Nye kulturmiljøer

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havns forslag til, hvad der bør omfattes af Økonomiforvaltningens screening for nye kulturmiljø-udpegninger til den kommende kommuneplan. Se løsningsafsnittet.

Problemstilling

Kommuneplan 2019

Følgende fremgår af side 42 i Kommuneplan 2019: 

"Byen rummer med sin mangeårige historie værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger, som vidner om fortidens københavnerliv og den udvikling, der er fundet
sted. Historiske og kulturelle spor er med til at give identitet og kant til nutidens og fremtidens by. Derfor har vi udpeget værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger,
så de kan blive aktiveret i omdannelsen og udviklingen af byen. Enten i bevaret form eller transformeret til ny anvendelse, der bygger videre på de historiske lag. I løbet af kommuneplanperioden udarbejdes der en opdatering af værdifulde kulturmiljøer i kommuneplanen."

Screening for nye kulturmiljø-udpegninger 

Økonomiforvaltningen har igangsat en screening for nye kulturmiljø-udpegninger til den kommende kommuneplan. I forlængelse af informationsmødet den 2. november 2021 om screeningsprocessen, som lokaludvalgsmedlemmerne Asbjørn Kaasgaard og Jens Eskildsen samt suppleant Gert Vincent deltog i på vegne af lokaludvalget, har forvaltningen den 3. november 2021 indbudt lokaludvalgene til at komme med konkrete forslag til steder og historier, som bør omfattes af screeningen. Der er svarfrist den 26. november 2021. Svaret skal leveres i et screeningsskema. Se bilaget.

Definition af kulturmiljø

Udpegning af værdifulde kulturmiljøer er et af de værktøjer, som kommunerne råder over til at sikre bygningsarven og historien i byens rum. De værdifulde kulturmiljøer indarbejdes i kommuneplanen og kan herefter danne grundlag for den detaljerede planlægning for et områdes bevaring og udvikling.

Et kulturmiljø er en aflæselig sammenhæng, der knytter sig til og formidler en fælles historie. Kortlægningen af de væsentligste kulturmiljøer i København bygger på følgende definition af et kulturmiljø:

En aflæselig helhed af strukturer, anlæg, bygninger m.m., der samlet knytter sig til og formidler en fælles historie. Det kan være oprindelse, tidsepoke og/eller geografi, der har betydning for forståelsen af Københavns vigtigste fortællinger og udviklingstræk.

Det vigtige i denne sammenhæng er, at et kulturmiljø er en helhed, der består af en række elementer. Samtidig er det vigtigt, at kulturmiljøet skal være det område, der bedst repræsenterer en historie, der generelt er et vidnesbyrd om Københavns udviklingstræk og ikke kun repræsenterer en vigtig lokal historie.

For at sikre en ensartet udpegning af steder, der samtidig er repræsentative på tværs af København, og som understøtter de fire centrale fortællinger, er der i kommuneplanen fastsat en række kriterier, som nye kulturmiljøer skal opfylde for at kunne blive udpeget. De udpegede kul-turmiljøer skal:

• rumme en væsentlig og fysisk aflæselig kulturhistorisk fortælling om en udvikling eller periode
• relatere sig til en eller flere af de udvalgte fortællinger
• bestå af flere elementer, dvs. bygninger, strukturer, anlæg, veje, vand, beplantning mv.
• omfatte et afgrænset område som kan rumme flere delområder, der tilsammen udgør en helhed
• rumme en fortælling, der er mere end summen af de bærende elementer tilsammen hæve sig over tilsvarende områder i kraft af det helstøbte miljø og/eller kvaliteten af bevaringsværdierne.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at et område ikke nødvendigvis kun omfatter én historie eller understøtter én fortælling, ligesom bevaringsværdige enkeltelementer på et sted kan rumme historier og fremstå som vidnesbyrd om mange forskellige historiske lag eller funktioner. Derfor kan værdifulde kulturmiljøer både bestå af flere enkeltom-råder og overlappe hinanden.

Der er i dag udpeget 45 kulturmiljøer i København. Disse kulturmiljøer er udvalgt indenfor fire centrale fortællinger eller temaer, der har været afgørende for Københavns historiske udvikling og for, hvordan byen i dag er sat sammen. Tilsammen tegner de 45 kulturmiljøer et tværsnit af Københavns historie, som den kan ses i byrummet. Eventuelle nye kulturmiljøer skal supplere de eksisterende udpegninger og gøre de bevarede elementer omkring disse fire hovedfortællinger stærkere. De fire hovedfortællinger er:

1. København som hovedstad: Den væsentligste fortælling om København er byens rolle og udvikling som hovedstad gennem næsten 600 år. 
   
