Mødedato: 24.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34
Henvendelse til forvaltningen om "Styrk borgerne"
Se alle bilag
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Kultur- og Fritidsforvaltningen om, hvornår forvaltningens plan for udvikling af fremtidens bibliotek og borgerservice "Styrk borgerne" kommer i høring.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg beslutter henvendelsen til Kultur- og Fritidsforvaltningen om forvaltningens plan for udvikling af fremtidens bibliotek og borgerservice "Styrk borgerne", der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Arbejdsgruppen Kultur, Skole og Fritid har erfaret, at budgetønske fra Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende Kultur- og Fritidsforvaltningens plan for udvikling af fremtidens bibliotek og borgerservice "Styrk borgerne" indgik i budgetforhandlingerne og budgetaftalen om Kommunens Budget 2015.
Løsning
Arbejdsgruppen Kultur, Skole og Fritid foreslår, at lokaludvalget sender følgende henvendelse til kultur- og fritidsborgmesteren og Kultur- og Fritidsforvaltningen:
"Christianshavns Lokaludvalg har bragt i erfaring, at Kultur- og Fritidsudvalgets budgetønske "Styrk borgerne" vedr. implementering af en biblioteksstrategi er bragt til forhandling og vedtagelse september 2014.
Christianshavns Lokaludvalg har flere spørgsmål, der bl.a. drejer sig om, hvorledes en investering i biblioteksområdet på 41.276.000 kr., der senere fører til en besparelse på 14.561.000 kr. årligt, harmonerer med det faktum, at der bliver et øget antal københavnere.
Vi ser ligeledes, at oplægget ”Styrk borgerne” arbejder med en styrket digitalisering på bekostning af den trykte bog og personale på bibliotekerne. Vi vil derfor gerne høre, hvornår denne sag kommer i høring.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"

Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til kultur- og fritidsborgmesteren og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Beslutning
Asbjørn Kaasgaard var inhabil og forlod mødet under behandlingen af denne sag.
Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Kultur- og Fritidsforvaltningen om forvaltningens plan for udvikling af fremtidens bibliotek og borgerservice, "Styrk borgerne", der fremgår af løsningsafsnittet.