Mødedato: 25.01.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Evaluering af Nytårskur 2017

Christianshavns Lokaludvalg skal evaluere lokaludvalgets arrangement ”Nytårskur 2017”, der blev holdt den 13. januar 2017 i Christianshavns Beboerhus.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg evaluerer lokaludvalgets arrangement ”Nytårskur 2017”.

Problemstilling

Lokaludvalget stod for "Nytårskur 2017" i Christianshavns Beboerhus den 13. januar 2017.  Programmet var:

18.00                Dørene åbnes

18.30 – 18.35   Velkomst v/Poul Cohrt– vi skåler Godt Nytår

18.40 – 18.45   Nytårstale v/Georg Niemann – formand for Sejlklubben Lynetten

18.45 – 19.00   Pause (evt. dæmpet jazz musik)

19.00 – 19.10   Asbjørn Kaasgaard om Bydelsplanen

19.10 – 19.15  Ruth Plovgaard om Papirøen – kulturhus/bibliotek

19.15 – 19.30  Christianshavns Lokaludvalgs Anerkendelsespris uddeles til de tre modtagere

19.30 – 19.45  Pause – glas genfyldes og spilleplader uddeles

19.45 – 20.15  Christianshavnerbanko

20.15 – 21.00  Fade med hapser sættes på bordene – dæmpet jazz-musik

21.00 – 22.30  Musik ved Øyvind Ougaard og sang ved Jonna Glifberg

22.30 – 23.00  Glassene fyldes for sidste gang og vi siger tak for i aften (evt. dæmpet jazzmusik)

 

Alle var velkomne. Ca. 100 personer deltog.

 

Løsning

Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget evaluerer nytårskuren.

Økonomi

Pr. 19. januar 2017 har lokaludvalget brugt 2.927,50 kr. af de 10.000 kr. lokaludvalget har afsat til arrangementet af 2016-puljen, og 6.685,42 kr. af de 30.000 kr., lokaludvalget har afsat af 2017-puljen til arrangementet.

Videre proces

Afhænger af evalueringen.

 

Beslutning

Lokaludvalget evaluerede lokaludvalgets arrangement ”Nytårskur 2017”. Der var følgende bemærkninger:

  • Oprydningen forløb fint og hurtigt.
  • Der var et flot fremmøde.
  • Musikken spillede for længe.
  • Det var et spændende arrangement.
  • Bankospillet var et godt indslag.
  • De yngre årgange var repræsenteret.
  • Arrangementet varede for længe.
  • Indlæggene om lokaludvalgets arbejde var gode.
  • Når Nytårskuren holdes i Hal C, er arrangement anderledes og målgruppen en anden.
  • Det var godt, at lokalpolitik fyldte i arrangementet.
  • Der skal være en balance mellem politik og underholdning. Arrangementet havde den rette balance.
  • Desværre var der knas med teknikken.
  • Tid til at snakke sammen og tid til musik skal blandes.
Til top