Mødedato: 24.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34
Skolebehov på Christianshavn
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Borgerrepræsentationens medlemmer om skolebehovet på Christianshavn.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender henvendelsen til Borgerrepræsentationens medlemmer om skolebehovet på Christianshavn, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
En ny samlet og udvidet folkeskole på Holmen kom ikke med i kommunens budgetaftale for 2015.
Løsning
Arbejdsgruppen Kultur, Skole og Fritid foreslår, at lokaludvalget sender følgende til medlemmerne af Borgerepræsentationen:
"En ny samlet og udvidet folkeskoleskole på Holmen kom ikke med i budgetforliget for 2015.
Der er dog et fortsat stigende behov for en udvidelse af kapaciteten på Christianshavns Skole. Søgningen og børnetallet stiger, så et fjerde og femte spor er tiltrængt.
De 190 mio. kr., der var afsat i 2014 til udbygning/renovering af de to gamle skolebygninger, er dårligt givet ud
Og belligenheden ved Verdens bedste børneby på Trekantgrunden ved Prinsessegade/Refshalevej og ved Hal C og de grønne områder på Arsenaløen gør det nærmest ideel.
De ca. 170 mio. kr., vi nu har fået oplyst, at en ny folkeskole på Holmen vil koste, må findes enten i kommunens uforbrugte midler fra 2014, som overføres til 2015 ("Overførselssagen") eller på anden vis.
Samtidig vil vi gerne have oplyst, hvad de oprindeligt skønnede 52 mio. kr til skoleprojektet dækker og hvad det nye skøn på ca. 170 mio. kr. skal dække herudover.
Vi mener ligeledes, at kommunen skal købe Spejdergrunden på Arsenaløen nu for en del af 2014-bevillingen.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"

- da udbygningen sker på skolernes friarealer, hvilket er i direkte modstrid med skolereformen.
- da udbygningen er utilstrækkelig, så allerede om 4-5 år er skolen for lille.
- da der fortsat vil være to delte skoler, hvilket giver meget besvær for elever og lærere.
- da skolevejen og transporten mellem skolerne i Prinsessegade er meget usikker, ikke mindst for de mindre børn.
Og belligenheden ved Verdens bedste børneby på Trekantgrunden ved Prinsessegade/Refshalevej og ved Hal C og de grønne områder på Arsenaløen gør det nærmest ideel.
De ca. 170 mio. kr., vi nu har fået oplyst, at en ny folkeskole på Holmen vil koste, må findes enten i kommunens uforbrugte midler fra 2014, som overføres til 2015 ("Overførselssagen") eller på anden vis.
Samtidig vil vi gerne have oplyst, hvad de oprindeligt skønnede 52 mio. kr til skoleprojektet dækker og hvad det nye skøn på ca. 170 mio. kr. skal dække herudover.
Vi mener ligeledes, at kommunen skal købe Spejdergrunden på Arsenaløen nu for en del af 2014-bevillingen.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Borgerrepræsentationens medlemmer.
Overførselssagen, der omtales i henvendelsen, bliver formentlig aftalt og besluttet af Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2015.

Beslutning
Lokaludvalget godkendte henvendelsen, der fremgår af løsningsafsnittet, idet formanden på forslag fra Lotte Barfod fik bemyndigelse til at foretage redaktionelle ændringer.