Status på bydelsplanprocessen

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte hvilke temaer mv. i bydelsplanerne fra 2011 og 2013, der skal tages med i den næste bydelsplan. Endvidere skal lokaludvalget beslutte hvilke af kommunens målsætninger og politikker, man ønsker at inddrage i bydelsplanen. Endelig skal lokaludvalget beslutte et udkast til en vision for bydelen.

Indstilling

Formanden foreslår,

at Christianshavns Lokaludvalg godkender udkastet til vision for bydelsplanen, der fremgår af løsningsafsnittet, som grundlaget for den videre bydelsplanproces
at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalget i den videre bydelsplanproces inddrager kommunens målsætninger og politikker vedrørende
1) klimatilpasning og bynatur
2) social forhold og sundhed.
at Christianshavns Lokaludvalg drøfter og beslutter hvilke temaer og projekter fra bydelsplanerne fra 2011 og 2013, der fremgår af løsningsafsnittet, der skal tages med i den videre bydelsplanproces.

Problemstilling

I mødet den 25. maj 2016 besluttede lokaludvalget, at styregruppen for bydelsplanprocessen skulle gennemgå de to gamle bydelsplaner med henblik på vurdere, hvad der bør tages med i borgerdialogen om den kommende bydelsplan. Styregruppen skulle fremlægge deres vurdering for lokaludvalget i mødet den 22. juni 2016.

Endvidere besluttede lokaludvalget, at styregruppen skulle udvælge hvilke af kommunens målsætninger og politikker, lokaludvalget skal inddrage i bydelsplanarbejdet. Styregruppen skulle fremlægge deres forslag for lokaludvalget i mødet den 22. juni 2016.

Styregruppen havde møde den 10. juni 2016. Nedenstående er essensen af styregruppens drøftelse:

Løsning

1. Vision

Visionen for Christianshavn skal baseres på visionerne fra de to gamle bydelsplaner. Den skal udtrykke Christianshavns værdigrundlag og hvilken retning, bydelen i fremtiden ønsker at udvikle sig i. Visionen afspejler på den ene side bydelens egenart og på den anden side, hvordan bydelen skal være en del af København.

Forslag:

"Det er visionen for Christianshavn, at bydelen udvikles på basis af sin historiske arv. Bydelen skal være ramme for et trygt, socialt, rekreativt liv for beboerne, hvor forskellighed er en styrke, hvor miljørigtige løsninger er et naturligt valg og hvor kunst og kultur fortsat skal være en væsentlig faktor. Bydelen vil rumme grønne og kreative virksomheder, som kan virke inden for denne ramme."

Helt overordnet er visionen udtryk for, at Christianshavn har følgende potentialer, der kan bygges videre på:

En særegen historie, der danner grundlag for bydelens egenart, men som som samtidig er en væsentlig del af Københavns og Danmarks historie.
En social bevidsthed, hvor ressourcestærke borgere kærer om de socialt udsatte
Unikke virksomheder, undervisningssteder og netværk indenfor arkitektur, musik, billedkunst, teater og performance.
Store grønne og blå områder samt en miljøbevidsthed, der fx kommer til udtryk gennem et forholdsvis stort salg af økologiske varer i dagligvarebutikker og specialbutikker.

Visionen er samtidig udtryk for følgende overordende udfordringer i bydelen:

Ønsker om byudvikling i en nutidig (fremtidig) kontekst indenfor rammerne af den historiske arv
Udefrakommende utryghedsskabende brugere af bydelen.
Gentrificering, en stadig stigende afstand mellem de velstillede og de socialt udsatte, og dermed en fare for en svækkelse af sammenhængskraften i bydelen.
Trafikudviklingen, særligt den stigende gennemkørende trafik.
Klimaudviklingen, særligt den stigende sandsynlighed for skybrud og stormflod
Svage forbindelser mellem de forskellige virksomheder, undervisningssteder, netværk mv. i kunst- og kulturlivet.
Ønsker om og tiltag til indskrænkning af almenvellets råderet over grønne og blå områder.

2. Kommunens målsætninger og politikker

Indenfor rammerne af visionen foreslår styregruppen, at lokaludvalget særligt relaterer bydelsplanen til kommunens målsætninger og politikker indenfor

klimatilpasning og bynatur
det sociale område og sundhedsområdet.

Klimatilpasning og bynatur

Udgangspunktet for Københavns klimatilpasningsplan er, at klimaet ændrer sig, og at vi i fremtiden vil få mere regn, højere vandstand i havene og mere varme.

