Mødedato: 21.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Puljeansøgninger maj 2014

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til 9 puljeansøgninger.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Søspejderne City på ansøgningen om 250.000 kr. til anskaffelse af et sejlskib med henblik på at starte en søspejdergruppe på Christianshavn. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke har midler til at søtte et projekt af den størrelse. Men lokaludvalget opfordrer ansøger om at ansøge lokaludvalget om midler til eksemplevis flyers, Gocards eller lignende.
  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver Teaterøen tilsagn om 5.000 kr. af 2014-puljemidlerne til teaterprojektet 'Meeting the Odessey - i Danmark'. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 50.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.
  3. At Christianshavns Lokaludvalg giver Kulturforeningen Brunette Bros. tilsagn om 5.000 kr. af 2014-puljemidlerne til 5 arrangementer, som hedder 'Summersun Swing Sundays'. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb,  20.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.
  4. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Kulturhavn på ansøgningen om 16.500 kr. til arrangementet 'Swingfest på Kulturhavn' på Papirøen (Christiansholm) i forbindelse med Kulturhavn. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget, ifølge sine retningslinjer, ikke yder støtte til aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere.
  5. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til UHØRT Festival på ansøgningen om 30.000 kr. til afholdelse af festivalen igen i år. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget, ifølge sine retningslinjer, har vedtaget at yde støtte til tidsbegrænsede projekter
    samt projekter i en opstartsfase og da lokaludvalget støttede UHØRT festival forrige år ønsker lokaludvalget at sprede anvendelses af sine puljemidler.
  6. At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns beboerhus, personale og samarbejdspartnere tilsagn om en underskudsgaranti på 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til afholdelse af et Skt. Hans arrangement med musik, taler og bål for befolkningen på Christianshavn. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb,  19.920 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler. 
  7. At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn om en underskudsgaranti på 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til afholdelse af gadefest i Prinsessegade. Lokaludvalget ønsker at støtten fortrinsvist anvendes til vejafspærringer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb,  25.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler. Lokaludvalget opfordrer ansøger til at søge støtte ved eksemplevis Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. 
  8. At Christianshavns Lokaludvalg giver Teater Kimone og Black Box Pangea tilsagn om 7.000 kr. af 2014-puljemidlerne til dukkeforestillingen 'Vindueskigger'. Lokaludvalget ønsker at støtten øremærkes dukker og kostumer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 20.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.
  9. At Christianshavns Lokaludvalg giver Herbal Salvation tilsagn om 1.560 kr. af 2014-puljemidlerne øremærket ingredienserne til workshoppen. Lokaludvalget ønsker at støtten øremærkes dukker og kostumer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 13.200 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 9 puljeansøgninger

Løsning

1. Søspejderne City
Søspejderne City søger Christianshavns Lokaludvalg om 250.000 kr. til anskaffelse af et sejlskib (30-45 fod) med henblik på at starte en søspejdergruppe på Christianshavn, der primært skal henvende sig til 16-30 årige. Søspejdergruppen er for borgere i både Indre By og Christianshavn. Foreningen, der er på vej til at blive stiftet, skal give de lokale unge mulighed for at prøve kræfter med maritime aktiviteter i og omkring Københavns Havn. På sigt er det tanken at starte afdelinger for 8-16 årige. Foreningen har søgt Indre By Lokaludvalg om støtte. 

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, og henvender sig christianshavnerne, det  involverer frivillige kræfter, ønsker at styrke det lokale foreningslivet og styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer.

Af lokaludvalgets retningslinjer for tildeling af puljemidler fremgår det, at som udgangspunkt er maksimumbeløbet for en ansøgning 50.000 kr. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Ansøgningen kan ikke imødekommes, da foreningen ikke er startet. Arbejdsgruppen anbefaler derudover at ansøger søger støtte ved større sponsorer til skibet, men opfordrer også ansøger til at søge Christianshavns Lokaludvalg på et senere tidspunkt, hvor foreningen er opstartet til eksemplevis flyers, Gocards og lignende.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Søspejderne City på ansøgningen om 250.000 kr. til anskaffelse af et sejlskib med henblik på at starte en søspejdergruppe på Christianshavn. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke har midler til at søtte et projekt af den størrelse. Men lokaludvalget opfordrer ansøger om at ansøge lokaludvalget om midler til eksemplevis flyers, Gocards eller lignende.



