Mødedato: 22.06.2022, kl. 18:30
Mødested: 1. sal i Hal C, Arsenalvej 6

Meddelelser

Beslutning

Grønlandske Handels Plads

Henrik Vilsbøll orienterede om lokaludvalgets møde den 7. juni 2022 med Teknik- og Miljøforvaltningen om en plan for indretningen af cykelsti, cykelparkering og sti for fodgængere på Grønlandske Handels Plads nedenfor Inderhavnsbroen.

 

Aktuelle lokalplaner mv.

Asbjørn Kaasgaard orienterede om lokaludvalgets møde den 14. juni 2022 med Teknik- og Miljøforvaltningen om aktuelle lokalplaner mv. 

 

Cykeltur med overborgmesteren

Asbjørn Kaasgaard og Lars Josephsen orienterede om lokaludvalgets cykeltur den 20. juni 2022 med overborgmesteren, hvor der bl.a. blev talt om  stormflodssikring.

 

Sorteringspunkter

Asbjørn Kaasgaard oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen kommer til lokaludvalgets møde den 31. august 2022 og orienterer om forslag til placering af sorteringspunkter. Forvaltningen vil holde borgermøde om det den 1. september. Forvaltningen kommer formentlig også til Christianshavnerdagen den 4. september 2022 og fortæller om sorteringspunkter.

 

Havnens Pris 2022

Asbjørn Kaasgaard oplyste, at den 22. august 2022 er der frist for at komme med forslag til, hvem der skal have Havnens Pris 2022.

 

Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen

Elin Johansson oplyste, at Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen kommer i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen med svarfrist den 26. september 2022.


Sundhedsgruppe under Miljøpunkt Indre By & Christianshavn

Lis Schertiger Nielsen orienterede om det første møde i Sundhedsgruppen under Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, der fandt sted den 21. juni 2022. Gruppen fokuserede især på støj, men drøftede også idræt i det offentlige rum.


Kanalrundfarterne

Tine Ehlert oplyste, at Strømma ikke længere orienterer deres gæster med højtalere på strækningen mellem Trangraven og Snorrebroen. Strømma bør takkes for initiativet.  

 

Bydelsplan

Asbjørn Kaasgaard oplyste, at lokaludvalgets bydelsplangruppe har møde den 29. juni 2022. Gruppen skal tale om borgerpanelundersøgelse og aftale en møderække.

Til top