B-sag: Puljeansøgninger, maj 2023
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 15.000 kr. til en række workshops i Øens Have i perioden d. 8-14. juni og 19-21. juni 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 29.924 kr., fordi lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver foreningen Kulturbroen Folkloric tilsagn om 2.500 kr. til undervisning i afrikansk dans, sang og rytmer for børn d. 23. august 2023. Støtten fra lokaludvalget øremærkes til undervisningstimen i Jungletrommer for 80 børn ved Hal C. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.200 kr., fordi lokaludvalget kun vil støtte undervisningstimen i Jungletrommer for 80 børn ved Hal C.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver lokalavisen Christianshavneren tilsagn om 17.000 kr. til en reception med taler, optræden og musik i forbindelse med avisens 40-års jubilæum i Beboerhuset d. 4. november 2023.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 10.450 kr. til et musikarrangement for improviseret musik i Christianshavns Beboerhus d. 22. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver Danske Taler tilsagn om 12.000 kr. til et event med taler og mad i Øens Have i perioden d. 1. – 17. september 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 24.000 kr., fordi lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget fem ansøgninger om støtte.
Løsning
1. Workshop med fokus på læring og udforskning af stampet jord
En borger søger om 29.924 kr. til en række workshops i Øens Have i perioden d. 8-14. juni og 19-21. juni 2023.
Aktiviteten faciliteres af nyuddannede arkitekter og handler om at blive klogere på at bruge jord som ressource i stedet for affaldsprodukt. Med udgangspunkt i diskussionerne om Lynetteholmsprojektet og fokus på brugen af jord i den urbane udvikling, er ansøger optaget af jords værdifulde rolle i bæredygtigt byggeri.
Projektet vil udfolde sig i et workshop-format med fokus på hands-on vidensdeling.
Formålet er at give deltagerne praktisk, teoretisk, og hands-on viden om at bygge med jord. Det vil styrke deltagerens fokus på jord som et politisk, cirkulært og planetært materiale. Derudover har projektet til formål at bidrage til lokalområdet ved afslutningsvis at bygge en række bænke, samt en udendørs jordstampet ovn til brug for de lokale skoler, der benytter Øens Have og deres udendørs køkken i hverdagene. Ansøgers ambition er at styrke deltagernes engagement og tilknytning til hinanden og området.
I projektet bruges lokale kræfter, bl.a. Havnens Hænder og Øens Have.
Ansøger oplyser, at aktiviteten annonces på online platforme.
Aktiviteten er gratis og åben for alle. Der forventes et deltagerantal på ca. 15 deltagere pr. workshop samt 5-10 frivillige.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til fragt af jord, udstyr og leje af udstyr til jordstampning, øvrige materialer, rådgivning og murerarbejde og forplejning til workshopdeltagere.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Anbefalinger fra Miljøgruppen
Arbejdsgruppen anbefaler at bevillige 15.000 kr.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 15.000 kr. til en række workshops i Øens Have i perioden d. 8-14. juni og 19-21. juni 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 29.924 kr., fordi lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.
2. Undervisning i afrikansk dans, sang og rytmer for børn på Christianshavn
Foreningen Kulturbroen Folkloric søger om 5.200 kr. til to undervisningstimer i afrikansk dans, sang og rytmer for børn d. 23. august 2023.
Undervisningstimerne udgør to aktiviteter; Jungletrommer og Baby Bongo.
Jungletrommer afvikles og er for store vuggestuebørn og børnehavebørn. Op til 80 børn og deres voksne kan deltage.
Baby Bongo afvikles i Rosinen på Christiania og er for små børn i alderen 6-16 mdr. Op til 10 børn og deres voksne kan deltage.
Formålet med aktiviteten er at introducere børn på Christianshavn til afrikansk inspireret dans, sang og rytmer, og skabe glæde ved den afrikanske musik og dansekultur.
