Bydelsplanen: Lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte en tekst til Christianshavns Bydelsplan om lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram.

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter indholdet i bydelsplanens afsnit 4 om ”lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram”. Se løsningsafsnittet.

Problemstilling

I Christianshavns bydelsplan skal indgå afsnit om ”lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram”. I afsnittet kan lokaludvalget komme omkring i forskellige temaer, konkrete projekter og/eller de overordnede udfordringer og muligheder i bydelen. Afsnittet skal desuden behandle mindst to af kommunens målsætninger og politikker kan beskrive hvordan lokaludvalget vil arbejde for at indfri visionerne for bydelen og hvordan der arbejdes med borgerdialog. Endelig kan lokaludvalget i afsnittet beskrive, hvordan det arbejder med partnerskaber.

Lokaludvalgets arbejdsgrupper har drøftet hvilket temaer, der skal med  i afsnit 4, og også drøftet det med borgerne på lokaludvalgets borgermøde i januar 2017 om Christianshavns udvikling. På den baggrund foreslås det, at afsnit 4 omhandler følgende temaer:

1. Boliger – et heterogent boligområde

2. Sociale og sundhedsforhold

3. Børn og unge – skoler og institutioner

4. Trafikforhold og byudvikling

5. Miljø- og klimaforhold: Et grønnere Christianshavn

    

I hvert tema skal lokaludvalget komme ind på, hvad det arbejder for og vil søge politisk opbakning til, begrundet i vision, egenart, muligheder og udfordringer, som beskrevet i bydelsplanen afsnit 1-3.

Efter lokaludvalgsmødet den 22. februar 2017 vil der blive skrevet videre på teksten i afsnit 4. Blandt andet kan det forudses, at teksten vil skulle forholde sig til resultaterne af borgerpanelsundersøgelsen om Christianshavn, som lokaludvalget gennemførte i perioden 10.-15. februar 2017; resultaterne er en sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 22. februar 2017. 

Derudover skal teksten suppleres med tekst, der relaterer bydelsplanen til kommunens målsætninger og politikker indenfor
1. klimatilpasning og bynatur
2. det sociale område og sundhedsområdet.
Det godkendte lokaludvalget i mødet den 31. august 2016. Se bilaget.

Endelig vil der skulle foretages redaktionelle rettelser.

Løsning

 Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter indholdet af bydelsplanens afsnit 4 om ”lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram” med udgangspunkt i nedenstående tekster, der er skrevet af lokaludvalgenes arbejdsgrupper.

4.1 Boliger - Christianshavn – et heterogent boligområde

I lokaludvalgets tidligere bydelsplaner (2011 og 2013) har vi understreget, at vi primært ser Christianshavn som et boligområde med erhverv. Tidligere var en stor del af erhvervet fremstillingsindustri – nu er kreative/liberale erhverv og detailhandel dominerende. Vi har også understreget betydningen af, at befolkningsmassen afspejler alle befolkningsgrupper (mangfoldighed).

Dette sidste bliver nu truet af boligprisernes himmelflugt (er en ny boligboble på vej?), hvad enten det er eje eller leje. Flere faktorer bevirker dette: Landspolitisk synes der at være en tendens til at fremme hæmningsløs vækst, selvom den ikke har baggrund i ændrede, bagvedliggende værdier. Det kan vi kun gøre noget ved via stemmesedlen – i det omfang, der tilbydes andre muligheder!

Men også korttidsudlejning (herunder, men ikke kun AirBnB) er med til at presse boligpriserne i vejret, idet man på den måde kan finansiere dyrere køb end man ellers havde råd til. De efterhånden mange boliger, hvor beboerne ikke svarer skat til lokalområdet, bl.a. pga fritidshusstatus, booster også ejendomspriserne lang ud over almindelige menneskers formåen. Konsekvensen kan blive en bydel, befolket af mennesker på gennemrejse – uden engagement i naboen eller bydelen som sådan.

Det kan der gøres noget ved: Dels giver den nye planlov kommunen mulighed for at kræve, at mindst 25 % af nyt byggeri skal være almene boliger, dels kan man – med forbillede i andre storbyer, fx Berlin og Barcelona, stille krav om at lejemål skal være varige – og overlade betjening af turister (der jo ofte er hyggelige folk) til egentlig hoteldrift, hvor alle parter er beskyttede af et regelsæt.

