B-sag: Lokaludvalgets mødeplan for 2023
Christianshavns Lokaludvalg skal godkende mødeplanen for 2023.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender planen for lokaludvalgets møder i 2023, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Lokaludvalget skal have en mødeplan for det kommende år. Der skal holdes ét møde i hver måned; dog ikke i juli måned.
Løsning
Christianshavns Lokaludvalg har hidtil holdt møde den sidste onsdag i hver måned, mens Indre By Lokaludvalg har holdt møde den anden torsdag i hver måned. Denne kadence fungerer godt for sekretariatet og ønskes fortsat i 2023 med følgende undtagelser:
- Mødet i maj 2023 holdes den næstsidste onsdag i måneden, da mange formentlig holder fri i perioden 27. maj-5. juni 2023. Mandag den 29. maj er det 2. pinsedag. Mandag den 5. juni er det grundlovsdag.
- Mødet i juni 2023 holdes den næstsidste onsdag i måneden, da mange formentlig er på sommerferie den sidste onsdag i måneden.
- Mødet i december 2023 holdes den anden onsdag i måneden, da den sidste og næstsidste onsdag i måneden ligger hhv. i juleferien og tæt på juleaften.
Mødeplan 2023
- 25. januar
- 22. februar
- 29. marts
- 26. april
- 24. maj
- 21. juni
- 30. august
- 27. september
- 25. oktober
- 29. november
- 13. december
Møderne holdes i Christianshavns Beboerhus kl. 18.30–21.30.
Økonomi
Udgifterne til lokaludvalgsmøderne betales af sekretariatets budget. Ud over lokaleleje betales der for forplejning.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet mødeplanen, vil den blive offentliggjort på lokaludvalgets hjemmeside og i lokaludvalgets nyhedsbrev.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte planen for lokaludvalgets møder i 2023, der fremgår af løsningsafsnittet.