Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.
Indstilling
Formanden foreslår,
- Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilaget.
Problemstilling
Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilaget.
Løsning
Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden
- Forretningsudvalget
- Byplan, Trafik og Havnen
- inkl. Nyholm-gruppen
- Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
- Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg
Andre faste arbejdsgrupper
- Miljøgruppen
- inkl. Genbrugsgruppen
- INFO/Event-gruppen
- Torvegruppen
- Papirøen-gruppen
Repræsentation i andre fora
- Hal Cs brugergruppe
- Torvenetværket
- Fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.
Beslutning
Papirøen-gruppen
Ruth Plovgaard oplyste,
- at man i et følgegruppemøde vedr. vandkulturhuset havde drøftet vanddybde i motionsbassinet med Kultur- og Fritidsforvaltningen. Forvaltningen arbejder videre med problemstillingen.
- at der kommer færre foreningslokaler i vandkulturhuset, fordi der skal være flere lokaler til idrætsforeningers træning.
- at indretningen af loungeområdet i vandkulturhuset drøftes. Der kommer ikke en café.
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Sven Erik Brockdorff oplyste, at han og et andet medlem af arbejdsgruppen deltager i Kultur- og Fritidsforvaltningens workshop den 24. januar 2019 om kommunens kultur- og fritidspolitik. Han vil spørge om, hvordan politikken gennemføres, når der er besparelser på vej.
På forslag fra Asbjørn Kaasgaard bad lokaludvalget ham spørge om, hvad der skal ske med kommunens bygning i Brobergsgade.
Miljøgruppen
Kirsten V. Andersen oplyste,
- at borgermødet i december 2018 om brændefyring var godt. Klip fra mødet kan ses på Christianshavns Kvarter.
- at Teknik- og Miljøforvaltningen har trukket sig fra samarbejdet om Ren Vold-arrangementet den 23. marts 2019 pga. en besparelse på forvaltningens frivillig-support.
- at Miljøpunkterne i kommunen undersøger, om de kan overtage Teknik- og Miljøforvaltningens trailer med udstyr til frivillig-aktiviteter.
- at lokaludvalget er vært for en offentlig bustur den 28. februar 2019 til et biogasanlæg i Glostrup.
- at Miljøpunkt Indre By & Christianshavn vejleder om, hvordan man kan etablere en grøn facade - link: http://a21.dk/services/tilskud-til-facadebeplantning-roser-til-byen/
- at Miljøpunkt Indre By & Christianshavn har en støj app, som kan bruges til at klage over nattelivsstøj - link: http://a21.dk/projekter/mindre-stoej/
- at brugere af Christianshavns Beboerhus kan låne Miljøpunktet Indre By & Christianshavns ladcykler. Ordningen administreres af Beboerhuset.
- at Miljøpunkt Indre By & Christianshavn arbejder videre med "Natur i Byen"-projektet.
Jane Lytthans oplyste, at lokaludvalgets høringssvar om stormflodssikring af Christianshavns Metrostation er sendt ind. Det indeholder ønsker om forgrønning, bænke og underjordisk automatisk cykelparkering.
Torvenetværket
Ruth Plovgaard oplyste, at Torvenetværket vil danne en forening, som er åben for alle. Der er ved at blive udarbejdet vedtægter. Det stiftende møde holdes den 18. marts 2019. Foreningen skal hvile i sig selv og være uafhængig af lokaludvalget. På det stiftende møde kan folk tilmelde sig forskellige interesseområder. Foreningen får mulighed for anvende kiosken på Christianshavns Torv til aktiviteter.
Genbrugsgruppen
Kirsten V. Andersen oplyste, at en virksomhed i Overgaden neden Vandet har udtrykt sig imod den ene af de to affaldssorteringsløsninger, der er opstillet i gaden. Teknik- og Miljøforvaltningen vil tjekke i hvilken grad, affaldssorteringsløsningerne anvendes.
Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.