Et argument mod almene boliger (herunder i øvrigt også ældreboliger/plejehjem) er typisk, at grundpriserne ikke tillader dette. Men kendsgerningen er, at loven – netop i sådanne tilfælde – giver kommunen hjemmel til at yde langtidslån, rente- og afdragsfrie, for at nedbringe beregningsgrundlaget.

Så formålet med dette afsnit af bydelsplanen er, at give Københavns Kommune input og anledning til at benytte de til rådighed stående midler for at sikre vor bydel (nu er det Christianshavns bydelsplan vi forfatter) en fortsat udvikling som et alsidigt, mangfoldigt boligområde.

I borgerdebatten gjordes opmærksom på, at vi gerne ønskede mangfoldighed, men ikke gentrificering. Der gjordes også opmærksom på, at bydelen allerede var rigeligt forsynet med udskænkningssteder – det ville derfor blive værdsat, om man blev hørt, førend der blev givet tilladelse til yderligere sådanne. Ligesom de gældende regler for udestillinger, åbningstider og støj burde håndhæves af de kommunale myndigheder.

Endelig fremhævedes betydningen af at se bydelen (incl. Holmen, Refshaleøen og Margretheholm) under ét.

 

4.2 Det sociale område og sundhedsområdet

Lokaludvalget vil i de kommende 4 år have fokus på:

Plejeboliger:

Christianshavn er en af de bydele, der målt på antal borgere, er underforsynet med plejeboliger og ældreboliger også for den sags skyld. Dette har medført, at når borgerne på Christianshavn får behov for ældre-/plejeboliger, så flyttes borgerne væk fra Christianshavn, dvs væk fra de kendte omgivelser og ikke mindst væk fra netværket, som det så ofte bliver svært at bevare kontakten med, idet netværket måske også er i en situation, hvor mobiliteten er begrænset. Der er i øvrigt også evidens for, at aldersvækkede mennesker holder længere, hvis de færdes i kendte omgivelser. (find fakta.)

Det er derfor ønsket, at der etableres især plejeboliger på Christianshavn, og der arbejdes meget på sammen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at finde en egnet grund på Christianshavn eller i nærområdet.

Når der laves nye lokalplaner, f.eks i forbindelse med byggerier bliver der ofte udlagt 25% af etagekvadratmeterne til almene boliger, hvorunder opførelse af plejeboliger henfører. Dog er det sådan, at Christianshavn ikke blot mangler plejeboliger, men også både ungdomsboliger og familieboliger til fornuftige huslejer, så der er stor interesse for de områder, der udlægges til almene boliger.

Sundhedshuse:

Der er sket ændringer inden for sundhedshusene, og en stor del er blevet samlet i større, bydelsdækkende enheder, f.eks. Diabetes 2-plejen. Forebyggelsescentrene, hvor der var adgang til behandling/samtaler omkring kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) er nedlagt uden at der er sat noget konkret i stedet. Lokaludvalget ønsker fokus på ’det borgernære sundhedsvæsen’, hvor det skal være muligt at klare behandlinger, herunder den forebyggende træning i lokalområdet.

Varmestuer:

Christianshavn har flere velfungerende varmestuer med forskellige tilbud som mad, hvile, hjælp, samtale m.m. Derudover er der samarbejde med Gadeteam og forskellige andre kommunale mulighed for at hjælpe med omsorg for det hele menneske. Et arbejde omkring rummelighed som lokaludvalget bakker op omkring.

Børn og unge:

Der er organisationer, der kan hjælpe unge mennesker med kontakt til offentlige myndigheder og måske i gang med uddannelse, måske der også skal knyttes adgang til nogen socio-økonomiske virksomheder for de borgere, der har svært ved at klare ordinære jobs.

Opspores børn fra svage hjem i tide? Der foregår allerede en masse arbejde omkring klubvirksomhed og aktiviteter omkring utilpassede børn / børn fra svage hjem, som det er vigtigt at få overblik/koordination på det.

