Åben spørgetid
Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.
Det lokale miljøarbejde
Under dette punkt på dagsordenen vil der være følgende oplæg:
- Studerende fra Aalborg Universitet Sydhavnen præsenterer kampagnen om værdifuld byttekultur . Der afsættes op til 10 minutter til præsentationen.
- Lederen af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech orienterer om en kampagne om luftforurening samt om udvekslingsstuderendes rapport om luftforurening. Der afsættes op til 10 minutter til orienteringen.
Beslutning
Luftforurening
Lederen af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech orienterede om en kampagne om luftforurening samt om udvekslingsstuderendes rapport om luftforurening.
Byttekultur
To studerende fra Aalborg Universitet Sydhavnen præsenterede en kampagne om værdifuld byttekultur.
Torvegade
En borger orienterede om trafikale fakta vedr. trafikdræbte, for tidlige dødsfald som følge af luftforurening, støjgrænser, status på kommunens politik for parkeringspladser og antal gennemkørende biler i Torvegade nu og i fremtiden, og argumenterede på den baggrund for, at lokaludvalget skal holde fast i løsningsforslag 2 som målet på sigt for indretningen af Torvegade.
Ladcykelkonference
Lederen af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech orienterede om ladcykelkonferencen den 10. august 2023.
Asbjørn Kaasgaard oplyste, at lokaludvalget har udpeget tovholdere til at arrangere konferencen sammen med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn.