Mødedato: 24.02.2016, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Tiltag i forhold til ensomhed blandt ældre christianshavnere

Christianshavns Lokaludvalg skal tage en orientering om kommunens tiltag i forhold til ensomhed blandt ældre christianshavnere til efterretning samt drøfte problematikken.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en orientering fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om kommunens tiltag i forhold til ensomhed blandt ældre christianshavnere til efterretning
  2. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter ensomhed blandt ældre christianshavnere samt kommunens tiltag i forhold hertil.

Problemstilling

I mødet den 27. januar 2016 drøftede lokaludvalget ønsker til kommunens budget for 2017. Penge til tiltag i forhold til ensomhed blandt ældre christianshavnere var blandt ønskerne. Ønsket blev dog ikke sendt til borgerrepræsentanterne, da lokaludvalget først ønskede et overblik over dels problemets omfang og dels de tiltag, som kommunen allerede har i gang i forhold til problematikken.

Løsning

I lokaludvalgsmødet orienterer en medarbejder fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om kommunens tiltag i forhold til ensomhed blandt ældre christianshavnere.

Lokaludvalget drøfter på den baggrund ensomhed blandt ældre christianshavnere samt kommunens tiltag i forhold hertil. Dette med henblik på en vurdering af, hvad lokaludvalget og/eller lokaludvalgets arbejdsgruppe Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg skal gøre yderligere i sagen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

BILAG

Læs her om Københavns Kommunes tilbud til ældre, som ønsker et aktivt hverdagsliv og samvær med andre:
http://www.kk.dk/artikel/dit-liv-vores-f%C3%A6llesskab

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog en orientering fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om kommunens tiltag i forhold til ensomhed blandt ældre christianshavnere til efterretning. 
  2. Lokaludvalget drøftede ensomhed blandt ældre christianshavnere samt kommunens tiltag i forhold hertil.
Til top