Ensomhed:

Indsats mod ensomhed er fortsat prioriteret højt i forvaltningerne. Det har hele tiden været et problem at få opsporet de borgere, der har behov for hjælp. Der er det opsøgende/forebyggende besøg eller kontakt fra forvaltningens side, når borgeren fylder 80 år. Desværre viser det sig, at det er få borgere, som der nås. Her kunne en aktivitetskoordinator eller forvaltningen måske hjælpe med kontakt til besøgsvenner og/eller spisevenner? Generelt vil det være et stort ønske at få flere borgere til at deltage i klubaktiviteter/foreningslivet og på den måde få udbygget og styrket sammenhængskraften mellem udsatte/ensomme grupper og foreningslivet. Frivillighedscentre kan være en støtte til at komme videre.

Motion og bevægelse:

Ud over de sportsfaciliteter, der allerede er på Christianshavn, vil der blive sat fokus på at få opsat forskellige gymnastikredskaber på udvalgte pladser og evt. få udlagt løbe-/gåruter.

Tilgængelighed:

Der vil løbende være fokus på tilgængelighed i byrummet, herunder tid ved lysreguleringer, fortorve uden for høje kanter og dybe afløbsrender (kørestole, rollatorer, barnevogne m.m.), brugervenlige busser samt adgangsforhold til bygninger.

4.3 Børn og unge - skoler og institutioner

Børneinstitutioner og skoler

Børnetallet stiger fortsat på Christianshavn. Både ved fødsler og ved tilflytning.

Det betyder, at der efter ombygningen og udbygningerne af Christianshavns Skole fortsat vil være behov for mere plads allerede i 2019/20.

Vi går fortsat ind for at hele Christianshavn er et fælles skoledistrikt, så en mulig udvidelse af Christianshavns Skole kunne være en lejeaftale eller køb af Orlogsmuseet og/eller baghuset til Søkvæsthuset.

Der bliver også pladsproblemer for dagtilbud til de mindre børn. Selv når Børnebyen på trekantgrunden er færdigbygget og taget i brug i 2018, vil der være behov for flere institutioner og renovering af de gamle. En mulighed kunne være de uudnyttede arealer på Margretholm.

Der bør etableres en bemandet legeplads på Holmen – fordi der er kommet mange børnefamilier i den del af Christianshavn.

Der bør tages initiativer til arealreservation eller køb på Christiansholm, Holmen, Nyholm, Margretheholm og også Refshaleøen.   Og i forbindelse med nye lokalplaner skal der stilles krav om plads til institutioner. Desuden kan det overvejes om der kunne etableres børneinstitutioner på vand.

OBS: Rubrik med oplysninger om børnetal /befolkningstal  og fremskrivning 2017/18 -2021 fra Statistikbanken.

Unge - fritid

Ungehus. Et slags beboerhus light for unge op til 21 år med værksteder, musikøvelokaler, leg og e-sport.

Rådgivning og støtte a la Vilde Liv. Placering i Brobergsgade 10, hvis fritidsklub fraflyttes.

Øvrige klub - og fritidslokaler renoveres.

Idræt og sport

Behov for flere, bedre og renoverede faciliteter til idræt inde og ude for alle aldersgrupper. 

Svømmehal og havnebad. På Christiansholm/Papirøen er undervejs - og i det folkeoplysnings/foreningshus, kaldet Byens Hus,  der tales om på Papirøen ,  kan der indtænkes  mere kultur, bibliotek,  fritid og sport.

Lokaler til Christianshavns Idrætsklub skal opgraderes og renoveres. Etablering af flere uformelle badezoner og bedre forhold for vandsport, opbevaringsforhold og anløbsfaciliteter for  bl.a kajakker og småbåde.

Dialog med Marinestation Nyholm  om brug af  græsplæner  og  idrætslokaler  til  foreninger  lokalområdet

Dialog  med  Operaen/ Mærsk Fonden om udnyttelse af græsplænerne  på Dokøen.  Feks kunstgræsbaner til bold.

Dialog med Refshaleøens Ejendomsselskab om flere sportsaktiviteter på Refshaleøen

Kultur

Sikre de bedste rammer for offentlige og private kultursteder:

Beboerhus , Bibliotek,  Brotårn,  Frederiks Bastion , Skabelonloftet , Asterion Teater, Overgaden ,  Christianias steder.

Sikre en spredning af kultur faciliteter over hele Christianshavn, herunder de nye kvarterer.

Samarbejde med Operaen  om  lokalt udnyttelse af faciliteterne. Omsætte Københavns Kommunes aftale med  Det Kongelige Teater /Operaen om,  at de københavnske skolebørn gennem deres skoletid skal have mulighed for at opleve teatrets kunstarter, og at teateret  lokalt skal samarbejde  med festival og andre kulturområder der modtager støtte fra Københavns Kommune.

