B-sag: Mødeplan 2018
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte datoer for lokaludvalgets møder i 2018.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender planen for lokaludvalgets møder i 2018, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Lokaludvalget skal have en mødeplan for det kommende år. Der skal holdes ét møde i hver måned; dog ikke i juli måned.
Løsning
Christianshavns Lokaludvalg har hidtil holdt møde den sidste onsdag i hver måned, mens Indre By Lokaludvalg har holdt møde den anden torsdag i hver måned. Denne kadence fungerer godt for sekretariatet og ønskes fortsat i 2018, jf. den foreslåede mødeplan nedenfor.
Undtagelserne herfra er:
- Marts-mødet, hvor mødet holdes den næstsidste onsdag i måneden, fordi den sidste onsdag i måneden er dagen før Skærtorsdag.
- Juni-mødet, hvor mødet holdes den næstsidste onsdag i måneden, fordi den sidste onsdag i måneden ligger i skolernes sommerferie.
- December-mødet, hvor mødet holdes den næstsidste onsdag i måneden, fordi den sidste onsdag i måneden er 2. juledag.
Mødeplan
31. januar
28. februar
21. marts
25. april
30. maj
20. juni
29. august
26. september
31. oktober
28. november
19. december
Møderne afholdes i Beboerhuset, Dronningensgade 34.De starter kl. 18.30 og slutter kl. 22.30.
Opstillingsmøde
Planen er, at opstillingsmødet, hvor det nye Christianshavns Lokaludvalg vælges, holdes den 8. marts 2018.
Økonomi
Udgifterne til lokaludvalgsmøderne betales af sekretariatet. Ud over lokaleleje betales der for forplejning og annoncering.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet mødeplanen, vil den blive offentliggjort på lokaludvalgets hjemmeside. Lokaludvalgets møder vil med mellemrum blive annonceret i lokale medier.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte planen for lokaludvalgets møder i 2018, der fremgår af løsningsafsnittet.