Høringssvar om forslag til Kommuneplanstrategi
Indstilling og beslutning
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om forslag til kommuneplanstrategi, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Kommuneplanstrategien udstikker retningen for revisionen af kommuneplanen, som sætter rammerne for byens fysiske udvikling.
Lokaludvalget har ikke pligt til at svare.
Arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg har drøftet forslaget til Kommuneplanstrategi. Gruppen har noteret, at Torvegade er på top 3 over de værste områder i København med hensyn til partikelforurening. Gruppen ønsker derfor, at der gøres noget ved især den tunge trafik, som medfører den store partikelforurening for borgerne, herunder gående og cyklister. Derudover er gruppen enig i indsatsområderne.
Løsning
"Økonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplanstrategi 2014 i offentlig høring med svarfrist den 13. oktober 2014.
Borgerdialog
Lokaludvalget havde den 1. oktober 2014 et offentligt møde på Papirøen, hvor vi orienterede om forslaget til kommuneplanstrategi og om lokaludvalgets holdning. De kommentarer, borgerne havde til sagen, er samlet i det vedlagte notat. Lokaludvalget henviser desuden til opsamlingen på workshoppen, som lokaludvalget havde den 7. maj 2014 om udkastet til forslag til kommuneplanstrategi - vedlagt.
Lokaludvalgets holdning
Visionen:
Christianshavns Lokaludvalg, som drøftede forslaget til kommuneplanstrategi i sit møde den 24. september 2014, værdsætter beskrivelsen af ”det gode liv” i visionen for byen. Vi vil især pege på afsnittet om ”forskellige boliger til forskellige priser i alle bydele, så hele byen vedbliver at blive for alle”. Vi går ud fra at der med denne formulering både tænkes på at sikre social balance, boliger for alle indkomstniveauer også lavindkomst samt andre former for mangfoldighed som etnicitet mm. Vi opfordrer derfor til, at denne målsætning bliver mere tydelig i flere afsnit i den endelige kommuneplanstrategi.
Plads til flere Københavnere:
Overordnet finder Christianshavns Lokaludvalg, at det vil være hensigtsmæssigt med en politisk diskussion af, om København skal have flere indbyggere.
Men ellers er vi enige i målsætningen om, at vi skal have et mangfoldigt boligudbud – men mangfoldigheden skal ikke kun være for de højeste indkomstgrupper. Derfor gør det ikke noget, at der i dette afsnit også nævnes noget om ejerformer og at vi må sikre flere almene boliger i hele byen.
Det er endvidere stærkt provokerende, at der stadig kan opføres ejerboliger uden bopælspligt i byen som f.eks. i øjeblikket på Krøyers Plads, hvor vi risikerer halvtomme huse det meste af året, mens vi stadig savner boliger til rimelige priser.
Christianshavns Lokaludvalg vedtog i slutningen af 2013 en samlet vision for Christiansholm (Papirøen) efter en lang proces med omfattende borgerdialog. Et centralt ønske i visionen er, at der bl.a. opføres nye almene boliger på øen.
Medbestemmelse:
I afsnittet om ”Plads til flere københavnere” pointeres behovet for debat med beboere og brugere om, hvordan nye investeringer kan bidrage positivt til områdernes udvikling. Det er Christianshavns Lokaludvalg fuldstændig enig i. Vi har desværre set rigtig mange eksempler på, at dialogen har manglet og skal blot nævne nybyggeriet på Krøyers Plads, Cirkelbroen, broerne over Christianshavns Kanal og cykelstinettet igennem Christianshavn og Christiania som de seneste eksempler på den manglende dialog. Vi skal derfor anbefale en styrket og seriøs dialog til gavn for de beslutninger, som tages. Vi kan ikke inden for Kommunalplan 2015's tidsramme forestille os større beslutninger om Christianshavn inklusiv Christiania uden en reel inddragelse af christianshavnere, christianitter og lokaludvalg i beslutningerne. Perioden burde endvidere bruges til at drøfte og vedtage et nyt lokaldemokrati som supplement til Borgerrepræsentationen. Lokaldemokrati giver bedre løsninger frem for den stærke centrale styring, vi har i byen.
