Følgegruppe vedr. bibliotek i Gammel Dok
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg nedsætter en følgegruppe vedr. Kultur- og Fritidsforvaltningens undersøgelse af, om det er muligt at flytte Christianshavns Bibliotek til Gammel Dok, Strandgade 27.
- at Christianshavns Lokaludvalg udpeger medlemmer til følgegruppen. Følgegruppen kan bestå af lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter.
Problemstilling
I sit møde den 19. januar 2021 pålagde Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsforvaltningen at undersøge mulighederne for at benytte Gammel Dok på Christianshavn til at etablere et nyt bibliotek som erstatning for det nuværende Christianshavns Bibliotek. Kultur- og Fritidsudvalget præciserede, at Christianshavns Lokaludvalg skal inddrages fra starten i processen. Se bilaget.
Sekretariatet har talt med Kultur- og Fritidsforvaltningen om, at inddragelsen af lokaludvalget kan ske via en følgegruppe, som lokaludvalget nedsætter.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget nedsætter en følgegruppe vedr. Kultur- og Fritidsforvaltningens undersøgelse af, om det er muligt at flytte Christianshavns Bibliotek til Gammel Dok, Strandgade 27, og udpeger medlemmer til den. Følgegruppen kan bestå af lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen indkalder følgegruppen til møde i den nærmeste fremtid.
Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens hensigt at præsentere resultatet af undersøgelsen for Kultur- og Fritidsudvalget den 27. maj 2021.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at nedsætte en følgegruppe vedr. Kultur- og Fritidsforvaltningens undersøgelse af, om det er muligt at flytte Christianshavns Bibliotek til Gammel Dok, Strandgade 27.
- Lokaludvalget udpegede Ruth Plovgaard, Elin Johansson, Jane Lytthans og Marie Kruchov til følgegruppen.