2. Meeting the Odessey - i Danmark
Teaterøen ansøger om 50.000 kr. til teaterprojektet 'Meeting the Odessey - i Danmark'. Teaterprojektet vil sejle til specifikke destinationer i Europa og lægge til kaj på Refshaleøen 1.-17.august 2014. Projektet er et samarbejde mellem 11 lande og Teaterkompagniet Asterions Hus på Refshaleøen repræsenterer Danmark. I løbet af de næste 3 år vil projektet undersøge den europæiske identitet, menneskets vandring, herunder indvandring og flygtninge, sprog og myter i en kunstnerisk kontekst. Der produceres i alt 4 forestillinger, arrangeres workshops og koncerter i hver af de forskellige byer i Nordeuropa og Middelhavet. Aktiviteterne i Danmark vil foregå på Christianshavn: Der vil bl.a være skibsfest i Lynettehavn, workshops og udstilling på Teaterøen (på Refshaleøen) og forskellige arrangementer på Christiansholm samt under Knippelsbro. En del af arrangementerne vil foregå under 'Kulturhavn 2014' samt ’Asteroiden’ – en international teaterfestival på Refshaleøen og arrangørerne samarbejder bl.a. med Kulturhavn 2014, Experimentarium City m.m.. Arrangørerne regner med i alt 3.500 besøgende til Christianshavn. Projektet har fået bevilget 150.000 kr. Fra EU Culture.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er dialogskabende, netværksdannende, styrker Christianshavns kulturelle ressourcer, er tværgående med hensyn til forskellige samarbejdspartnere i ind- og udland og er bydelsrelateret i den forstand, at det foregår på Christianshavn herunder, Refshaleøn, Christiansholm og ved Knippelsbro. Sekretariatet ser intet til hinder for at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at der bevilges 5000 kr. i støtte, da teatret er nyskabende og fordi det fremføres lokalt. Lokaludvalget kan ikke støtte med det fulde ansøgte beløb, da loklaudvlaget har begrænsede midler til rådighed.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Teaterøen tilsagn om 5.000 kr. af 2014-puljemidlerne til teaterprojektet 'Meeting the Odessey - i Danmark'. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 50.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.



3. Summersun Swing Sundays
Kulturforeningen Brunette Bros. ansøger om 20.000 kr. til 5 arrangementer, som hedder 'Summersun Swing Sundays'. Arrangementerne afholdes klokken 15-18 på følgende søndage: 3., 10., 17., 24. og 31. august i Valby, på Amager, Nørrebro, Vesterbro og på Christianshavn ved Frederiks Bastion/Refshalevej. Summer Swing Sunday er et offentligt 'asfaltbal' med live swingmusic på udvalgte pladser med orkestret Bluenette Sisters & the Seamen Orchestra med mindst ti dansepar fra Københavns Swingdanseklubber i vintagekostumer. Rammen for musikken og ballet er en gammel landrover pick-up truck, der omdannes til en scene. Arrangementerne er offentlige og gratis. Der sælges lemonade. Der ansøges om støtte fra anden side på 20.000 kr. fra hhv. Nørrebrog Lokaludvalg, Vestamager Lokaludvalg, Valby Lokaludvalg og 50.000 kr. fra Københavns Kommune.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementerne er netværksdannende og kan samle christianshavnere og besøgende på tværs af sociale og etniske forskelle. Det er er bydelsrelateret i og med, at et af arrangementerne finder sted på Frederiks Bastion/Refshalevej og derudover er Kulturforeningen Brunette Bros. hjemmehørende på Christianshavn. I det samlede udgiftsbudget på 160.560 kr. regnes der med 108.000 kr. til løn til musikere, danseundervisere m.m.. Det fremgår ikke af ansøgningen om der er tale om arrangørhonorar, som lokaludvalget, ifølge sine retningslinjer, ikke yder støtte til. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget kan støtte arrangementrækken.
 
Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen ønsker at støtte søndagsasfaltballet, da det er spændende initiativ, men dog kun med 5000 kr.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Kulturforeningen Brunette Bros. tilsagn om 5.000 kr. af 2014-puljemidlerne til 5 arrangementer, som hedder 'Summersun Swing Sundays'. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb,  20.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.



