Mødedato: 24.06.2015, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6

Ændring i retningslinjer for tildeling af puljemidler

Christianshavns Lokaludvalg skal ændre "Retningslinjer for tildeling af puljemidler", så det ikke er muligt for lokaludvalget at støtte aktiviteter, der har fundet sted, når lokaludvalget skal behandle ansøgningen om støtte.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg ændrer "Retningslinjer for tildeling af puljemidler", så det ikke er muligt for lokaludvalget at støtte aktiviteter, der har fundet sted, når lokaludvalget skal behandle ansøgningen om støtte, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Med lokaludvalgets nugældende "Retningslinjer for tildeling af puljemidler" er det muligt for lokaludvalget at støtte aktiviteter, der har fundet sted, når lokaludvalget skal behandle ansøgningen om støtte.

Løsning

Formanden foreslår følgende ændring i teksten i "Retningslinjer for tildeling af puljemidler", idet det overstregede slettes og det understregede tilføjes:

"Begrænsninger
Lokaludvalget har vedtaget følgende begrænsninger for støtte:
  • Der ydes ikke støtte til dækning af lønudgifter i kommunale institutioner og institutioner, der kan sidestilles hermed
  • Der ydes ikke støtte til arrangørhonorar
  • Der kan ikke søges støtte, efter at et arrangement eller projekt har fundet sted.
  • Lokaludvalget støtter ikke aktiviteter, der er gennemført, når lokaludvalget skal tage stilling til ansøgningen.
  • Som hovedregel ydes kun støtte til tidsbegrænsede projekter samt projekter i en opstartsfase
  • Der ydes ikke støtte til drift og anlæg
  • Projektet/arrangementet må ikke være i strid med anden lovgivning, regler mv.
  • Da lokaludvalget har begrænsede midler, ydes der normalt ikke mere end 50.000 kr. i støtte til beløb aktiviteter
  • Lokaludvalget yder i udgangspunktet ikke støtte til aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere.

Hvem kan søge
Enhver borger, gruppe, forening eller institution på Christianshavn kan søge om støtte til aktiviteter/projekter, som afvikles på Christianshavn eller kommer bydelen til gode. Lokaludvalget kan også anvende puljemidler til egne projekter.

Lokaludvalget har bemyndiget lokaludvalgets formand til administrativt at afvise puljeansøgninger,
- der ikke er fra borgere, grupper, foreninger eller institutioner på Christianshavn
- der angår aktiviteter, som er gennemført, når lokaludvalget skal tage stilling til ansøgningen.

Lokaludvalget orienteres om afviste puljeansøgninger."

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt ændringen, omtaler sekretariatet den på lokaludvalgets hjemmeside.
Ændringen har virkning for puljeansøgningerne med ansøgningsfrist den 1. august 2015 og efterfølgende ansøgningsfrister.


BILAG
Se de gældende retningslinjer for tildeling af puljemidler her:
http://christianshavnslokaludvalg.kk.dk/sog-om-penge/

Beslutning

Lokaludvalget godkendte ændringen i "Retningslinjer for tildeling af puljemidler", så det ikke er muligt for lokaludvalget at støtte aktiviteter, der har fundet sted, når lokaludvalget skal behandle ansøgningen om støtte, jf. løsningsafsnittet.

Bemærkning fra sekretariatet: Ændringen vil træde i kraft med ansøgningsfristen den 1. september 2015.  
Til top