Mødedato: 20.12.2023, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
B-sag: Køb af muleposer, kuglepenne mm.
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at købe muleposer, kuglepenne mm.
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg afsætter 25.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til køb af muleposer, kuglepenne og duge. Pengene tages af puljen til egne aktiviteter og projekter.
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger INFO/Event-gruppen til at stå for indkøb af muleposer, kuglepenne og duge i samarbejde med sekretariatet.
Problemstilling
Lokaludvalget skal være synligt i gaderummet, i offentlige møder osv. Derfor foreslår INFO/eventgruppen, at lokaludvalget køber muleposer og kuglepenne.
Til lokaludvalgets egne aktiviteter, hvor der bruges borde, fx. Nytårskuren, er der behov for duge.
Løsning
Lokaludvalget bemyndiger INFO/Event-gruppen til at stå for indkøb af muleposer, kuglepenne og duge i samarbejde med sekretariatet.
Økonomi
Prisoverslag:
CLU-duge (11 styks) |
7.000,00 kr. |
Muleposer (200 styks) |
12.000,00 kr. |
Kuglepenne (400 styks) |
6.000,00 kr. |
I alt |
25.000,00 kr. |
Videre proces
INFO/Event-gruppen til at stå for indkøb af muleposer, kuglepenne og duge i samarbejde med sekretariatet.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at afsætte en ramme på 25.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til køb af muleposer, kuglepenne og duge. Pengene tages af puljen til egne aktiviteter og projekter.
- Lokaludvalget bemyndigede INFO/Event-gruppen til at stå for indkøb af muleposer, kuglepenne og duge i samarbejde med sekretariatet.