B-sag: Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2022
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2022, der ses i bilaget.
Problemstilling
I mødet den 24. juni 2021 godkendte Christianshavns Lokaludvalg, at driftsstøtteaftalen om det lokale miljøarbejde med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn forlænges til den 31. december 2022. Det samme gjorde Indre By Lokaludvalg i sit møde den 10. juni 2021. Der skal derfor vedtages en årsplan for det lokale miljøarbejde i 2022.
I mødet den 29. september 2021 tog lokaludvalget en borgerpanelundersøgelse om det lokale miljøarbejde i 2022 til efterretning. Se resultaterne af undersøgelsen i bilaget.
Indre By Lokaludvalg godkendte i sit møde den 11. november 2021 årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2022.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2022, der ses i bilaget.
Økonomi
Se sagen "Budget for lokaludvalgets 2022-pulje" på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 24. november 2021.
Videre proces
Christianshavns Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By & Christianshavn arbejder i henhold til den godkendte årsplan for det lokale miljøarbejde i 2022.
Miljøgruppen holder den 11. januar 2022 informationsmøde om det lokale miljøarbejde på Christianshavn for dem, som i ovennævnte borgerpanelundersøgelse har tilkendegivet, at de gerne vil være eller måske gerne vil være aktiv i Miljøgruppen.
Beslutning
- Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gert Vincent om, at overskriften for punkt 3.1. i årsplanen formuleres: "3.1 Fremme af grøn mobilitet i Indre By og på Christianshavn skaber renere luft i byen".
Lokaludvalget godkendte årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2022, der ses i bilaget, med det tiltrådte ændringsforslag.