4. Swingfest på Kulturhavn
Foreningen Kulturhavn ansøger om 16.500 kr. til arrangementet 'Swingfest på Kulturhavn', der finder sted lørdag d. 2. august  klokken 18-22 på Papirøen (Christiansholm) i forbindelse med Kulturhavn. Kulturhavn er en årlig tilbagevendende kulturfestival med fokus på foreningslivet i København og finder sted 1.-3. august og foregår fra sydhavnen til Refshaleøen. Med arrangementet 'Swingfest på Kulturhavn' på Papirøen ønsker Kulturhavn at inddrage Christianshavn mere i festivalen og at vise Pairøens potentiale som ramme for kulturelle foreningsaktiviteter. Til swingfesten spiller et swingband, der er dansere fra 3 swingdanseforeninger, publikum kan lære at danse og få sat en retrofrisure. Kulturhavn er fast støttet med 1.998.000 kr. der dækker driftsomkostninger m.m. og denne ansøgning til Christianshavns Lokaludvalg fokusere på at udvide festivalen med swingfesten på Papirøen. Alle Kulturhavnens aktiviteter er gratis og åbne for alle.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er netværksdannende og kan samle christianshavnere og besøgende på tværs af sociale og etniske forskelle og derudover er det med til at styrke Christianshavns kulturelle ressourcer. Det er er bydelsrelateret i og med, at arrangementet finder sted på Papirøen (Christiansholm).

Sekretariatet gør opmærksom på, at Kulturhavn er forankret i Københavns Kommune og deres faste driftsbevilling er kommunal. Ifølge lokaludvalgets retningslinjer yder lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtte til aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget kan støtte arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen ønsker ikke at støtte arrangementet, da arrangementet er en del af den i forvejen kommunalt støttede event Kulturhavn.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Kulturhavn på ansøgningen om 16.500 kr. til arrangementet 'Swingfest på Kulturhavn' på Papirøen (Christiansholm) i forbindelse med Kulturhavn. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget, ifølge sine retningslinjer, ikke yder støtte til aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere.
 
5. UHØRT Festival 2014
UHØRT Festival søger om 30.000 kr. til afholdelse af festivalen igen i år. Den er i år udvidet til to dage. Sidste år støttede lokaludvalget festivalen med 10.000 kr.
Det er en vækstlagsfestival, som finder sted på Refshaleøen den 8.-9. august 2014. Foreningen samarbejder med SPOT Festival i Århus om arrangementet. Der vil være 30 koncerter på tre scener fordelt på to dage. Man forventer mellem 2.000 og 5.000 besøgende afhængigt af vejret.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at festivalen er bydelsrelateret i og med, den finder sted på Refshaleøen og annonceres lokalt. Derudover vurderer sekretariatet, at festivalen er dialogskabende, netværksdannende, identitetsudviklende, lokalkulturelt udviklende og styrker Christianshavns kulturelle ressourcer.
I det samlede udgiftsbudget på 680.200 kr. regnes der med 40.000 kr. til administration/festivalleder/fundraising/advokat/revision, som kan sidestilles med arrangørhonorar. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen ønsker ikke, at støtte festivalen, da Christianshavns Lokaludvalg, var med til at igangsætte festivalen sidste år og fordi vi ønsker at sprede vore midler.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til UHØRT Festival på ansøgningen om 30.000 kr. til afholdelse af festivalen igen i år. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget, ifølge sine retningslinjer, har vedtaget at yde støtte til tidsbegrænsede projekter
samt projekter i en opstartsfase og da lokaludvalget støttede UHØRT festival forrige år ønsker lokaludvalget at sprede anvendelses af sine puljemidler.

 
6. Skt. Hans
Christianshavns beboerhus, personale og samarbejdspartnere ansøger om 19.920 kr. til afholdelse af et Skt. Hans arrangement med musik, taler og bål for befolkningen på Christianshavn. Arrangementet finder sted ved Elefantens Bastion, Torvegade. Der er en egenfinansiering på 32.600 kr. og indtægter på 48.000 kr. som kommer fra salg af madbilletter (65 kr.) samt salg af øl/vand, popcorn m.m.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er netværksdannede og bydelsrelateret da det foregår på Christianshavn og styrker fællesskabet på Christianshavn ved at samle christianshavnere på tværs af bydelen. Sekretariatet ser intet til hinder for at lokaludvalget støtter arrangementet. 

Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen ønsker at indstille en underskudsgaranti på 10.000 kr. til med den begrundelse, at Skt. Hans på Volden er et af de mest samlende arrangementer, der foregår i bydelen, men vi har begrænsede midler og støtter ikke med det ansøgte beløb.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns beboerhus, personale og samarbejdspartnere tilsagn om en underskudsgaranti på 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til afholdelse af et Skt. Hans arrangement med musik, taler og bål for befolkningen på Christianshavn. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb,  19.920 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.

