Mødedato: 24.06.2015, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6

Møde om Enhjørningens Bastion

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal udpege deltagere til et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om Enhjørningens Bastion.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger deltagere til et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om Enhjørningens Bastion. Deltagerne følger
    herefter sagen for lokaludvalget.

Problemstilling

Som svar på lokaludvalgets ønske om, at der gøres noget ved Enhjørningens Bastion (se bilaget), har Teknik- og Miljøforvaltningen svaret:

"Tak for Christianshavns Lokaludvalgs henvendelse fra den 8. juni 2015 til Teknik- og Miljøforvaltningen om Enhjørningens Bastion. I får svar fra mig, fordi jeres spørgsmål hører under mit ansvarsområde.

Jeres forslag lyder interessante, men Enhjørningens Bastion er et fortidsminde og beskyttet af bl.a. museumsloven. Det er derfor Kulturstyrelsen, som har den endelige afgørelse.

Vi kan indstille forslag til Kulturstyrelsen, så vi vil derfor gerne invitere jer til at mødes med parkforvalter Peter Nordskov Hansen på stedet og gennemgå jeres ideer. I er velkomne til at kontakte Peter Nordskov Hansen (...).

Med venlig hilsen

Jon Pape
Serviceområdechef
Byens Drift
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen"

Løsning

Formanden foreslår, at Christianshavns Lokaludvalg udpeger deltagere til et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om Enhjørningens Bastion. Deltagerne følger herefter sagen for lokaludvalget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

I mødet den 26. august 2015 orienterer lokaludvalgets deltagere om mødet med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Herefter orienterer deltagerne med jævne mellemrum lokaludvalget om udviklingen i sagen.

Beslutning

Lokaludvalget udpegede Kirsten V. Andersen til sammen med Christina Andersen at holde et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om Enhjørningens Bastion. Deltagerne følger herefter sagen for lokaludvalget.
Til top