Ansøger oplyser, at aktiviteten annonceres via plakater ophængt i bydelen, artikel i Christianshavneren, og via invitationer til Christianshavns daginstitutioner.
Aktiviteten er gratis. Støtten fra lokaludvalget skal gå til kunstnerhonorar og leje af lokale.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Anbefaling fra Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Arbejdsgruppen anbefaler at bevilge 2.500 kr. til Jungletrommer for 80 børn ved Hal C. Bent Christoffersen ønsker ikke at støtte ansøgningen.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver foreningen Kulturbroen Folkloric tilsagn om 2.500 kr. til undervisning i afrikansk dans, sang og rytmer for børn d. 23. august 2023. Støtten fra lokaludvalget øremærkes til undervisningstimen i Jungletrommer for 80 børn ved Hal C. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.200 kr., fordi lokaludvalget kun vil støtte undervisningstimen i Jungletrommer for 80 børn ved Hal C.
3. Christianshavnerens 40-års jubilæum
Lokalavisen Christianshavneren søger om 17.000 kr. til en reception med taler, optræden og musik i Beboerhuset d. 4. november 2023.
Formålet med arrangementet er at fejre avisens 40-års jubilæum i mødet med læserne. Det er en anledning til at møde endnu flere læsere og for borgerne til at fortælle redaktionen, hvad de ønsker at læse om.
Avisen er drevet af frivillige og de skriver om, hvad der rører sig i bydelen på egne initiativer og på opfordringer via mail.
Målgruppen er christianshavnerne, og ansøger forventer et fremmøde på omkring 200 deltagere.
Arrangementet er gratis for alle og kræver ingen tilmelding.
Støtte fra lokaludvalget skal gå til honorar til de optrædende samt forplejning til gæsterne.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter receptionen.
Anbefaling fra Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Arbejdsgruppen anbefaler at bevilge det ansøgte beløb på 17.000 kr. Bent Christoffersen ønsker at støtte udgifter til honorarer til optrædende, men ikke til forplejning af gæster.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver lokalavisen Christianshavneren tilsagn om 17.000 kr. til en reception med taler, optræden og musik i forbindelse med avisens 40-års jubilæum i Beboerhuset d. 4. november 2023.
4. CINEMA SESSION
En borger søger om 10.450 kr. til et musikarrangement for improviseret musik i Christianshavns Beboerhus d. 22. juni 2023.
Arrangementet vil foregå i beboerhusets biograf og bestå af flere improviserede musiske samspil, som tilsammen vil udgøre en koncert. De deltagende bliver inviteret til at indgå i samspillet af professionelle kunstnere og musikere. Formålet med aktiviteten er at skabe et kreativt og inklusivt rum, hvor kunstnere og musikere fra forskellige kunstdiscipliner kan mødes og tage glæde i en artistisk performance sammen.
Målgruppen er alle slags musikere og kunstnere og andre interesserede i musik, kunst, kreativitet og improvisation.
Arrangementet er et samarbejde med Christianshavns Beboerhus, Dystopian Nights og Krokodille Kollektive.
Ansøger oplyser, at arrangementet er en ny tilbagevendende begivenhed i Beboerhuset og at de har oplevet et godt fremmøde, samt positivt feedback.
Ansøger forventer et deltagerantal på ca. 30-40 personer. Aktiviteten er gratis for alle.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til musikerhonorar, tekniker, annoncering, transport og forplejning.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter musikarrangementet.
Anbefaling fra Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag til ansøgningen, idet den vil komme meget få deltagere til gode og næsten lyder som “en lukket fest” uden speciel forankring i lokalområdet.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 10.450 kr. til et musikarrangement for improviseret musik i Christianshavns Beboerhus d. 22. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet.
5. Oder til Køkkenhaven
Danske Taler søger om 24.000 kr. til et event med taler og mad i Øens Have i perioden d. 1. – 17. september 2023.
Omgivet af de frodige bede i Øens Have på Refshaleøen vil forskelligartede talere holde oder til køkkenhaven, mens de deltagende indtager sæsonens, lokalgroede grønt. Talerne vil blive videooptaget og arkiveret på dansketaler.dk.
