B-sag: Puljeansøgninger, december 2023
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til The Community på en ansøgning om 15.000 kr. af 2024-puljen til en koncertevent i forbindelse med Vinterjazz 2024 i Christianshavns Beboerhus den 3. februar 2024. Afslaget begrundes med manglende lokal forankring og at lokaludvalget ønsker at prioritere sine midler til andre aktiviteter.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 7.000 kr. af 2024-puljen i underskudsgaranti til en stedsspecifik koncert i Christianshavns Beboerhus den 14. februar 2024. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 13.914 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 10.000 kr. af 2024-puljen til en podcastserie og foredrag om Amagers og Christianshavns sundheds- og sygdomshistorie, der produceres og lanceres i løbet af 2024. Støtten fra lokaludvalget øremærkes aktiviteterne på Christianshavn. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 29.250 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Foxtail Festival på en ansøgning om 10.000 kr. af 2024-puljen til en endags musikfestival på Refshaleøen den 29. juni 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at prioritere sine midler til andre aktiviteter.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver en borger afslag på en ansøgning om 23.200 kr. af 2024-puljen til en udstillingsevent med fællesspisning i Christianiakirken og en ny udstilling i Pusher Street på Christiania i perioden d. 1.-31. januar 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteterne ikke henvender sig bredt nok til alle christianshavnere og at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget fem ansøgninger
Løsning
1. The Community presents OUT/IN
The Community søger om 15.000 kr. fra lokaludvalgets 2024-pulje til en koncertevent i forbindelse med Vinterjazz 2024 i Christianshavns Beboerhus den 3. februar 2024.
Koncerteventen består af tre jazzkoncerter med internationale trioer. Aktiviteten er en del af at større musikevent fordelt på to dage og to lokationer.
Formålet med aktiviteten er at præsentere nytænkende improviseret musik af professionel og international klasse for et bredere publikum, samt at øge opmærksomheden på Beboerhuset som et seriøst spillested.
Aktiviteten er åben for alle og ansøger forventer at fylde Beboerhusets café op med ca. 50 publikummer af alle aldre og køn. Der er en entré pris på 50 kr. for koncerterne i Beboerhuset.
Aktiviteten annonceres i programmet for VinterJazz 2024 og The Communitys egne kommunikationskanaler, såsom sociale medier og mailinglister.
Aktiviteten er et samarbejde med Christianshavns Beboerhus.
Med- og egenfinansiering sker ved frivillige arbejdstimer, entréindtægter og støtte fra andre fonde.
Det samlede udgiftsbudget er i alt 59.900 kr. for begge lokationer for musikeventet. Det samlede udgiftsbudget for aktiviteten i Beboerhuset udgør i alt 30.200 kr., hvoraf 15.200 kr. forventes at blive dækket af andre fonde og entréindtægterne.
Ansøger oplyser, at aktiviteten gennemføres justeret efter, hvor meget lokaludvalget ønsker at støtte med.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til musikerhonorar og lokaleleje.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag, da arbejdsgruppen vurderer, at aktiviteten ikke indeholder nok lokal forankring.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til The Community på en ansøgning om 15.000 kr. til en koncertevent i forbindelse med Vinterjazz 2024 i Christianshavns Beboerhus den 3. februar 2024. Afslaget begrundes med manglende lokal forankring og at lokaludvalget ønsker at prioritere sine midler til andre aktiviteter.
2. Jesper Zeuthens Empty Pocket Sextet – Lyden af Christianshavn
En borger søger om 13.914 kr. af lokaludvalgets 2024-pulje til en stedsspecifik koncert i Christianshavns Beboerhus den 14. februar 2024.
Danske og internationale musikere vil sammen med musikeren Jesper Zuethen fortolke nogle af de kompositioner, som Jesper Zeuthen skrev, imens han boede på Christianshavn. Jesper Zeuthen vil til koncerten også komponere nyt materiale, der tager udgangspunkt i Christianshavns-kompositionerne, og på den måde give et bud på, hvad lyden af Christianshavn kunne være.
Formålet med aktiviteten er at præsentere musik på et internationalt højt niveau, der samtidig har en stærk tilknytning til Christianshavn. Derudover vil ansøger åbne op for en samtale om, hvordan Christianshavn som sted kan påvirke musikken og hvordan publikum er blevet påvirket af den musik Jesper Zeuthen komponerede, da han boede på Christianshavn.
Aktiviteten er åben for alle og ansøger forventer et deltagerantal på i alt 60 publikummer. Der er en entré på 90 kr.
