Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilagene.
Problemstilling
Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilagene.
Løsning
Faste arbejdsgrupper
• Byplan, Trafik og Havn
• Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
• Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg
• Miljøgruppen
• INFO/Event-gruppen
Ad hoc-grupper
• Ungdomstilbuddet Brobergsgade 10
• Følgegruppen vedr. Ørkenfortet
• Følgegruppen vedr. Torvegade
• Papirøen/Operaparken-gruppen
• Nyholm-gruppen
• Stormflodssikringsgruppen
• Lynetteholm-gruppen
• Bydelsplan-gruppen
• Arbejdsgruppen Refshaleøen
• Københavnerpicnic-gruppen
Repræsentation i andre fora
• Hal C's brugergruppe
• Fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
• Følgegruppen vedr. Lynetteholm
• By & Havns forum for lokaludvalg.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mødes med jævne mellemrum.
Beslutning
Frode Neergaard orienterede om mødet den 11. maj 2023 i følgegruppen under By & Havn vedr. Lynetteholm:
- Jordmodtageanlægget er klar i juni 2023 til at modtage jord, som transporteres dertil med skib, med pramme fra Nordhavn og med lastbil.
- Klapbroen ved Margretholm Havn er også klar i juni 2023 og vil åbne med de åbningstider, der tidligere er offentliggjort.
- Etableringen af 2. fase af Lynetteholm starter i efteråret 2023. Lynetteløbet lukkes, så besejlingen af havnen herefter kun kan ske ad Kronløbet.
- Miljøkonsekvensvurderingen af Metrolinje M5 og den offentlige høring herom er på vej. Sund & Bælt står for det.
- Borgersamlingen Lynetteholm afleverer sine endelige anbefalinger efter sommerferien.
- By & Havn står for skurvognsmøder lokalt og har arrangeret en særudstilling om den samlede stormflodssikring af København. Man kan orientere sig om det på By & Havns hjemmeside om Lynetteholm samt i nyhedsbreve: https://byoghavn.dk/lynetteholm/
- Klimabevægelsen har fået fri proces til en retssag ved Landsretten om lovgrundlaget for etableringen af Lynetteholm.
- Infrastrukturen kræver et nyt lovgrundlag.
Miljøgruppen
Kirsten V. Andersen oplyste, at Miljøgruppen har bedt sekretariatet sende forslag til tre fugleflåder til Stadsgraven til Teknik- og Miljøforvaltningens parkforvalter.
Følgegruppen vedr. Operaparken
Gert Vincent oplyste, at lokaludvalgets medlemmer kan deltage i en rundvisning i Operaparken den 30. maj 2023. Operaparken åbner i sensommeren.
Følgegruppen vedr. Papirøen
Asbjørn Kaasgaard orienterede om et møde i Kultur- og Fritidsforvaltningens følgegruppe vedr. Papirøen den 24. maj 2023 om eftermiddagen:
- Vandkulturhuset får også en foreningsdel, der omtales som Kulturhuset.
- Tårnet får karakter af at være et beboerhus med mødelokaler, festivaler, foredrag og andre udadvendte aktiviteter, som ikke behøver at angå livet på vandet.
- Mødelokalerne vil kunne rumme 20-150 personer.
- Personalet vil både skulle kunne betjene vand- og landsiden af kulturhuset.
- Der blev ikke nævnt meget om tildeling af lokaletider og svømmetider. Svømmetiderne besluttes i et centralt brugerråd.
- Der vil blive etableret en slags brugerråd om den daglige drift af kulturhuset.
- Der er mange interessenter, som vil have indflydelse på indretningen og brugen af kulturhuset.
Lokaludvalget bad om få en orientering fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om kulturhuset i et kommende lokaludvalgsmøde.
Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen
Asbjørn Kaasgaard oplyste, at der er aftalt møde med Teknik- og Miljøforvaltningen den 13. juni 2023 om Torvegade-projektet. Lokaludvalget får en mail om det.
Arbejdsgruppen om Refshaleøen
Henrik Vilsbøll oplyste, at 2-3 repræsentanter for lokaludvalget, som er med i arbejdsgruppen om Refshaleøen, deltager i et følgegruppemøde den 7. juni 2023 om Refshaleøen, som Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn har inviteret til.
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Marianne Olsen orienterede kort om et debatmøde den 9. maj 2023 i Vanløse om bibliotekerne i Københavns Kommune. Hun henviste til en artikel om mødet i Politiken den 10. maj 2023. Hun orienterede også kort om rundvisningen den 23. maj 2023 på Christianshavns Bibliotek, som Kultur- og Fritidsforvaltningen havde inviteret til, samt om det efterfølgende møde i Biblioteksbrugergruppen. Der vil blive udsendt et referat.
Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.