 

7. Gadefest i Prinsessegade
En borger ansøger om en underskudsgaranti på 25.000 kr. til afholdelse af gadefest i Prinsessegade igen i år. Gadefesten skal skabe opmærksomhed om trafikproblemer på Christianshavn for christianshavnere og for besøgende på bl.a. Christiania. Der vil være grill, musik og gøgl. Under forudsætning af, at Københavns Kommune giver tilladelse til gadefesten, afholdes arrangementet enten den 13., 20. eller 27. juni 2014 klokken 16-24, hvor gaden lukkes fra Vor Frelsesers Kirke til Forsvarskommandoen. Arrangementet er åbent og gratis for deltagere.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er netværks- og dialogskabende, samler folk på tværs af bydelen og derudover er bydelsrelateret, i og med det afholdes i Prinsessegade og fokuserer på trafikproblemer på Christianshavn. Sekretariatet ser intet til hinder for at lokaludvalget kan støtte arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Ud fra, at trafikproblemerne i  Prinsessegade fortsat er en af Christianshavns Lokaludvalgs mærkesager og vitale for bydelen, ønsker arbejdsgruppen at støtte arrangementet ' Gadefest i Prinsessegade' med en underskudsgaranti på 10.000kr., fortrinsvist til vejafspærringer. Herudover ønsker arbejdsgruppen at opfordre ansøger til at søge andre midler også (f.eks. kommunen om fri vejafspærring).

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn om en underskudsgaranti på 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til afholdelse af gadefest i Prinsessegade. Lokaludvalget ønsker at støtten fortrinsvist anvendes til vejafspærringer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb,  25.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler. Lokaludvalget opfordrer ansøger til at søge støtte ved eksemplevis Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.  


8. Vindueskigger
Teater Kimone og Black Box Pangea ansøger om 20.000 kr. til dukkeforestillingen 'Vindueskigger'. 'Vindueskigger' er en række dukkeforestillinger om hemmeligheder og privatlivet, som vil foregå bag et vindue i en stueetage. Her vil beskuren kunne se videoprojektioner, høre lydlandskaber og se dukketeater spillet som hverdagssituationer. Forestillingen vil blive opført 5 gange på Christianshavn i uge 24.-28. september. Stederne offentliggøres ikke, da forestillingerne skal overraske forbigående, men  projektet annonceres i lokalavisen og der dannes en facebookside med hints til tider og steder. Forestillingerne er gratis og henvender sig til voksne. Ansøgerne har fået bevilget 15.000 kr. fra Bornholms Kulturuge.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretarietet vurderer, at projektet kan være dialog- og debatskabende, at det er kulturelt udviklende og bydelsrelateret i og med, at 5 forestillinger afholdes på Christianshavn. I det samlede udgiftsbudget på 71.600 kr. regnes der med 34.500 kr. til løn til spillere og teknikkere. Ifølge lokaludvalgets retningslinjer ydes der ikke støtte til arrangørhonorar. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen ønsker at støtte dukkeforestillingen 'Vindueskigger' med 7000 kr. øremærket til dukker og kostumer, da arbejdsgruppen mener, at ideen er original og teateret kommer vidt omkring på Christianshavn. 

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Teater Kimone og Black Box Pangea tilsagn om 7.000 kr. af 2014-puljemidlerne til dukkeforestillingen 'Vindueskigger'. Lokaludvalget ønsker at støtten øremærkes dukker og kostumer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 20.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.



9. Min By min Bi - workshops for børn på Christianshavn
Herbal Salvation ansøger om 13.200 kr. til at afholde to workshops for børn på Christianshavns Fritidshjem. De to workshops handler om at lære børn om (by)biernes betydning, om honningens egenskaber, om det nære/lokale økosystem og at lave salve med honning, bivoks og urtehonning. De to workshops afholdes i august 2014, selve datoen er ukendt, men annonceres i samarbejde med Christianshavns Fritidshjem.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er identitetsudviklende og øger borgernes involvering og indflydelse i lokalsamfundet. De to workshops er for Christianshavns Fritidshjems børn. Sekretæriatet gør opmærksom på, at ifølge lokaludvalgets retningslinjer skal arrangementer og aktiviteter være offentligt tilgængelige. I det samlede udgiftsbudget på 10.560 regnes der med 9000 kr. til 20 timers forberedelse og undervisning. Ifølge lokaludvalgets retninglinjer ydes der ikke støtte til arrangørhonorar. I fald at arrangøren står for forberedelse eller undervisning, vurderer sekretariatet, at lokaludvalget ikke kan støtte den del af projektet. Med disse forbehold ser sekretariatet et intet til hinder for, at lokaludvalget kan støtte projektet.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen ønsker at bevilge 1560 kr. til ingredienserne til workshoppen, da vi ønsker at støtte sammenhængen mellem leg, undersøgelse og naturvidenskab i det lokale område.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Herbal Salvation tilsagn om 1.560 kr. af 2014-puljemidlerne øremærket ingredienserne til workshoppen. Lokaludvalget ønsker at støtten øremærkes dukker og kostumer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 13.200 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.