Flere midlertidige Kulturaktiviteter på Refshaleøen

Flere bunkere omdannes til kulturaktiviteter f.eks. øvelokaler.

Støtte samarbejde mellem institutioner og foreninger med henblik på  viden om og bedre udnyttelse af lokaler  og lån af arealer og ting  som f.eks.  musikstudier mv.

Kultur på Papirøen – Byens Hus

Vi ønsker et folkeligt kulturhus på Papirøen i forlængelse af svømmehallen. I folkeoplysnings/foreningshuset kan der indtænkes  mere kultur, bibliotek og  fritid.

 

4.4. Miljø og klimaforhold – Et grønnere Christianshavn
 

Christianshavn har igennem årene haft forskelligt fokus på miljøet. Der er lavet forgrønning af gårde og byrum, og det har betydet et grønnere Christianshavn. Vi kan stadig gøre meget mere.

For et grønnere og sundere Christianshavn

Christianshavn er en bydel, som både har et stort grønt område med voldene omkring bydelen og samtidig meget lidt grønt i de smalle brostensgader. En beregning fra Københavns Kommune viser, at voldterrænet giver hver borger på Christianshavn ca. 63 m2 ”grønt” at boltre sig på.

Tidligere henviste Københavns Kommune til den grønne vold, hver gang borgerne ville have hjælp til at indrette grønne områder eller legepladser i den øvrige bydel, men sådan er det forhåbentlig ikke mere, for nu er det almen viden, at det grønne både gør os sundere og hjælper klimaet. (omformuleres)

Bydelen er desværre også plaget af stor partikelforurening i de smalle gader og de tætbyggede boområder grundet en for stor trafikbelastning og mange brændeovne i de mange gamle, historiske huse.

Christianshavns Lokaludvalg vil derfor arbejde for at skabe mere forgrønning og mindre sundhedsfarlig forurening i vores bydel.

De grønne gader (og pladser)

Vi har i de sidste år set, at flere grundejere er begyndt at plante roser op af deres husmure. De er endda begyndt at konkurrere om, hvis roser når højst op af muren. Lokaludvalget har givet en anerkendelsespris til en boligforening, som har plantet små buske hele vejen langs deres husfacade, og da en boligforening såede nogle enkelte stokrosefrø foran deres hus, så kunne man allerede næste år se, at alle naboerne også havde fået stokroser foran deres huse.

Der er således flere måder at skabe grønnere gader på.

Lokaludvalget vil være med til at støtte forsøg på at skabe bedre og grønnere byrum, hvor der både plantes mere grønt, bl.a. planter husfacadeplanter (roser, efeu o.a.) og små træer eller buske o.a. som små fortovshaver. Vi vil samtidig have opmærksomhed på, at der kan skabes bedre byrum ved at etablere små grønne oaser, små legepladser og opholdssteder og midlertidige små pladser på hjørner eller i små indhak mellem husene. Disse små pladsdannelser kunne være små opholds- og stillesteder, forgrønnet med pæne grønne plantekasser, som evt. også ville kunne flyttes til et andet midlertidigt byrum.

En velordnet Bodenhoffs Plads

Bodenhoffs Plads har igennem mange år været plaget af megen forskellig trafik. Der har været mange forslag til at løse problemerne og Lokaludvalget samarbejder nu med en gruppe beboere i området for at skabe nogle tilfredsstillende løsninger.

Det vil være vigtigt at gøre forholdene for den stigende cirkulerende biltrafik vanskeligere. Flere cirkulerer i området, mens de søger parkering for at kunne aflevere børn ved Børnebyen, og senere vil Papirøsgæsterne også prøve at finde p-pladser i området, så pladsens indretning skal løses snarest.

Meget kunne afhjælpes ved at plante træer flere steder, bl.a. ved indkørslen til pladsen fra Prinsessegade.

Samtidig bør der oprettes ordentlige cykelforhold, så fodgængere ikke bliver kørt ned på fortovene. Det kunne ske ved at fredeliggøre med chikaner og striber ved cykelstien mod kanalen og træer/plantekasser til afskærmning af fortovet. Pladsen kan også opdeles både af træer og plantekasser.

