B-sag: Ændring i kriterierne for Anerkendelsesprisen
Indstilling
Formanden foreslår,
- Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalgets Anerkendelsespris kan gives til enkeltpersoner, jf. afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Medlemsforslag fra Asbjørn Kaasgaard:
"Christianshavns Lokaludvalg indstiftede Anerkendelsesprisen i 2016.
Et af kriterierne var ”at Anerkendelsesprisen ikke kan gives til enkeltpersoner”. Se lokaludvalgets beslutning i bilaget.
Kriteriet virker begrænsende og uhensigtsmæssigt i forhold til hensigten med prisen.
Derfor foreslås det ophævet, gældende fra 2019.
Asbjørn Kaasgaard, CLU
Baggrund:
Prisen i 2016 tildelt:.
E/F Hjerter Dame fra Brobergsgade og Burmeistergade, E/F Torvegade 54-56 og Prinsessegade 17A-17B og E/F Krøyers Plads har fået prisen på baggrund af deres forskønnelsesindsats i byrummet.
En flot facaderenovering, hvor gamle butiksnavne nu toner frem. Træer og buske langs facaden på en ejendom og et nyt byggeri, hvor træbrygger har skabt et nyt indbydende byrum ved vandet
Og i 2017:
Kulturtårnet på Knippelsbro, der åbnede i 2017
Christianshavns Asyl, der gennem 180 år har gjort en forskel for christianshavnerbørn
Sømandsforeningen af 1856's projekt Hjælp til Selvhjælp
Vægmaleriet i fællesgården i Prinsessegade 9-13
Og i 2018:
Børnecafeen og den bemandede legeplads Elefantens Bastion for BYhave/skolehave."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender, at lokaludvalgets Anerkendelsespris kan gives til enkeltpersoner.
Økonomi
Lokaludvalget har afsatte en ramme på 15.000 kr. til Anerkendelsesprisen 2019.
Videre proces
Sekretariatet orienterer om ændringen på lokaludvalgets hjemmeside.
I perioden ultimo september-primo december 2019 vil christianshavnerne blive opfordret til at foreslå kandidater til Anerkendelsesprisen 2019. Det vil ske via lokaludvalgets hjemmeside, facebookside og facebook og med annoncering i lokale medier.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte, at lokaludvalgets Anerkendelsespris kan gives til enkeltpersoner, jf. afsnittet "Problemstilling".