Formålet med eventen er at give ordet til de iværksættere, aktivister og entusiaster, der arbejder med, løser kriser med eller finder ro i urbanbotanikken, og dermed fremmer borger-til-borger-medborgerskabet.
Ansøger forventer et deltagerantal på 50-100 personer på dagen, og 1000 personer flere, som vil se eller læse talerne efterfølgende på dansketaler.dk eller sociale medier.
Målgruppen er alle, der er nysgerrige på grøntsager, alle køkkenhave-/kolonihave-/altankasse-/potteplanteejere, den klimabekymrede og mindfullness-forbrugeren, kort sagt det moderne, københavnske menneske.
Eventen er et samarbejde mellem Danske Taler og Øens Have, og er en del af festivalen Golden Days 2023.
Ansøger oplyser, at de er ved at fastlægge den endelige dato for eventen og vil informere lokaludvalget herom.
Ansøger oplyser, at de vil tilpasse eventets størrelse afhængig af, hvor meget lokaludvalget ønsker at støtte med.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til afholdelse af eventen, annoncering, smagsoplevelsen, honorering til og undervisning af talerne.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter eventen.
Anbefaling fra Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Arbejdsgruppen anbefaler at bevilge 12.000 kr. Bent Christoffersen ønsker at bevilge 19.000 kr.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Danske Taler tilsagn om 12.000 kr. til et event med taler og mad i Øens Have i perioden d. 1. – 17. september 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 24.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 181.510 kr. af 2023-puljen til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 126.000 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret yderligere 46.500 kr. af rammen.
Videre proces
Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger tilsagn om 15.000 kr. til en række workshops i Øens Have i perioden d. 8.-14. juni og 19.-21. juni 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 29.924 kr., fordi lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.
- Lokaludvalget stemte om et ændringsforslag fra Bent Christoffersen om, at lokaludvalget giver afslag til foreningen Kulturbroen Folkloric på en ansøgning om 2.500 kr. til undervisning i afrikansk dans, sang og rytmer for børn d. 23. august 2023.
For ændringsforslaget stemte 3 lokaludvalgsmedlemmer.
For indstillingen om at støtte med 2.500 kr. stemte 9 lokaludvalgsmedlemmer.
7 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Dermed havde lokaludvalget godkendt indstillingen om at foreningen Kulturbroen Folkloric tilsagn om 2.500 kr. til undervisning i afrikansk dans, sang og rytmer for børn d. 23. august 2023. Støtten fra lokaludvalget øremærkes til undervisningstimen i Jungletrommer for 80 børn ved Hal C. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.200 kr., fordi lokaludvalget kun vil støtte undervisningstimen i Jungletrommer for 80 børn ved Hal C.
- Lokaludvalget stemte om et ændringsforslag fra Gert Vincent om, at lokaludvalget giver lokalavisen Christianshavneren tilsagn om 9.000 kr. til en reception i forbindelse med avisens 40-års jubilæum d. 4. november 2023, og ikke giver tilsagn om det ansøgte beløb på 17.000 kr. begrundet med, at lokaludvalget ikke vil give støtte til forplejning.
4 lokaludvalgsmedlemmer stemte for ændringsforslaget.
12 lokaludvalgsmedlemmer stemte imod ændringsforslaget.
2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Lokaludvalget godkendte derpå indstillingen om at giver lokalavisen Christianshavneren tilsagn om 17.000 kr. til en reception med taler, optræden og musik i forbindelse med avisens 40-års jubilæum i Beboerhuset d. 4. november 2023.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger på en ansøgning om 10.450 kr. til et musikarrangement for improviseret musik i Christianshavns Beboerhus d. 22. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Danske Taler tilsagn om 12.000 kr. til et event med taler og mad i Øens Have i perioden d. 1. – 17. september 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 24.000 kr., fordi lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.