Puljeansøgninger, februar 2016
Indstilling
Formanden foreslår
- at Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Sauna Event på en ansøgning om 33.000 kr. til Sauna Event 2016. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen ikke retter sig mod christianshavnerne og derfor ikke er bydelsrelateret, og med at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Komitéen Maker og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S på en ansøgning om 100.000 kr. til Copenhagen Maker. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen ikke retter sig mod christianshavnerne og derfor ikke er bydelsrelateret, samt med at lokaludvalget som udgangspunkt ikke yder mere end 50.000 kr. i støtte til en aktivitet og med at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget to puljeansøgninger.
Løsning
1. Sauna Event 2016
Sauna Event søger om 33.000 kr. til Sauna Event 2016 den 12. marts 2016 på Refshaleøen. Det er en festival for do-it-yourself saunabyggere, gusmestre, saunaentusiaster, vinterbadere, og musikelskere. Der knyttes et professionelt musik- og kunstprogram til eventen. Arrangørerne samarbejder med lokale partnere om arrangementet.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at festivalen er bydelsrelateret i og med, at den finder sted på Refshaleøen. Endvidere, at den er dialogskabende, netværksdannende, identitetsudviklende, lokalkulturelt udviklende og styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen.
Anbefaling fra Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Ansøgningen om støtte kan ikke imødekommes, da vi ikke mener, at arrangementet er målrettet bydelen i tilstrækkelig grad, og lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Sauna Event på en ansøgning om 33.000 kr. til Sauna Event 2016. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen ikke retter sig mod christianshavnerne og derfor ikke er bydelsrelateret, og med at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
2. Copenhagen Maker
Komitéen Maker og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S søger om 100.000 kr. til en festival for gør-det-selv-kultur, teknologi og skabertrang, der afholdes den 19.-25. september 2016 på Refshaleøens vestside, udendørs og indendørs. Formålet er at positionere København som hovedstad for maker-kultur i Norden. Festivalen skal samle borgere, professionelle, studerende og skolelever omkring projekter og hands-on aktiviteter inden for feltet innovation, teknologi, håndværk, kunst og design. Christianshavn vil blive inddraget som eksempel, case og udgangspunkt for blandt andet aktiviteterne indenfor temaet "Borgernes by", der har fokus på borgerinddragelse og samskabelsesprocesser i byrummet og byudviklingsprojekter.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at festivalen er bydelsrelateret i og med, at den finder sted på Refshaleøen. Endvidere, at den er dialogskabende, netværksdannende, identitetsudviklende, lokalkulturelt udviklende og kan samle borgerne på tværs af sociale og etniske forskelle samt skabe dialog og debat om bydelen. Der tages entré, men entrébeløbet nævnes ikke. Der er udgifter til organisatorisk ledelse og udvikling samt til projektledelse og -afvikling, hvilket er udgiftsposter, der kan sidestilles med arrangørhonorarer, hvilket lokaludvalget i følge sine retningslinjer ikke støtter. Af retningslinjerne fremgår det også, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke yder mere end 50.000 kr. i støtte til en aktivitet. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Komitéen Maker og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S på en ansøgning om 100.000 kr. til Copenhagen Maker. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen ikke retter sig mod christianshavnerne og derfor ikke er bydelsrelateret, samt med at lokaludvalget som udgangspunkt ikke yder mere end 50.000 kr. i støtte til en aktivitet og med at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
Økonomi
Lokaludvalgets ramme til puljeansøgninger er 240.000 kr. Foreløbig har lokaludvalget disponeret 20.000 kr.af rammen. Dette ændrer sig ikke, hvis indstillingerne følges.
Videre proces
Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningen.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Sauna Event på en ansøgning om 33.000 kr. til Sauna Event 2016. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen ikke retter sig mod christianshavnerne og derfor ikke er bydelsrelateret, og med at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Komitéen Maker og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S på en ansøgning om 100.000 kr. til Copenhagen Maker. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen ikke retter sig mod christianshavnerne og derfor ikke er bydelsrelateret, samt med at lokaludvalget som udgangspunkt ikke yder mere end 50.000 kr. i støtte til en aktivitet og med at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler på andre aktiviteter.