Strategien for klimatilpasningen i København skal sikre:

rettidig omhu
at der ikke fejlinvesteres
at investeringer kommer retur som led i en udvikling af grøn vækst.
størst mulig synergi med anden planlægning
fleksibilitet i forhold til ændringer i prognoserne for fremtidens klima
at klimatilpasningstiltag samtidig udgør en kvalitet i sig selv for byens borgere og virksomheder
at tilpasningen sker på basis af analyser på et højt fagligt niveau
at der sker en overordnet styring af klimatilpasningen af byen.

Læs Københavns klimatilpasningsplan her: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/771_Mqf4IXCyZU.pdf

Målsætninger indenfor kommunens strategi for bynatur er bl.a.:

Biodiversitet: At øge antallet af tiltag, der primært har til formål at styrke biodiversiteten, og at muligheden for at fremme biodiversiteten altid indgår i afvejningen, når kommunen udvikler og omdanner byen, så vi er med til at udbygge, forstærke og værne om bynaturen som helhed.
Klimatilpasning : At klimatilpasningen af København kommer til at bidrage til at skabe mere bynatur, øge biodiversiteten og skabe flere rekreative oplevelser.
Naturområder: At byens naturområder udvikles og plejes med særlig fokus på at styrke biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen.
Parker: At byens parker udvikles og plejes med hensynstagen til både kulturhistoriske, rekreative og biologiske hensyn.
Byudvikling: At der stilles krav til både kvalitet og omfang af bynatur i lokalplanlægningen, samt at der sikres mulighed for anlæg af kommunale grønne områder i byudviklingsområderne.
Kommunale arealer: At der stilles krav til både kvalitet og omfang af bynatur, når der omdannes kommunale arealer, gader og bygninger.
Ikke-kommunale arealer: At kommunen aktivt støtter op om grønne initiativer på ikke-kommunale arealer ved at inspirere, motivere og indgå partnerskaber med private aktører og grundejere.
Træer: At det samlede antal af træer i København øges og at der sikres gode vækstvilkår for både eksisterende og nye træer i byen. Derudover skal der være en variation i artsvalget.
Rumlighed: At bynaturen anlægges, udvikles og plejes med særlig fokus på at skabe menneskelig skala og urbant udtryk i byen.
Vand: At sikre adgang til vandoplevelser, og muligheder for ophold nær vand, samt at sikre rent vand i søer, vandløb og havet med et varieret dyre- og planteliv.

Læs strategien "Bynatur i København" her: https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/a4a8251c-bf9e-4920-8fba-61391157d364/6161482a-9132-4816-8e17-a7d2a7e9a00a/Attachments/13820605-16290433-1.PDF.

Lokaludvalget skal i bydelsplanen fokusere på klimatilpasning og bynatur, fordi

Store dele af Christianshavn var oversvømmet under og efter skybruddet i 2011.
Christianshavn ligger lavt ved havet og ved vandområder, hvor der kan ske opstuvning af vand ved storm.
At Christianshavn rummer store grønne og blå områder til rekreativ brug.
At Christianshavn rummer et dyreliv, som der skal tages vare på.
At store områder i bydelen tæt ved grønne og blå områder skal byudvikles.
At styregruppen vurderer, at der blandt christianshavnerne er et ønske om og en vilje til løsninger, bl.a. indenfor byggeri og trafik, der er klimarigtige og som giver gode betingelser for udvikling af naturen i bydelen.

Det sociale område og sundhedsområdet

Kommunens socialstrategi "Et godt liv for alle københavnere" er baseret på fire principper:

Høj kvalitet i indsatsen og god dialog med københavnerne
Fokus på forebyggelse og tidlig indsats
Aktivering af københavnernes ressourcer og netværk
Mere samskabelse

Pejlemærkerne, man arbejder efter på det sociale område, er:

Flere udsatte københavnere har en bolig
Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre
Færre københavnske unge begår kriminalitet
Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse
Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv
Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug
Færre københavnere lever i fattigdom
Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet
Flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen.

Læs kommunens socialstrategi her: http://www.kk.dk/artikel/socialstrategi.

Visionen i kommunens sundhedspolitik "Nyd livet, københavner" er:

"... at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet – og det skal alle københavnere kunne mærke. Derfor skal vi bryde den sociale ulighed i sundhed, så alle får lige muligheder for at leve et godt og langt liv."

Det fremgår af sundhedspolitikken, at for at alle københavnere kan få den bedste livskvalitet, vil kommunen sætte bredt ind. Vi skal sikre gode uddannelsesmuligheder, sund mad og bevægelse i skoletiden, grønne byrum, et levende foreningsliv, miljøvenlige transportmuligheder og sunde arbejdspladser. Og kommunen skal ikke gøre det hele alene, men gennem partnerskaber med organisationer, virksomheder, den enkelte københavner og det omkringliggende samfund.

