Forslag til ændringer i kommissoriet for lokaludvalg
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger ham til at foreslå overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Borgerrepræsentationens Sekretariat at inddrage ændringer i kommissoriet for lokaludvalg i serviceeftersynet af rammerne for lokaludvalgenes virke, som sekretariatet er i gang med,
- således at i væsentlige anliggender for et lokaludvalg, kan bindende aftaler ikke indgås, førend lokaludvalget er blevet hørt
- således, at lokaludvalgene kan indstille punkter til fagudvalgenes dagsordener.
Problemstilling
Borgerrepræsentationens Sekretariat arbejder i øjeblikket med et "serviceeftersyn" af rammerne for lokaludvalgenes virke. Andetsteds på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 22. februar 2017 er et forslag til en ændret valgordning for lokaludvalgene. Det daglige arbejde, herunder kontakt til det politiske niveau og forvaltningerne, reguleres langt henad vejen af det af Borgerrepræsentationen vedtagne "Kommissorium for Lokaludvalg".
To væsentlige parametre her er dels intentionen om at sikre tidlig inddragelse af lokaludvalgene, dels bemærkningen om, at borgmestrene (fagudvalgsformændene) i "udgangspunktet" bør forelægge indstillinger fra lokaludvalgene for deres udvalg.
Vi har i Christianshavns Lokaludvalg haft lejlighed til at erfare, at praksis ikke altid overensstemmer med kommissoriets intentioner - senest i sagen om reklamestandere på Torvet, hvor forvaltningen havde indgået bindende aftale med en leverandør, inden lokaludvalget blev hørt.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget bemyndiger ham til at foreslå overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Borgerrepræsentationens Sekretariat at inddrage ændringer i kommissoriet for lokaludvalg i serviceeftersynet af rammerne for lokaludvalgenes virke, som sekretariatet er i gang med,
- således at i væsentlige anliggender for et lokaludvalg, kan bindende aftaler ikke indgås, førend lokaludvalget er blevet hørt
- således, at lokaludvalgene kan indstille punkter til fagudvalgenes dagsordener.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har vedtaget bemyndigelsen til formanden, skriver formanden til overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Borgerrepræsentationens Sekretariat at inddrage ændringer i kommissoriet for lokaludvalg i serviceeftersynet af rammerne for lokaludvalgenes virke jf. løsningsafsnittet.
Bilag
1. Kommissoriet for lokaludvalg:
http://www.kk.dk/sites/default/files/migrated/sc/Kommissorium-for-Lokaludvalg1.pdf
Beslutning
Lokaludvalget havde dermed bemyndiget formanden til at foreslå overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Borgerrepræsentationens Sekretariat at inddrage ændringer i kommissoriet for lokaludvalg i serviceeftersynet af rammerne for lokaludvalgenes virke, som sekretariatet er i gang med,
-
således at i anliggender for et lokaludvalgs område, kan bindende aftaler ikke indgås, førend lokaludvalget er blevet hørt
-
således at lokaludvalgene kan indstille punkter til fagudvalgenes dagsordener.