Vi håber, at der må blive sammensat et brugbart projekt, så pladsen kan blive en grøn plads med lyst til ophold og gode møder.

Lommepark i Johan Semps Gade

Med dette forslag vil vi forvandle Johan Semps Gade fra at være et 100 meter langt, goldt og forblæst hundetoilet, til en oase og et socialt møderum for alle beboere i området.

Dette vil vi gøre ved:

• At plante klynger af roser  langs  kirkemuren på samme vis som på den vestvendte del af muren.

• At udlægge tilsvarende areal  og 12 meter ud til Johan Semps Gade  med græs.

• At opstille 4 – 6 bænke og evt. en klatreskulptur i Rubiniatræ på arealet.

En vision for et fortsat arbejde på arealet kunne være:

• At få Christians Kirke integreret i området ved at lave en smuk indgang fra Johan Semps Gade ind til kirken og den dejlige kirkegårdshave. Indgangen forsynes med en ca. 3 meter smedejernslåge, trapper og kørestolsrampe, da kirkegården ligger ca. 1 meter højere i niveau end Johan Semps Gade. At anvende den overskydende element-skalmur fra blotlæggelsen af den gamle kirkemur som vindbrydere/læhegn, samt ramme om forskellige oplagte steder i lommeparken og på det store grus areal. Biotoper og plantemiljø skabes ud fra, hvordan murene vendes og drejes.
• At blotlægge den gamle kirkemur ca. 10 – 12 meter på hver side af  den nye indgang.
• At lave plantebiologisk skybruds- og overfladevands absorberende vådområde beplantet med tagrør, bindepil mm. der slynger sig som en grøn/blå ”slange” langs granit-stien igennem det store grus areal og lommeparken, og som til sidst munder ud i en lille sø midt i lommeparken.
• I denne forbindelse at udskifte den yderste række solitærtræer med Rød- eller/og  Hængepil.

 

Udlån af ladcykler

Vores forslag er, at Københavns Kommune udlåner ladcykler.

Formål: at Københavns Kommune opretter og administrerer steder i alle bydele i København, hvor man kan låne en ladcykel mod ID og depositum.

Der findes flere steder i Københavns Kommune, hvor man kan låne en ladcykel. Det er især Miljøpunkter og Lokaludvalg, som administrerer og finansierer denne ordning med stor hjælp fra frivillige, herunder Christianshavns Beboerhus og andre frivillige. Vi finder udlån af ladcykler vigtigt, fordi vi mener, at vi dermed muliggør transport gennem byen uden bilkørsel.

Administrationen af udlånet indebærer flere vigtige områder:

• Opbevaring af ladcyklen et sikkert sted.

• Vedligeholdelse af ladcyklen, herunder kontakt til cykelhandler og betaling af service.

• Udlån til låner og information om ordningen ved personlig henvendelse.

• Modtagelse af depositum.

• Registrering af låner, herunder ID-kopiering og udfyldelse af formular.

• Udlevering af nøgler.

• Reservering  af ladcykel og registrering af lånetid.

• Modtagelse af ladcykel efter lån og check at cyklen er ok.

• Registrering af tilbagelevering af ladcykel.

• Statistik over udlån over en periode.

 

Alle disse områder udføres af frivillige og/eller Miljøpunkter og Lokaludvalg. Men dels er opgaven meget stor for de frivillige dels sker dette ikke i alle bydele.

Derfor tænkes ordningen løst for alle bydele i København ved at kombinere løsningsmodellen for el-bycykler og den praktiske måde, som man har etableret den nuværende låneordning.

Delecentral

Lokaludvalgets miljøgruppe kunne samtidig forestille sig at gøre Christianshavn til forsøgsbydel for en delecentral.

Der opstår flere og flere muligheder for at dele biler, lejligheder og ting med hinanden. Derfor foreslår vi, at Københavns Kommune lejer sig ind i en nedlagt butik eller andet lokale i vores bydel, og dér etablerer muligheder for, at beboerne kan være med til at lave en låne- og byttecentral.

 

Ren luft

Christianshavn har en meget tæt gadestruktur, og bydelen er derfor meget eksponeret for forurening fra den voksende trafik og  de mange brændeovne. Tendensen er stigende med beboertilvæksten. Luftmålinger i bydelen viser, at  området er særligt følsomt overfor de ultrafine partikler, som kommer fra især trafikken, hvor bl.a. de mange busser med dårlige eller manglende filtre og dieselbilernes udstødning udgør en alt for stor sundhedsfare for byens borgere. Lokaludvalget vil støtte arbejdet for, at Københavns Kommune indkøber el- biobrændsels- og naturgasbusser.

