Christianshavns Torv
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger ham til at meddele Teknik- og Miljøforvaltningen og Torvenetværket, at lokaludvalget har tiltrådt Torvenetværkets samlede løsning for Christianshavns Torvs indretning. Se tegningen i bilaget.
Problemstilling
I mødet den 20. januar 2021 tog lokaludvalget en orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen om status på forvaltningens cykelparkeringsprojekt på Christianshavns Torv til efterretning.
Lokaludvalget drøftede cykelparkeringsprojektet i mødet. Der var følgende bemærkning i drøftelsen:
- Torvenetværket har udarbejdet en samlet løsning for Torvets indretning. Den sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen. Torvenetværkets tanke er, at Torvet skal fremstå mindre rodet, at det skal være for alle og at det skal være muligt at tage ophold på Torvet uden at være omgivet af cykelkaos. Torvet skal signalere ro og orden.
Teknik- og Miljøforvaltningen har arbejdet videre med cykelparkeringsprojektet og spurgte den 16. februar 2021 sekretariatet, om lokaludvalget har tiltrådt Torvenetværkets samlede løsning for Torvets indretning.
Løsning
Torvenetværkets løsning ses på tegningen i bilaget.
Formanden foreslår, at han meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen og Torvenetværket, at lokaludvalget har tiltrådt Torvenetværkets samlede løsning for Christianshavns Torvs indretning, jf. tegningen i bilaget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Poul Nielsen om, at Torvenetværkets samlede løsning for Christianshavns Torv er udgangspunkt for en videre forhandling.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at lokaludvalget tilkendegiver, at det ikke er for ensretningen af Torvegade, som foreslås af Torvenetværket i papiret "Drømmen".
Lokaludvalget godkendte, at formanden meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen og Torvenetværket, at lokaludvalget har tiltrådt Torvenetværkets samlede løsning for Christianshavns Torvs indretning som udgangspunkt for en videre forhandling, idet lokaludvalget ikke er for ensretningen af Torvegade, som foreslås af Torvenetværket i papiret "Drømmen".