Bæredygtig udvikling:
Trafik og byens rum:
Christianshavn har gennem årene mærket en stigende trafik igennem sine smalle gader. Med en stor gennemkørselsgade (Torvegade), som har fået status som strøggade (defineret ved prioriteret tilgængelighed for de ”lette” trafikanter), men som samtidig skal formidle trafikken mellem Indre By og Amager, udover den lokale trafik, er Christianshavn meget vanskeligt stillet trafikalt. Samtidig findes der kun én gade, som kan fordele trafikken til Holmen og Refshaleøen.
Der er hidtil ikke fundet løsninger på et hensigtsmæssigt trafikmønster i bydelen, men Christianshavns Lokaludvalg mener, at der i den kommende Kommuneplan skal vises en mulighed for at implementere en bæredygtig helhedsplan for trafikken på Christianshavn.
De christianshavnske gader er allerede meget befærdede af biltrafikken, ligesom vejnettet tæt på Inderhavnen er det i det øvrige København – derfor ser vi en meget tiltrængt aflastningsmulighed for biltrafikken i en meget større udvikling af og brug af Inderhavnens vand både til person- og vare/arbejdstransport!
Den trafikale overanstrengelse i de små christianshavnske gader har således gennem de senere år helt eller delvist fjernet de små gaders opholdsrum. Tæt parkering og massiv gennemkørsel ændrer de christianshavnske byrum fra opholdsrum og mødesteder for beboere og gæster til støjende, utrygge og trafikfarlige byrum.
Havn og kanaler:
Christianshavn er en af de bydele i byen med tættest tilknytning og afhængighed af vandet i havn og kanaler. Havnen og kanalerne er under pres og vandarealerne kan blive yderligere reduceret med opfyldninger og installationer, som ikke tager afsæt i havnens unikke miljø. Kommuneplanen må sikre, at vandarealerne ikke reduceres i havn og kanaler.
For at sikre friskt og rent vand samt større sikkerhed for småbåde i havnen har vi brug for flere gennemstrømningssteder for kanalernes og havnens vand f.eks. ved opførelse af nye broer i stedet for dæmninger ved Kongebroen, Værftsbroen og broen til Christiansholm.
Kommuneplanen må endvidere sikre, at Christianshavns kanaler ikke fyldes med husbåde, som forhindrer adgang til kajanlæg og udsigt til kanalernes vand.
Christiansholm – Papirøen:
Christiansholm – kaldet Papirøen – huser en række midlertidige borgerrettede serviceaktiviteter. Her er Experimentarium, cafeer, foodmarked samt galleri.
Men alt er midlertidigt til udgangen af 2017 eller til begyndelsen af 2018. Lokaludvalget satte derfor et større projekt i søen for at få borgere og ildsjæle til at deltage i formuleringen af en vision for den permanente brug af Papirøen efter 2017.
Visionen vedlægges. Den indeholder:
1. Et helårshavnebad med basar og bystrand
2. Et center for dansk og europæisk kolonihistorie
3. Almene boliger med øremærkede seniorboliger
Øen skal både være folkelig, mangfoldig og tilgængelig, men også med aktiviteter og udformning, som sætter København på det internationale landkort.
Flere arbejdspladser i København:
Med målsætningen om 20.000 nye arbejdspladser i planperioden savner vi et vækstpotentiale inden for oplevelsesøkonomien. Vi kender især her på Christianshavn de kreative erhverv som film, mode, design, arkitektur og kunst, og her foregår en inspirerende vækst.
Vi mangler et forslag om turisme. Ikke som den sædvanlige, vi kan møde overalt – men en økoturisme som med overnatning, mad og aktiviteter tiltrækker mennesker, for hvem bæredygtighed ikke blot er ord, men også handling. Der vil være en mulighed i mindre skala for etablering af denne form for oplevelsesøkonomi på Christianshavn i planperioden og det kan også være med til at brande byen i den rigtige retning.
Uddannelse:
Ingen kan vel være i uenig i en målsætning om, at 95 % af unge gennemfører en ungdomsuddannelse:
Kommunen har dog ikke længere ansvar for ungdomsuddannelser. Men Københavns Kommune kan som arbejdsgiver vælge en langt mere aktiv rolle for at nå målsætningen.
Det kræver tæt samarbejde mellem Kommunen og uddannelsesinstitutionerne, og vi kan bl.a.anbefale et forsøg med et dualt uddannelsessystem, som man kender det andre steder i Europa, f.eks. i Tyskland ved Bodensøen, hvor arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner samarbejder og har fælles ansvar for omfattende uddannelsesaktiviteter for unge.