Læs kommunens sundhedspolitik her: http://www.kk.dk/artikel/sundhedspolitik-2015-2025

Lokaludvalget skal i bydelsplanen fokusere på det sociale område og sundhedsområdet, fordi

Christianshavn både rummer mange socialt udsatte og mange velstillede. Det er styregruppens vurdering, at der pågår en usund udvikling, som svækker sammenhængskraften på tværs af socialgrupperne og på tværs af bydelens kvarterer, medmindre kommunen og christianshavnerne selv tager initiativ til at modvirke udviklingen.
at der blandt christianshavnerne er stærke netværk i og på tværs af bydelens kvarterer, som kan medvirke til at forstærke kommunens tilbud til socialt udsatte.

3. Temaer mv. fra de gamle bydelsplaner

Bydelsplanerne fra 2011 og 2013 indeholder temaer og projekter, som endnu ikke er gennemført og som ligger indenfor rammerne af den foreslåede vision og ovennævnte kommunale politikker og målsætninger. Styregruppen foreslår, at lokaludvalget drøfter og beslutter, hvilke temaer og projekter, der skal tages med i den videre bydelsplanproces - og hvordan.

Bydelsplan 2011

Byrum, havnefront og kulturarv

Husbåde væk fra kanalerne
Flere og bedre gennemsejlingsoplevelser: Den Blå Rute
Nye broer i stedet for vejdæmninger: Værftsbroen, Papirøen og Krudtløbsvej.
Adgang til vandet, fastholdelse af det maritime miljø og en sund rekreativ anvendelse af havnearealerne til fremme af socialt samvær
Byggeri i menneskelig skala
Principper for arkitektur i bydelen, herunder for facader, højder og tagetager
Krav om lavenergi i nybyggeri
Det samlende Torv
Flere grønne oaser
Bedre opholds- og siddefaciliteter
Åbne pladser og legepladser
Forbedring af vandmiljø i Stadsgraven

Christianshavn fra vugge til grav

Sikre trafikale forhold omkring skoler og daginstitutioner
Tilfredsstillende fysiske rammer for skolerne og gymnasiet
Socio-økonomiske virksomheder for de, der har svært ved at klare ordinære jobs
Et pensionistkontor med værested for seniorer og center for hjemmehjælperne
Et sundhedshus, som bl.a. varetager sundhedsrelaterede rådgivnings- og genoptræningsopgaver
Længere åbningstid i klubber for børn og unge
Bedre faciliteter for børn og unges musikundervisning
Aktiviteter for utilpassede børn og unge, der bruger Christianshavn. Dette kræver et bedre samarbejde mellem kommunens forskellige forvaltninger og institutioner på børne-, unge-, beskæftigelses-, og integrations- og socialområdet.

Trafik

Færre biler og bedre kollektiv transport gennem Christianshavn
Etablering af Den Grønne Rute: Stisystem på voldanlægget
Etablering af letbane eller sporvogn, der går fra Christianshavn Torv til Holmen med mulighed for forlængelse til Refshaleøen.
Etablering af mere effektiv havnebustrafik. Hurtig af- og påstigning. Flere afgange og flere stationer.
Etablering af et antal shuttlefærger/magnetfærger mellem Indre by og Christianshavn/Holmen fra Kvæsthusbroen og fra Esplanaden i stedet for Nyhavnsbroen.
Omlægning af Christmas Møllers Plads, så biltrafikken ikke som nu ledes ind på Christianshavn
Trafiksanering af Prinsessegade med vendeplads/ rundkørsel ved Refshalevej. En model kunne være sivegade med letbane. Brolægning eller rødt asfalt.
Parkering på Christiania til Christianias egen bilpark og besøgende.
Skt. Annæ Gade m.fl . som sivegader, hvor fodgængere, cyklister og biler må færdes og tage hensyn til hinanden, som ved parallelstrøget – herunder ændret belægning på gaden.
Flere blomsterkummer og små lommeparker på vejareal
Cykelsti fra Langebrogade, Voldgaden og Prinsessegade til Refshalevej.
Refshalevej fra Prinsessegade til Frederiks Bastion på Refshalevej laves til cykelsti og gangsti – uden parkering.
Mere cykelparkering og oprydning alle steder især omkring metroen, men udenom torvet.
Max 30 km i gaderne, som skal overholdes
Max lastbiler med 5 tons
Bump i udvalgte gader
Flere gratis bycykler/ladvogne til låns.
Forsøg med cykelbaner med bordurbånd i de brolagte gader. På længere sigt kunne man arbejde for at alle gader blev brolagte med bordurbånd for cyklisterne. Brolægning sparer på udgifter til kloakering pg.a nedsivning af vand og er kønnere end asfalt.
Flere pladser til delebiler, Og der etableres pladser til optankning af el-biler.
Fortsat forbedre tilgængeligheden for bevægelseshandicappede på fortove og veje
Bevarelse af busslusen ved Holmen
Bilparkeringssanering: Underjordisk parkering i stedet for parkering eksempelvis ved vandsiden af kanalerne