   
2. København som havneby: Uden mulighederne for besejling, også med nutidens skibe, ville København ikke have udviklet sig til hovedstad og storby. Havnen med produktion, handel, transport, fiskeri, rekreation er en grundlæggende fortælling om Københavns udvikling og identitet.
   
   
3. Produktionens København: Handel og søfart har også dannet grundlag for produktionens København. Udviklingen af virksomheder, hvis størrelse og betydning er vokset med den teknologiske udvikling, herunder de udvidede transportmuligheder, har betydet arbejdspladser til københavnerne og medvirket til at give byen identitet. Industrialismens udvikling har også sat sig sine spor i form af forskellige typer arbejderboliger, servicefunktioner og institutioner m.v.
   
   
4. Københavnernes velfærd: De store, gennemtænkte planer, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation, sundhed, forsorg, uddannelse m.m. har især præget Københavns udvikling siden midten af 1800-tallet, særligt de seneste 100 år er kendetegnet ved de store planer og opførelse af nye bydele. Derfor ligger der en væsentlig fortælling om Københavns identitet i de nyere kvarterer og bydele.

Løsning

Forslag fra Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn

Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn, som drøftede sagen i sit møde den 16. november 2021, indstiller, at lokaludvalget foreslår Økonomiforvaltningen, at følgende kulturmiljøer tages med i screeningsprocessen:

• Bebyggelsen på B&W-området omkring Christians Kirke. Bebyggelsen her har arkitektoniske kvaliteter (bortset fra Ørkenfortet), en helhed, en ensartet skala og veje, der følger de tidligere værftsanlæg samt nogle af de tidligere værftsbygninger. Desuden findes der BW-skulpturen og stilistiske kanalanlæg, der symboliserer 2 flydedokker.

• Vandet, Flådens Leje, ud for Nyholm.
  
  
• Nyholm
  
  
• samt de kulturmiljøer, der allerede er udpeget i kommuneplanen (hovedfortælling i parentes):
  • Fæstningsringen (København som hovedstad)
  • Holmen inklusive Orlogshavnen, Nyboder, Holmens Kirkegård og Søkvæsthuset (København som hovedstad)
  • Christania (København som hovedstad)
  • Christianshavn (København som havneby)
  • Refshaleøen B & W (København som produktionsby).

   

Formanden foreslår, at lokaludvalget følger arbejdsgruppens indstilling.

Forslag fra suppleant Claus Bendixen

Suppleant Claus Bendixen havde ikke mulighed for at deltage i mødet den 16. november 2021 i Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn. Efter mødet skrev han til sekretariatet:

"Jeg mener, at Margretheholm Havn bør være kvalificeret til at blive optaget på listen. Lystbådehavnen er i kraft af at være selvbygget af sejlklubbens medlemmer enestående i landet. At mange værftsarbejdere fra B&W og Orlogsværftet trak det største læs binder på smukkeste vis lokalhistorie og Københavns maritime historie sammen. En kulturhistorisk perle, der godt nok ikke er gammel, men bevarer man ikke noget af yngre dato, vil man på længere sig ikke have noget at bevare. På sejlklubben Lynettens hjemmeside kan læses hvorledes havnen for snart et halvt århundrede år siden blev etableret.

http://www.lynetten.dk/j36/index.php/om-lynetten/lynetten."

Økonomi

Intet.

Videre proces

Formanden står for besvarelsen af screeningsskemaet på baggrund af lokaludvalgets beslutninger. Han samarbejder med Asbjørn Kaasgaard og sekretariatet om det.

1. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Asbjørn Kaasgaard om, at lokaludvalget foreslår Økonomiforvaltningen, at Margretheholm Havn tages med i screeningsprocessen, jf. løsningsafsnittet.
   
   Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen om, at lokaludvalget foreslår Økonomiforvaltningen, at gårdhaverne på Christianshavn tages med i screeningsprocessen, fx gårdhaven i Brøstes Karré og gårdhaven i Amagergade-karreen.
   
   Lokaludvalget godkendte indstillingerne om kulturmiljøer fra arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn, der fremgår af løsningsafsnittet.