
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter og beslutter, om Miljøgruppens forslag om kommunalt udlån af ladcykler, der fremgår af afsnittet "Problemstilling" skal tages med i Christianshavns Bydelsplan.
Problemstilling
Miljøgruppen har stillet følgende forslag:
"Forslag til bydelsplanen 2017:
Ladcykler udlånes af Københavns Kommune
Formål: at Københavns kommune opretter og administrerer steder i alle bydele i København, hvor man kan låne en ladcykel mod ID og depositum.
I dag findes der flere steder i Københavns kommune, hvor man kan låne en ladcykel. Det er især Miljøpunkter og Lokaludvalg, som administrerer og finansierer denne ordning med stor hjælp fra frivillige, herunder Christianshavns Beboerhus og frivillige.
Administrationen af udlånet indebærer flere områder:
-
Opbevaring af ladcykel på sikkert sted
-
Vedligeholdelse af ladcykel, herunder kontakt til cykelhandler og betaling af service
-
Udlån til låner og information om ordningen ved personlig henvendelse
-
Modtagelse af depositum
-
Registrering af låner, herunder id-kopiering og udfyldelse af formular
-
Udlevering af nøgler
-
Reservering af ladcykel og registrering af lånetid
-
Modtagelse af ladcykel efter lån og check at cykel er ok
-
Registrering af tilbagelevering af cykel
-
Statistik over udlån over en periode
Alle disse områder udføres i dag af frivillige og/eller Miljøpunkter og lokaludvalg. Det sker ikke i alle bydele.
Ordningen tænkes løst ved at kombinere løsningsmodellen for el-bycykler og den praktiske måde for de nuværende låneordninger."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og beslutter, om Miljøgruppens forslag om kommunalt udlån af ladcykler skal tages med i Christianshavns Bydelsplan.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Lokaludvalget skal beslutte teksten i Christianshavns Bydelsplan i sin helhed i lokaludvalgsmødet den 29. marts 2017.
Beslutning
Drøftet og derefter udsat til lokaludvalgets møde den 22. februar 2017.