Bydelsplan 2013

Et godt hverdagsliv

Suppegryde på dødsruten
Spisehus for ældre
Torvet for alle
Gennemføringer på Den Blå Rute
Mødested i Voldboligerne
Vilde liv
Skt. Annæ Gade som sivegade

København som metropol for grøn vækst

Begrønning og traﬁksanering af Bodenhoffs Plads ogBurmeistergade
Forbedring af vandkvaliteten i Ydre Stadsgrav
Grøn sti fra Langebro til Refshaleøen

Viden og erhverv

Være- og værksteder for unge i eksisterende lokaler
Musikundervisning for unge
Ungehus, bl.a. med adgangsgivende kurser til forskellige erhverv
Christianshavn som eksperimentarium for bydelsopdelt ledelse af kommunale institutioner

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 70.000 kr. til aktiviteter i forbindelse med bydelsplanprocessen.

Videre proces

Styregruppen drøfter lokaludvalgets beslutninger i denne sag den 29. juni 2016 med henblik på at aftale rammerne for arbejdsgruppernes videre arbejde med bydelsplanen, herunder borgerdialog.

Styregruppen vil desuden drøfte aktiviteter på Christianshavnerdagen den 10. september 2016 vedrørende bydelsplanen.

Den overordnede tidsplan for bydelsplanprocessen:

	Hvornår	Hvem	Hvad
1	30. maj	Alle, der har tid og lyst	Workshop om bydelsplanen.
2	Frem til den 15. juni	Styregruppen	Undersøger hvad fra de gamle lokal- planer, der skal arbejdes videre med.
3	Frem til den 15. juni	Styregruppen	Undersøger hvilke KK-målsætninger og politikker, der skal arbejdes med.
4	22. juni	Lokaludvalget	Beslutter hvad fra de gamle lokalplan- er, der skal arbejdes videre med
5	22. juni	Lokaludvalget	Beslutter hvilke KK-målsætninger og politikker, der skal arbejdes med
6	10. september	Styregruppen og arbejds-grupperne	Indledende borgerdialog om udfordringer og potentialer på Christianshavn – på Christianshavnerdagen.
7	August-november	Arbejdsgrupperne	Identificerer udfordringer og potentialer indenfor deres ressort bl.a. på bag- grund af borgerdialog. Inddrager emner fra gamle lokalplaner samt KK-målsætninger og politikker, hvis relevant.
8	27. november	Arbejdsgrupperne	Informerer og er i dialog med borgerne om resultatet af deres identifikation – i forbindelse med juletræ på Torvet.
9	December-februar	Styregruppen	Sammenfatter resultaterne af arbejds- gruppernes arbejde og skriver på den baggrund vision for bydelens udvikling.
10	Primo januar	Styregruppen	Orienterer borgerne om status på by- delsplanarbejdet – i forbindelse med nytårskuren.
11	Februar-marts	Styregruppen	Afprøver udkast til bydelens udvikling på borgerne med borgerdialog.
12	Primo april	Styregruppen	Skriver udkast til bydelsplan
13	April	Lokaludvalget	Beslutter bydelsplanen.

BILAG

4. Læs Københavns klimatilpasningsplan her (ikke på papir):
http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/771_Mqf4IXCyZU.pdf

5. Læs Københavns Kommunes strategi "Bynatur i København" her (ikke på papir): https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/a4a8251c-bf9e-4920-8fba-61391157d364/6161482a-9132-4816-8e17-a7d2a7e9a00a/Attachments/13820605-16290433-1.PDF.

6. Læs kommunens socialstrategi her (ikke på papir):
http://www.kk.dk/artikel/socialstrategi.

7. Læs kommunens sundhedspolitik her (ikke på papir):
http://www.kk.dk/artikel/sundhedspolitik-2015-2025

Beslutning

Lokaludvalget drøftede udkastet til vision for bydelsplanen, der fremgår af løsningsafsnittet. Der var følgende bemærkninger:
- Der er tale om et udkast, som man kan tage udgangspunkt i i den videre proces.
- Der er for lidt udvikling i visionen.
- Visionen skal være en overordnet ramme, som arbejdsgrupperne fylder ud.
- Nye visioner skal komme fra arbejdsgrupperne.
- Det skal være en lokal strategi, som politikerne kan forholde sig til.
Lokaludvalget besluttede at bede Styregruppen for Bydelsplanprocessen om at bearbejde udkastet til vision for bydelsplanen med henblik på vedtagelse i lokaludvalgsmødet den 31. august 2016.