Mødedato: 24.02.2021, kl. 18:30
Mødested: Teams

B-sag: Høringssvar om lokalplanforslaget "Holmen II tillæg 6"

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte, at det ikke indsender et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. lokalplanforslaget "Holmen II tillæg 6", der skal muliggøre etablering af en overdækket landskabsbro mellem Operaparken og Operaen.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg ikke indsender et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. lokalplanforslaget "Holmen II tillæg 6", der skal muliggøre etablering af en overdækket landskabsbro mellem Operaparken og Operaen.

Problemstilling

Med svarfrist den 29. marts 2021 har Teknik- og Miljøforvaltningen den 1. februar 2021 sendt lokalplanforslaget "Holmen II tillæg 6" i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen. Se bilaget.

Lokalplantillægget skal muliggøre etablering af en overdækket forbindelse mellem Operaparkens kælder og Operaen. Forbindelsen kobles på et af parkeringsanlæggets trappetårne i parken og føres over kanalen, så forbindelsesgangen ender på Operaens forplads.

Løsning

Lokaludvalget tog stilling til sagen i sit møde i oktober 2020 i forbindelse med interne høring om plangrundlaget for en overdækket landskabsbro mellem Operaparken og Operaen. Se lokaludvalgets høringssvar i bilaget.

Lokaludvalgets Operaparken-gruppen har deltaget i møder om sagen.

Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen drøftede sagen i sit møde den 16. februar 2021 og konkluderede, at lokaludvalgets ønsker til lokalplantillægget, er opfyldt, hvorfor lokaludvalget ikke behøver at indsende høringssvar. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

 Lokalplanforslaget skal vedtages af Borgerrepræsentationen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte indstillingen om ikke at indsende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. lokalplanforslaget "Holmen II tillæg 6", der skal muliggøre etablering af en overdækket landskabsbro mellem Operaparken og Operaen.

Til top