Mødedato: 22.06.2022, kl. 18:30
Mødested: 1. sal i Hal C, Arsenalvej 6

B-sag: Høringssvar om kommunens Budget for 2023

Christianshavns Lokaludvalg skal godkende, at ønskelisten til kommunens budget for 2023, som lokaludvalget vedtog i mødet den 30. marts 2022, udgør høringssvaret til Økonomiforvaltningen om kommunens budget for 2023.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalgets ønskeliste til kommunens budget for 2023, som lokaludvalget vedtog den 30. marts 2022, udgør høringssvaret til Økonomiforvaltningen om kommunens budget for 2023.

 

Problemstilling

Lokaludvalgene er blandt høringsparterne vedr. Økonomiforvaltningens forslag til det kommende års budget.

Økonomiforvaltningen har oplyst, at der i år er to høringsrunder for høringsparterne; en høringsrunde i juni og en høringsrunde i august. 

Formålet med den ekstra høringsrunde i juni er, at Borgerrepræsentationens medlemmer tidligere i processen kan modtage høringsparternes ønsker og bemærkninger til budgetforslaget. 

Begge høringsrunder er med en kort høringsfrist på 15-18 dage inkl. weekender, idet de to høringsrunder er styret af, hvornår Økonomiudvalget modtager materiale/indstillinger til årets budget, og i forhold til at Borgerrepræsentationens medlemmer kan modtage høringssvarene, så svarene kan indgå i partiernes drøftelse af årets budget.

Høringsperioden i forbindelse med 1. høringsrunde er den 9.-24. juni 2023. Her kan høringsparterne sende budgetønsker og bemærkninger til budget 2023.

I forbindelse med 2. høringsrunde den 18. august-5. september 2022 kan høringsparterne sende eventuelle yderligere budgetønsker og bemærkninger til budgettet.

Høringsmaterialet til 1. høringsrunde er omfattende. Det kan tilgås her:
 https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/%C3%98konomiudvalget/m%C3%B8de-14062022/referat/punkt-2

 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalgets ønskeliste for Budget 2023 udgør lokaludvalgets høringssvar til Økonomiforvaltningen. Ønskelisten blev vedtaget i lokaludvalgets møde den 30. marts 2022. Se bilaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

I mødet den 31. august 2022 skal lokaludvalget beslutte et 2. runde-svar til Økonomiforvaltningen om Budget 2023.

Beslutning

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen om, at punkt 7 under "Teknik- og Miljøudvalget" ændres til "Flåder i Stadsgraven til ynglefugle jf. udviklingsplanen for Christianshavns Vold".

 

Lokaludvalget godkendte, at lokaludvalgets ønskeliste til kommunens budget for 2023, som lokaludvalget vedtog den 30. marts 2022, udgør høringssvaret til Økonomiforvaltningen om kommunens budget for 2023, idet punkt 7 under "Teknik- og Miljøudvalget" ændres til "Flåder i Stadsgraven til ynglefugle jf. udviklingsplanen for Christianshavns Vold".

Til top