Mødedato: 24.06.2021, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6

B-sag: Offentligt møde om Nyholm

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte, at det er vært for et offentligt møde i september 2021 om Nyholm sammen med Chartergruppen for Nyholm.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg er vært for et offentligt møde i september 2021 om Nyholm sammen med Chartergruppen for Nyholm

  2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at Nyholm-gruppen forbereder og gennemfører det mødet sammen med sekretariatet.

  3. at Christianshavns lokaludvalg afsætter en ramme på 5.000 kr. til mødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.

Problemstilling

Medlemsforslag fra Asbjørn Kaasgaard:

"Offentligt møde  om Nyholm til september 2021

Christianshavns Lokaludvalg afholder  sammen med Chartergruppen for Nyholm  et offentligt møde om den seneste udvikling på Nyholm.

Mødet skal give en status for Nyholm, idekonkurrence og fredning

Forsvarsudvalgets  nye formand, Niels Flemming Hansen  har henvendt sig til Chartergruppen for Nyholm  for at drøfte fremtiden for Nyholm  bl.a. ved at lave et offentligt møde med fagfolk og politikere. Desuden er der planer om at afholde en Ide-konkurrence for området når fredningsbestemmelser er fastlagt.

Mødet skal ses i forlængelse af Lokaludvalgets tidligere offentlige møder på Nyholm og på Arkitektskolen,  da der jo er gået en del tid siden sidst, og hvor der ikke er sket så meget før nu.

Lokaludvalgets arbejdsgruppe for Nyholm står  sammen med sekretariatet for afviklingen af mødet.

Økonomi:

I og med mødet holdes på Nyholm vil der ikke være udgifter til lokaler. Der vil være udgifter til PR mv., og honorar til fagfolk.

I alt afsættes 5000 kr."

 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender medlemsforslaget.

 

Økonomi

Det foreslås, at der afsættes en ramme på 5.000 kr. til mødet. Der vil være udgifter til PR mv., og honorar til fagfolk. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.

Videre proces

 

Nyholm-gruppen forbereder og gennemfører det offentlige møde i september 2021 om Nyholm sammen med sekretariatet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at være vært for et offentligt møde i september 2021 om Nyholm sammen med Chartergruppen for Nyholm.

  2. Lokaludvalget godkendte, at Nyholm-gruppen forbereder og gennemfører det mødet sammen med sekretariatet.

  3. Lokaludvalget afsatte en ramme på 5.000 kr. til mødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Til top