Høringssvar om forslag til Københavns Kommuneplan 2019
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om forslag til Københavns Kommuneplan 2019, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har den 20. marts 2019 sendt forslag til Københavns Kommuneplan 2019 i intern høring i lokaludvalgene med svarfrist den 14. maj 2019. Se forslaget til Københavns Kommuneplan 2019 i bilaget.
I mødet den 27. marts 2019 orienterede Økonomiforvaltningen om forslaget. Lokaludvalget drøftede på den baggrund forslaget. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- De to første kapitler er visionære og gode, men de hænger ikke sammen med kapitel tre, hvor de enkelte bydele bliver beskrevet. Her går fusen af ballonen og det er ærgerligt. Hvor er det visionære?
- Tilfredshed med det der står om Nyholm i forslaget til kommuneplan, men brugen af ordet "helhedsplan" i forbindelse med udviklingen af Nyholm er misvisende. I Forsvarsforliget står, der at man vil udarbejde en helhedsplan for Nyholms fredede bygninger. Det vil i praksis sige en del af øen, og altså ikke hele området.
- Betyder ”modernisering af plejeboliger” nye plejeboliger? Christianshavn har ingen plejeboliger at modernisere.
- Indre By og Christianshavn er behandlet ud fra et samlet datagrundlag. De fakta, som er angivet i Kommuneplanforslagets afsnit om Indre By, er genbrugt i afsnittet om Christianshavn. Fakta for Christianshavn skal med i kommuneplanforslaget. da data om bydelen ellers er misvisende.
- Kommuneplanforslaget fokuserer meget på at bygge nyt –men hvad med det eksisterende? Der stå mange tomme bygninger og tomme erhvervslejemål rundt omkring i byen. Sidstnævnte kunne konverteres til boliger.
- Mange ældre sidder i store lejligheder, da de på grund af boligpriserne ikke har rå til at flytte. De store lejligheder, de har haft i flere årtier, er billigere at sidde i, end hvis de skulle flytte og sidde i noget mindre. Det betyder, at de bruger enkelte rum i deres lejlighed, mens resten stå hen. Kommunen kunne indlede et projekt med fx hjemmehjælpere for at afdække omfanget af den form for ”ubrugt” boligmasse.
- Kommunen skal blive bedre til at udnytte den eksisterende boligmasse, samt indgået samarbejde med staten om at lave huslejereguleringer.
- Almene boliger er næppe den billigste boligtype i København.
- Der burde være en skrappere bopælspligt, da der er mange ”sommerferie”-lejligheder. Det presser boligpriserne i vejret.
- Stemningen i kommuneplanforslaget bærer præg af stemningen på Rådhuset lige nu.
- Tilvæksten på de 10.000 ekstra borgere i København om året bør stoppes.
- Kommunen bør udskrive en arkitektkonkurrence om bygnings-alternativer til højhuse. Det er muligt at lave byfortætning på andre måder end ved at bygge i højden. Der mangler et afsnit i kommuneplanforslaget med regler for højhusbyggeri.
- Kommunen bør bygge fleksible boliger.
- Der mangler et afsnit om lys i kommuneplanforslaget. Nybyggerierne og højhuse dræber lyset i byen. Det har betydning for boligernes kvalitet og sanitet.
- Parkeringsnormerne i kommuneplanforslaget bør laves om, så der kommer færre biler. Vi skal have bilfri bydele. Planlægningen af parkeringspladser bør have mindre betydning.
- Vi har brug for trafikløsninger i udviklingsområder som Refshaleøen i samme takt, som områderne tages i brug.
Lokaludvalget bemyndigede i mødet den 27. marts 2019 arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn til at udarbejde et udkast til et høringssvar til behandling i lokaludvalgsmødet den 24. april 2019. Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn samler op på input fra andre arbejdsgrupper under lokaludvalget. De andre arbejdsgrupper fik frist den 15. april 2019.
