B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, december 2023
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager håndteringen af henvendelser til lokaludvalget siden sidste lokaludvalgsmøde til efterretning
Problemstilling
Borgere har henvendt sig til lokaludvalget.
Løsning
1. Cykelforhold på Christianshavns Voldgade
En borger skrev på mail den 13. december, at der mangler bedre cykelforhold på stækningen fra Lille Langebro via Christianshavns Voldgade til Christmas Møllers Plads.
Han skriver, at den eneste vej med cykelsti er via Islands Brygge eller via Christianshavns Torv. Han spørger, hvorfor der ikke er lagt en flad brosten eller asfalt på Christianshavns Voldgade som cyklister og ladcyklister kan bruge.
Han mener, at det ville gøre Christianshavns Voldgade til den perfekte cykelvej mellem Lille Langebro og Christmas Møllers Plads.
Sekretariatet har bedt Teknik- og Miljøforvaltningen svare borgeren og lokaludvalget. Svaret foreligger endnu ikke.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
Lokaludvalget tog håndteringen af henvendelser til lokaludvalget siden sidste lokaludvalgsmøde til efterretning.