Cykeltur med teknik- og miljøborgmesteren
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg udpeger medlemmer til en arbejdsgruppe, som planlægger en cykeltur med teknik- og miljøborgmesteren.
Problemstilling
Teknik- og miljøborgmesteren ønsker, at lokaludvalget viser, hvad der fylder i christianshavnernes hverdag, både positivt og negativt. Tirsdag den 15. september kl. 17:00-19:00 er afsat i hendes kalender til besøget
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, som planlægger en cykeltur med teknik- og miljøborgmesteren. Turen bør være planlagt medio august 2020, så sekretariatet i god tid inden turen kan orientere borgmesterens sekretariat om, hvad lokaludvalget vil vise borgmesteren.
Økonomi
Intet.
Videre proces
I mødet den 26. august 2020 får lokaludvalget planen til efterretning.
Lokaludvalgets cykeltur med teknik- og miljøborgmesteren er den 15. september kl. 17:00-19:00.
I et efterfølgende lokaludvalgsmøde kan lokaludvalget evaluere turen.
Beslutning
- Lokaludvalget udpegede Jens B. Sørensen og Jens Eskildsen til at planlægge en cykeltur med teknik- og miljøborgmesteren.
- Lokaludvalget drøftede, hvad lokaludvalget skal vise teknik- og miljøborgmesteren. Der var følgende forslag:
- Den multifunktionelle affaldsløsning i Bådsmandsstræde.
- Stedet på Holmen, hvor der tidligere var en bussluse.
- De trafikale forhold i Prinsessegade.
- Refshalevej, hvor lokaludvalget har foreslået en cykelsti.
- Forholdene for cyklister ved Inderhavnsbroen og Trangravsbroen.
- Lyssignalet for fodgængere i krydset Torvegade / Prinsessegade.
- Et sted, hvor der ligger eller står el-løbehjul.
- Christianshavns Torv, herunder reklamestanderen på torvet.
- De trafikale forhold omkring Krøyers Plads og den nordligste del af Strandgade.
- De trafikale forhold omkring Ørkenfortet.
- Strækningen mellem Knippelsbro og Lille Langebro.
- Grønlandske Handels Plads, idet lokaludvalget har foreslået en lokalplan for området, så der her kan bygges et plejecenter.
Der var derudover følgende bemærkninger:
- I planlægningen af turen skal de projekter, som lokaludvalget har arbejdet med længe, prioriteres.
- Listen fra det seneste møde med teknik- og miljøborgmesteren skal sendes til hende med spørgsmål om, hvad der er gjort siden da.
- Start turen ved Noma, så der ikke skal bruges tid på at cykle frem og tilbage.