Det Økologiske Råd har gjort opmærksom på, at brænderøgen fra de mange brændeovne i vores gamle bydel kan være meget skadelig for borgernes sundhed. Denne røg sendes ufiltreret ud i luften med sine ultrafine partikler og sine kræftfremkaldende tjærestoffer. Lokaludvalget vil arbejde for, at der fremover vil blive indsat en klausul i lokalplaner, som forbyder brændeovne. Den første lokalplan, som kan indeholde en sådan klausul, bør være den kommende lokalplan for Papirøen.

Klima – der mangler er afsnit om klima

• Klimatilpasning – der skal være et afsnit herom. Her skal berøres en bekymring for Styrt regn og overflade vand i stadsgraven…

Økonomi

Lokaludvalget har af 2017-puljen afsat 25.000 kr. til bydelsplanprocessen.

Videre proces

I mødet den 29. marts 2017 skal lokaludvalget vedtaget bydelsplanteksten i sin helhed.

 

 

Bilag

1. Christianshavns Lokaludvalgs behandling af bydelsplanen i mødet den 31. august 2016:
http://www.kk.dk/indhold/christianshavns-lokaludvalgs-modemateriale/31082016/edoc-agenda/02af8023-940a-431f-8170-aae4a3b6c219/98196b83-128d-4ffa-9eb4-18037af35c76

Lokaludvalget drøftede indholdet i bydelsplanens afsnit 4 om ”lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram”, jf. løsningsafsnittet.

Der var følgende bemærkninger til afsnit 4.1 Boliger - Christianshavn – et heterogent boligområde:

• "heterogent" betyder "mangfoldigt"
• Hvad skal afsnittet? Hvad vil vi konkret?
• Vi skal nævne en konkret procentandel for antal almene boliger, som vi ønsker i nybyggeri på Christianshavn.
• Vi skal nævne, at vi ønsker forskellige typer boliger.
• Formålet med afsnittet skal være tydeligt.
• Er Christianshavn mangfoldigt? Vi skal nævne, at vi ønsker, at bydelen bliver det.
• Tjek statistikken, før vi udtaler os om, hvordan befolkningssammensætningen er og bør være.
• Der bliver bygget familieboliger, selv om vi bliver flere og flere singler. Familieboliger er dyre.
• Vi skal nævne behovet for fleksible boliger.

Der var følgende bemærkninger til afsnit 4.2 Det sociale område og sundhedsområdet:

• Christianshavn er ikke en bydel i Københavns Kommunes administrative inddeling.
• Er 13.000 indbyggere et tilstrækkeligt grundlag til at foreslå etablering af et sundhedshus på Christianshavn?
• Anvendelsen af begreberne på ældreområdet for så vidt angår boligtyper er ikke korrekt.
• Med Inderhavnsbroen skal vi tænke på, hvordan Indre By og Christianshavn sammen kan styrkes med hensyn til placering af offentlige enheder som sundhedshus og kulturhus.
• Plejeboliger og ældreboliger skal placeres lokalt, og forebyggende center skal være borgernært.
• Christianshavnerne kan benytte sundhedshuset på Hans Bogbinder Alle. Christianshavnerne er ikke tvunget til at benyttet sundhedshuset i Randersgade.
• Der er for langt for de ældre på Christianshavn til et borgerservicecenter.
• Vi skal undersøge hvor mange ældre, der er på Christianshavn.

Der var følgende bemærkninger til afsnit 4.3 Børn og unge - skoler og institutioner:

• Der skal står mere om lokaludvalgets ønske om et ungehus.
• Borgerpanelet har ideer til, hvor en skoleudbygning kan placeres.

Der var følgende bemærkninger til afsnit 4.4. Miljø og klimaforhold – Et grønnere Christianshavn:

• Vi skal skrive, at lokaludvalget er imod yderligere fortætning af bydelen og at vi i stedet ønsker grønne områder. Saneringsindsatsen i kommunen skal ikke være forgæves.
• Afsnittet om ladcykler bliver forkortet til et par linjer.
• Vi skal skrive, at vi ønsker mere grønt, flere træer og flere buske.