Mødedato: 21.03.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Tilfredshedsmåling vedr. lokalplaner

Se alle bilag

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte, at de, som udpeges til lokaludvalgets tovholdere på en lokalplansag, står for besvarelsen af tilfredshedsmålingen til Teknik- og Miljøforvaltningen om den pågældende lokalplansag sammen med formandskabet.


Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at de, som udpeges til lokaludvalgets tovholdere på en lokalplansag, står for besvarelsen af tilfredshedsmålingen til Teknik- og Miljøforvaltningen om den pågældende lokalplansag sammen med formandskabet. Det sker på lokaludvalgets vegne uden at besvarelsen forelægges lokaludvalget.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 1. marts 2018 bl.a. skrevet til lokaludvalget, at man i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag beder om en pejling af, hvordan lokaludvalget har oplevet processen omkring udarbejdelsen af den givne lokalplan. Forvaltningen beder derfor lokaludvalget om fremover at krydse af i skemaet, som ses i bilaget.

Løsning

Formanden foreslår, at de, som udpeges til lokaludvalgets tovholdere på en lokalplansag, står for besvarelsen af tilfredshedsmålingen til Teknik- og Miljøforvaltningen om den pågældende lokalplansag sammen med formandskabet. Det sker på lokaludvalgets vegne uden at besvarelsen forelægges lokaludvalget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen måler to gange årligt på de svar, som lokaludvalgene afgiver på de tilsendte skemaer.

Teknik- og Miljøforvaltningen har hvert halve år møde med lokaludvalget for at tale nærmere om samarbejdet på de igangværende og kommende sager på Christianshavn.

 

Beslutning

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Poul Cohrt om, at besvarelse af tilfredsmålinger vedr. lokalplaner skal forelægges for og besluttes i lokaludvalget.

 

Lokaludvalget godkendte, at de, som udpeges til lokaludvalgets tovholdere på en lokalplansag, står for besvarelsen af tilfredshedsmålingen til Teknik- og Miljøforvaltningen om den pågældende lokalplansag sammen med formandskabet. Besvarelsen forelægges for og besluttes i lokaludvalget.

Til top