Klima og Miljø:
Med det senest års stormflod og skybrud kan vi sikkert forvente tilsvarende i planperioden. Ved skybrud har vandet svært ved at komme værk fra vejene her på Christianshavn på grund af manglen på gennemløbsmulighed for vandet ved alle kajer.
Stormfloden i efteråret 2013 gav højvande, som vi ikke har oplevet tidligere. Vandet fossede ind i mange gader og selv om gaderne ikke blev oversvømmet i meters højde, var det for os et forvarsel om kommende stormfloder. Christianshavnerne mener ikke, at nærheden til kanal og Inderhavn er tilstrækkelig, da vandet ved stormflodernes indtrængen eller skybrud netop ikke kan optages i havnen/kanalen, men i stedet løber ned i de udsatte kældre.
Vi kan ikke vente på den nødvendige reduktion af CO2 i atmosfæren, men må opbygge et beredskab til imødekommelse af skybrud og stormflod.
Kommunen må overveje bedre kloakering og anlæg af diger ved den nordlige del af havnen f.eks. ved Trekroner.
Kommuneplanstrategien omtaler, at ”der skal sikres nødvendig plads og kapacitet til vedvarende energi i byen”. Det finder vi ikke særlig fremsynet, når vedvarende energianlæg mest hensigtsmæssigt kan placeres uden for byområderne, når den nødvendige infrastruktur til transport af el og varme allerede er til stede.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Økonomi
Videre proces
Forslaget til kommuneplanstrategi kan læses her:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/kommuneplanstrategi-14-den-sammenh-ngende
Christianshavns Lokaludvalgs vision for Papirøen kan ses her:
http://christianshavns.hammerti.me/assets/Brochuren-om-Papir%C3%B8en_Christiansholm.pdf
Beslutning
På forslag fra Erling Ekegren tiltrådte lokaludvalget at slette det sidste afsnit under overskriften "Plads til flere Københavnere".
På forslag fra Erling Ekegren tiltrådte lokaludvalget at indsætte følgende i høringssvaret:
Under overskriften "Plads til flere københavnere":
"Udvikling i den eksisterende by:
Der vil på grund af den massive tilflytning til Københavns Kommune i den kommende planperiode muligvis opstå behov for at omdefinere et af de store perspektivområder til by og boligområder. Det gælder bl.a. Refshaleøen. De dårlige erfaringer med manglende infrastruktur og kollektivtrafik ved f.eks. Sydhavnens nye by og boligområde får os til at spørge: Hvordan kan Kommuneplan 2015 sikre infrastruktur og kollektiv transportmuligheder til f.eks. Refshaleøen inden en egentlige byudvikling finder sted?"
Under overskriften "Bæredygtig udvikling – mobilitet og tilgængelighed"
"Fodgængere:
Flere sundhedseksperter har peget på, at københavnerne (og danskerne) går al for lidt. Der er meget lav prestige i at være fodgænger i Københavns Kommune og ikke megen vilje til at arbejde for flere fodgængere i byen. Men fodgængerne er bl.a. presset af den store vækst i cykeltrafik, uhensigtsmæssigt parkerede cykler, sammenblanding af cyklister og fodgængere samt al for korte perioder for grønt lys for fodgængere over befærdede veje og cykelstier. Derfor: Hvordan kan kommuneplanen for 2015 medvirke til at fremme antallet af fodgængere i København, deres tryghed og fremkommeligheden for dem?
Færger som transport:
København er omgivet af vand. Det virker oplagt at tænke transport på vand ind i en samlet plan for mobilitet og tilgængelighed i byen. Vi vil derfor foreslå, at Kommunen får gennemført en analyse af mulighederne for at indsætte færger til persontransport på langs og på tværs af havnen fra Nordhavnens nye krydstogtterminal til Sydhavnen".
Under overskriften "En sammenhængende by":
"Social balance:
Den økonomiske ulighed mellem københavnerne er stigende. Ny økonomisk forskning viser, at denne udvikling ikke alene er problematisk for de fattigste men for alle gruppe i samfundet. Et af de instrumenter, Kommunen har til at vende udviklingen, er at sikre opførelse af nye boliger til billige priser og pt. er det alene almene boliger der kan leve op til det krav. I Kommunens forslag ønskes 20% almene boliger af al nybyggeri i planperioden. Men hvorfor er det 20% og ikke f.eks. 30%, som kunne modvirke den øgede ulighed i hurtigere takt?"