Økonomi

Christianshavns Lokaludvalg har i 2014 afsat 230.000 kr. til puljeansøgninger.Heraf er 132.688 kr. disponeret. Hvis indstillingerne følges, vil der være disponeret for yderligere 38.560 kr. af 2014-
puljemidlerne.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets svar og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningerne.

Beslutning

Poul Corht deltog ikke i behandlingen af ansøgning nr. 6 pga. inhabilitet.
Karsten Kruse Pudselykke deltog ikke i behandlingen af ansøgning nr. 8 pga. inhabilitet. 

  1. På forslag fra Poul Cohrt stemte lokaludvalget om, hvorvidt lokaludvalget skal give tilsagn til Søspejderne City om støtte til anskaffelse af et sejlskib med henblik på at starte en søspejdergruppe på Christianshavn.
    For stemte 6 lokaludvalgsmedlemmer
    Imod stemte 7 lokaludvalgsmedlemmer.
    7 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
    Dermed havde lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Søspejderne City på ansøgningen om 250.000 kr. til anskaffelse af et sejlskib med henblik på at starte en søspejdergruppe på Christianshavn. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke har midler til at støtte et projekt af den størrelse og med, at lokaludvalget ikke yder støtte til anlæg, hvilket et sejlskib kan sidestilles med.
    Lokaludvalget bemyndigede formanden til i afslaget at opfordre Søspejderne City til at søge lokaludvalget om midler til promovering af søspejdergruppen, idet lokaludvalget ønsker at tilkende give, at man gerne ser flere projekter og aktiviteter for unge i bydelen.
  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Teaterøen tilsagn om 5.000 kr. af 2014-puljemidlerne til teaterprojektet 'Meeting the Odessey - i Danmark'. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 50.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.
  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Kulturforeningen Brunette Bros. tilsagn om 5.000 kr. af 2014-puljemidlerne til 5 arrangementer, som hedder 'Summersun Swing Sundays'. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb,  20.000 kr., med den begrundelse, at Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.
  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Foreningen Kulturhavn på ansøgningen om 16.500 kr. til arrangementet 'Swingfest på Kulturhavn' på Papirøen (Christiansholm) i forbindelse med Kulturhavn. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget, ifølge sine retningslinjer, ikke yder støtte til aktiviteter, som andre offentlige institutioner bør finansiere.
  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til UHØRT Festival på ansøgningen om 30.000 kr. til afholdelse af UHØRT Festival 2014. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker lokaludvalget at sprede anvendelsen af sine puljemidler.
  6. Jette Philipsen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget giver Christianshavns Beboerhus, personale og samarbejdspartnere tilsagn om støtte på op til 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til afholdelse af et Skt. Hans-arrangement, idet støtten skal ses som en underskudsgaranti, der jf. budgettet for arrangementet øremærkes generator/strøm, leje af lastbil og leje af scenetelt
    Et flertal af lokaludvalgets medlemmer tilkendegav, at de kunne tiltræde ændringsforslaget.
    Dermed havde lokaludvalget besluttet at give tilsagn til Christianshavns Beboerhus, personale og samarbejdspartnere om støtte på op til 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til afholdelse af et Skt. Hans-arrangement, idet støtten skal ses som en underskudsgaranti, der jf. budgettet for arrangementet øremærkes generator/strøm, leje af lastbil og leje af scenetelt. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 19.920 kr., med den begrundelse, at lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler. 
  7. På forslag fra Karsten Kruse Pudselykke stemte lokaludvalget om, hvorvidt man skal give tilsagn om en underskudsgaranti på 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til afholdelse af gadefest i Prinsessegade.
    For stemte 14 lokaludvalgsmedlemmer.
    Imod stemte 1 lokaludvalgsmedlem.
    5 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
    Dermed havde lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn om en underskudsgaranti på 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til afholdelse af gadefest i Prinsessegade. Lokaludvalget ønsker at støtten fortrinsvist anvendes til vejafspærringer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb,  25.000 kr., med den begrundelse, at man ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler. Lokaludvalget opfordrer ansøger til at søge støtte ved eksemplevis Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. 
  8. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Teater Kimone og Black Box Pangea tilsagn om 7.000 kr. af 2014-puljemidlerne til dukkeforestillingen 'Vindueskigger'. Lokaludvalget ønsker at støtten øremærkes dukker og kostumer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 20.000 kr., med den begrundelse, at lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.
  9. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Herbal Salvation tilsagn om 1.560 kr. af 2014-puljemidlerne øremærket ingredienserne til workshoppen. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 13.200 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine puljemidler.

 

Til top