Løsning
Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen foreslår følgende høringssvar til Økonomiforvaltningen, idet Økonomiforvaltningen har bedt om, at svaret leveres i et skema:
Generelle bemærkninger:
Kapitel |
Afsnit og sidetal |
Bemærkning |
3. kap |
50 og 52 |
Data for Christianshavn og Indre By er slået sammen i et tal, f.eks. behov frem mod 2030. Det gør det meget vanskeligt at læse, og vanskeligt at reagere på. |
2. kap |
37 højre spalte |
Det bør undersøges om der er mulighed for at omdanne flere erhvervsbygninger til boliger. |
2. kap |
37 højre spalte |
Det bør undersøges hvor meget ekstra boligkapacitet der er i en ændret huslejeregulering. Der skal være mulighed for at især enlige ældre ikke skal stige i husleje hvis de flytter til er mindre bolig, tvært imod. |
2.kap |
37 højre spalte |
Københavns kommune skal sikres at kunne påbyde bopælspligt i alt nybyggeri. |
2. kap |
38 venstre spalte, nederst |
Nye bydele og boligområder skyder op, og for at skabe en voksende og inkluderende hovedstad, er det nu vi skal tænke mindre specialforretninger og håndværkervirksomheder ind i udbygningen |
2. kap |
37 højre spalte |
Københavns kommune udvikler, i en konkurrence, en bygningsstruktur der kan erstatte højhuse, så vi kan bevare byens kendetegn i videst mulig omfang. |
2. kap |
37 højre spalte afsnit 4 |
Københavns kommune udskriver en konkurrence om udvikling af fleksible boliger der kan tilpasse det behov man har gennem livet. |
2 kap |
38 højre spalte |
Reduktionen af antallet af P-pladser ved nybyggeri er en rigtig vej at gå for at øge antallet af personture med cykel og kollektiv trafik |
2. kap |
37 venstre spalte afsnit 3 |
Udviklingen af boliger skal ske i samarbejde med udviklingen af infrastruktur, så især trafikforholdene er løst når boligerne bygges. |
Konkrete bemærkninger til kapitel 3:
Afsnit og sidetal |
Gengivelse af oprindelig tekst |
Forslag til ændret tekst |
Side 50 Midterste spalte |
En ny helhedsplan for Nyholm. Den i forsvarsforliget fra 2018 omtalte helhedsplan omfatter alene de fredede bygninger. |
Forsvarsministeriet, Kulturministeriet og Københavns Kommune bør arbejde sammen om hele øens fremtid, i en åben proces som inddrager offentligheden. Parterne bør i fællesskab udskrive en international idékonkurrence om at skabe en helhedsplan for hele Nyholm. Planen for arealanvendelsen på Nyholm burde være udarbejdet i 2022. Udviklingen af Nyholm bør planlægges i lyset af den kommende udvikling på Refshaleøen og Lynetteholmen
|
51 |
|
Der er kun indikeret væsentlige rammeændringer på Bodenhoffs Plads, hvor tagetagen tænkes indrettet som lejligheder. Derudover er der ikke ind tænkt rammeændringer i KP19 på Christianshavn |
Arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg ønsker følgende med i høringssvaret:
"Kommunen bygger konstant nye boliger, stor set uden hensyntagen til kvaliteten af disse, ofte bygges der for højt og for tæt. Således at der til mange boliger ikke er tænkt på lys og luft.
Der bygges for få ældreboliger i København, til trods for at der i Københavns kommune bliver flere og flere ældre. Bl.a. til denne gruppe kunne man også påtænke at bygge Sundhedshuse i alle bydele tillige med at der mangler plejecentre i visse bydele.
Et stort problem for københavnere er at der bygges for få almennyttige boliger og at de måske i stedet, mod deres vilje, må flytte fra kommunen, i stedet ser det ud til at kommunen prioriterer boliger overalt i kommunen for de ” rige” hvor der ikke er bopælspligt.
Der mangler i høj grad eksperimentelle boligformer, f.eks. ”olle-kolle”, opgangs fællesskaber, boliger hvor flere familier kan have bofællesskaber. Til slut så er det meget sjældent borgerne inddrages i boligbyggerier."
