Mødedato: 20.12.2023, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Bydelsmøde: Opfølgning på Christianshavns Bydelsplan

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte rammen for et bydelsmøde, hvor Christianshavns Bydelsplan evalueres.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter rammen for et bydelsmøde, hvor Christianshavns Bydelsplan evalueres. Se oplægget i bilaget.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter 45.000 kr. af 2024-puljen til bydelsmødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
  3. at Christianshavns Lokaludvalg tager til efterretning, at lokaludvalgets forretningsudvalg  og sekretariatet samarbejder om den videre planlægning af bydelsmødet med henblik på en yderligere konkretisering frem mod lokaludvalgsmødet den 31. januar 2024.

Problemstilling

I medfør af kommissoriet for lokaludvalg udarbejdede lokaludvalget tidligere i år en bydelsplan for Christianshavn, som blev forelagt bydelens repræsentantskab Se bilaget.

I kommissoriet er fastsat, at repræsentantskabet én gang om året skal inviteres til en opfølgning og evaluering af bydelsplanen.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget drøfter oplægget til bydelsmødet, som ses i bilaget.

Økonomi

Det foreslås, at lokaludvalget afsætter 45.000 kr. af 2024-puljen til bydelsmødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje, forplejning, mødefacilitator  og oplægsholder.

Videre proces

Sekretariatet og lokaludvalgets forretningsudvalg samarbejder om den videre planlægning af bydelsmødet. Der arbejdes på en yderligere konkretisering frem mod lokaludvalgsmødet den 31. januar 2024.

Lokaludvalget får et udkast til forslag til Kommuneplan 2024 i intern høring i perioden medio april-primo juni 2024.

Beslutning

 

  1. Lokaludvalget drøftede oplægget til rammen for et bydelsmøde, hvor Christianshavns Bydelsplan evalueres. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
    • Lokaludvalget kan spørge Lars Trier Mogensen, om han vil være moderator.
    • Der skal udvælges temaer til bydelsmødet. Temaerne kan baseres på dilemmaerne, som er nævnt i kommuneplanstrategien. Oplægsholderne skal udvælges efter hvilke temaer, bydelsmødet skal tage op. I lokaludvalgsmødet den 31. januar 2024 bør  lokaludvalget drøfte temaer og oplægsholdere.
    • Har lokaludvalget afsat penge til aktiviteter i efteråret 2024?
    • Lokaludvalgets medlemmer udgør en stor del af repræsentantskabet. Der bør gøres en indsats for at få andre borgere ind i repræsentantskabet.
    • Bydelsplanen skal være i fokus på bydelsmødet.

  2. Lokaludvalget afsatte 45.000 kr. af 2024-puljen til bydelsmødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.

  3. Lokaludvalget tog til efterretning, at lokaludvalgets forretningsudvalg  og sekretariatet samarbejder om den videre planlægning af bydelsmødet med henblik på en yderligere konkretisering frem mod lokaludvalgsmødet den 31. januar 2024.
Til top