Udpegning af særligt værdifulde træer (ikoniske træer)
Christianshavns Lokaludvalg skal godkende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om udpegning af særligt værdifulde træer.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om udpegning af særligt værdifulde træer (ikoniske træer), der fremgår af løsningsafsnittet og bilaget.
Problemstilling
Københavns Kommunes Træpolitik fra 2016 siger, at særligt værdifulde træer i København skal udpeges og bevares. Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker lokaludvalgenes hjælp til at finde frem de særligt værdifulde, ikoniske træer. Det handler dels om placering, men især om fortællinger - om de særlige værdier som bedst kan findes frem lokalt. Forvaltningen vil give mulighed for at træernes værdi bliver synlig og delt med andre.
Fristen for lokaludvalgenes indmelding af borgernes forslag til byens særligt værdifulde (ikoniske) træer er 1. juli 2017.
Træ skal opfylde mindst 4 af 7 følgende kriterier for at kunne blive udpeget som et særligt værdifuldt (ikonisk) træ:
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget svarer:
"Miljøpunkt Indre By-Christianshavn var den 17. maj 2017 vært for en offentlig vandring på Christianshavn, hvor 8 træer eller grupper af træer blev udpeget til at være særligt værdifulde træer. Efterfølgende har borgere udpeget yderligere to træer til at være særligt værdifulde. Christianshavns Lokaludvalg indstiller hermed, at de 10 træer eller grupper af træer udpeges til særligt værdifulde (ikoniske) træer. Se bilaget.
Der er ganske givet mange andre særligt værdifulde træer i Christianshavns Lokaludvalgs område, hvorfor lokaludvalget forventer, at der kommer flere udpegningsrunder. Lokaludvalget vil derfor tale med Miljøpunktet om muligheden for med jævne mellemrum at gennemføre byvandringer, hvor særligt værdifulde træer udpeges.
Venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt høringssvaret, sender sekretariatet det til Teknik- og Miljøforvaltningen.