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge ønsker følgende tilføjet til side 16:
"Vi ser desværre en udvikling i København hvor der på bygherres præmisser bygges meget i højden, hvilket efter hvor mening har store konsekvenser for nuværende og kommende beboere m.h.t. skyggepåvirkninger og vindproblemer.Vi mener kommunen giver for mange dispensationer for nuværende og kommende byggeplaner, med øgede bebyggelsesprocenter, der stor set kun er til gavn for bygherren og ikke beboerne.
Derfor skal der nedfældes rammer for fremtidige byggerier i København m.h.t arkitektur, byggeriets kvalitet og faste rammer for byggeriers højde. Herudover skal der til hvert byggeri. udskrives en arkitektkonkurrence, hvor kravet er at Kommunens regler overholdes."
Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnens forslag til høringssvar, idet formanden vil indføje bemærkningerne fra arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg og arbejdsgruppen Kultur, Skole, Børn og Unge i høringssvaret.
Økonomi
Intet.
Videre Proces
Sekretariatet sender høringssvaret til Økonomiforvaltningen.
Efter den interne høring vil Økonomiforvaltningen udarbejde en hvidbog, der behandler høringssvarene med forvaltningens bemærkning til ændringsforslag. Herefter revideres forslaget til kommuneplanen, som vil blive behandlet i Økonomiudvalget den 13. august og i Borgerrepræsentationen den 22. august 2019, inden den sendes i offentlig høring.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Sven Erik Brockdorff om at se bort fra bemærkningerne fra arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge, der fremgår af løsningsafsnittet, da de er indeholdt i bemærkningerne fra arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kirsten V. Andersen om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at der skal stoppes for fortsat udvidelse af hovedstaden.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Poul Nielsen om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at der ikke bør bygges højt og at byen bør se ud som nu.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Poul Cohrt om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at det har noteret sig en tendens på det seneste til en negativ befolkningsvækst.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jane Lytthans om, at den af arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn foreslåede bemærkning til 2. kapitel, side 37, venstre spalte, afsnit 3 suppleres med bemærkninger om, at trafikforholdene skal løses med offentlig transport, fx i form af små busser, gerne vinkebusser, hvilket især er brugbart i mindre tilgængelige områder på Christianshavn, bl.a. på Refshalevej.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jane Lytthans om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at kommunen skal værdsætte byens grønne og blå områder.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Hanne Tang om, at der til den af arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn foreslåede bemærkning til 2. kapitel, side 37, højre spalte, afsnit 4 tilføjes "...herunder ældreboliger osv.".
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Frode Neergaard om, at lokaludvalget i høringssvaret spørger, om den forventede befolkningsudvikling er hensigtsmæssig.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Poul Cohrt om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at det skal overvejes, om befolkningsudviklingen bør stimuleres.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Tage Henningsen om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at højhuse i København er et kulturproblem.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Poul Cohrt og Jens B. Sørensen om, at lokaludvalget vedrørende højhuse henviser til bemærkningen øverst på side 27 i kommuneplanforslaget.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Tage Henningsen om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at det er et positivt signal, at højhuse ikke indgår i planen om Lynetteholmen.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jens B. Sørensen om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at det har noteret sig, at bortset fra i bydelsopslaget omtales Christianshavn ikke i udkastet til kommuneplanforslaget.
Lokaludvalget godkendte, at det af arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn foreslåede høringssvar, de ovennævnte godkendte forslag og bemærkningerne fra arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg, der fremgår af løsningsafsnittet, samt bemærkningerne fra lokaludvalgets møde den 27. marts 2019, der fremgår af afsnittet "Problemstilling", udgør lokaludvalgets til Økonomiforvaltningen om forslag til Københavns Kommuneplan 2019.
Lokaludvalget bemyndigede formanden til sammen med sekretariatet at formulere høringssvaret på bagrund af ovennævnte beslutning.