Mødedato: 24.06.2021, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6

Billige boliger i byen

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal træffe beslutninger om, hvad der skal ske med oplægget "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik" samt godkende, at lokaludvalget holder debatmødet  "København under forvandling" med FOF i januar 2022 med fokus på boligpolitik.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager de øvrige lokaludvalgs svar vedr. oplægget "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik" til efterretning.

  2. at Christianshavns Lokaludvalg sender lokaludvalgets oplæg "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik" til de boligpolitiske ordfører i Borgerrepræsentationen

  3. at Christianshavns Lokaludvalg  bruger oplægget "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik" som baggrund for debatmøder/valgmøder op til valget til Borgerrepræsentationen og Hovedstadsregionen den 16 november

  4. at Christianshavns Lokaludvalg gennemfører debatmødet om "København under forvandling" til januar 2022 sammen med FOF med fokus på boligpolitik.

Problemstilling

Medlemsforslag fra Asbjørn Kaasgaard

"Den 23. marts godkendte  Christianshavns Lokaludvalg  oplægget "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik". 

Samtidig vedtog lokaludvalget  at oplægget sendes til de øvrige lokaludvalg i kommunen med henblik på at få forslag og kommentarer.

Der er nu kommet svar fra de øvrige lokaludvalg. Kort fortalt går svarerne fra afvisning af  oplægget, som noget lokaludvalgene ikke skal beskæftige sig med,   til at det  kan indgå i fremtidige drøftelser.

Det mest konstruktive bidrag har været forslaget  om en fælles boligpolitisk konference eller lignende.

Forslag/ Løsning

1) Vi sender vores oplæg til de boligpolitiske ordfører i Borgerrepræsentationen

2) Vi bruger  oplægget som baggrund for debatmøder/valgmøder op til valget til Borgerrepræsentationen og Hovedstadsregionen den 16 november

3) Vi kan gennemføre debatmødet om "København under forvandling" (FOF) til januar med fokus på boligpolitik."

Bemærkninger

Oplægget "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik" og svarene fra de øvrige lokaludvalg ses i bilaget.

I marts 2020 skulle lokaludvalget og FOF holde et debatmøde om "København under forvandling", men det blev aflyst pga. coronakrisen.  Læs foromtalen af mødet her: 

https://christianshavnslokaludvalg.kk.dk/nyheder/debatmoede-om-koebenhavn-under-forvandling

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender forslagene fra Asbjørn Kaasgaard.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 25.000 kr. til debatmøde om "København under forvandling".

Videre proces

Se medlemsforslaget fra Asbjørn Kaasgaard.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog de øvrige lokaludvalgs svar vedr. oplægget "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik" til efterretning.

  2. Lokaludvalget besluttede at sende oplægget "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik" til de boligpolitiske ordfører i Borgerrepræsentationen

  3. Lokaludvalget besluttede at bruge oplægget "Billige boliger i byen - Boligpolitik - Bypolitik" som baggrund for debatmøder/valgmøder op til valget til Borgerrepræsentationen og Hovedstadsregionen den 16 november

  4. Lokaludvalget besluttede at gennemføre debatmødet om "København under forvandling" i januar 2022 sammen med FOF med fokus på boligpolitik.
Til top