Aktiviteten annonceres via Beboerhusets kommunikationskanaler, i Christianshavneren, i Kultunaut og via ansøgers egne sociale medier.
Aktiviteten er et samarbejde med Christianshavns Beboerhus, der bidrager med scene, lyd, lys, markedsføring og forplejning.
Med- og egenfinansiering sker via egne midler, entréindtægter og samarbejdet med Christianshavns Beboerhus.
Det samlede udgiftsbudget er i alt 27.614 kr.. Ansøger forventer en samlet entréindtægt på 5.500 kr. Det resterende er med- og egenfinansiering.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til musikerhonorarer.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler at bevillige 7.000 kr.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 7.000 kr. af 2024-pulje i underskudsgaranti til en stedsspecifik koncert i Christianshavns Beboerhus den 14. februar 2024. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 13.914 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
3. Historien om sundhed og sygdom på Amager
En borger søger om 29.250 kr. af lokaludvalgets 2024-pulje til en podcastserie og foredrag om Amagers og Christianshavns sundheds- og sygdomshistorie. Podcastserien og foredrag produceres og lanceres i løbet af 2024.
Podcastserien består af fire afsnit, der udfolder historien om sundhed og sygdom på Amager og Christianshavn fra 1700-tallet frem til i dag. Serien dykker ned i epidemier, anstalter, fængsler, sygehus, behandlinger og mangel på samme. Der vil indgå fortællinger fra Christianshavn om fx livet og behandlingen i Tugt- og børnehuset på Christianshavn fra år 1605 og om kvindefængslet. I forlængelse af podcastserien afholdes der fire foredrag, hvoraf det ene afholdes på Christianshavn, nemlig på Christianshavns Bibliotek.
Formålet med aktiviteten er at give borgerne på Christianshavn og Amager en fortælling om sundheds- og sygdomshistorien – og binde den sammen med nutiden, så denne historie opleves som levende, nærværende og som et værdifuldt bidrag til at skabe historisk identitet og fællesskab lokalt.
Målgruppen er beboere på Christianshavn og Amager i alle aldre. Ansøger forventer at podcastserien vil få over 8.000 lytninger.
Podcastserien vil være gratis tilgængelig i de fleste podcast-apps under podcastserien ”Stemmer fra Amager”. Den vil desuden blive afspillet i Radio Amager. Der vil evt. være en symbolsk entré pris ved deltagelse i foredragene til dækning af forplejning.
Aktiviteten annonceres via pressemeddelelser til lokale og nationale medier, via trykte postkort og via sociale medier.
Aktiviteten er et samarbejde med Amagers lokalhistoriske arkiver, Christianshavns Bibliotek og lokale biblioteker på Amager i øvrigt.
Med- og egenfinansiering sker via støtte fra andre lokaludvalg og Tårnby Kommune, via arbejdstimer og evt. entréindtægter i forbindelse med foredragene til dækning af forplejning.
Det samlede udgiftsbudget er i alt 162.500 kr., hvoraf ansøger har søgt om i alt 110.750 kr. fra andre fonde og lægger 22.500 kr. i egenfinansiering.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til eksterne honorarer og annoncering.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet gør opmærksom på, at tre ud af fire foredrag, ansøger søger støtte til, afvikles andre steder end på Christianshavn. I lokaludvalgets retningslinjer fremgår det, at aktiviteter, som der søges støtte til, skal afvikles på Christianshavn. Lokaludvalget kan, i så fald det vil støtte aktiviteten, øremærke støtten til aktiviteten på Christianshavn.
Derudover ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler at bevillige 10.000 kr. Arbejdsgruppen anbefaler at støtten skal øremærkes aktiviteterne på Christianshavn.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 10.000 kr. af 2024-puljen til en podcastserie og foredrag om Amagers og Christianshavns sundheds- og sygdomshistorie, der produceres og lanceres i løbet af 2024. Støtten fra lokaludvalget øremærkes aktiviteterne på Christianshavn. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 29.250 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
4. Foxtail Festival
Foreningen Foxtail Festival søger om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2024-pulje til en endags musikfestival på Refshaleøen den 29. juni 2024.
Musikforeningen Foxtail Festival har med sin festival igennem de seneste 15 år skabt et unikt miljø på Refshaleøen for musikgenrerne country, folk og blues. Foxtail Festival blevet en central ramme for det danske musikmiljø, hvor lokale musikere kan mødes med udenlandske kollegaer i en ramme, hvor mødet med publikum er i centrum. I år har foreningen fået mulighed for at præsentere det amerikanske band Hymn For Her udover to orkestre fra Danmark. Foreningen er nonprofit og drives af et hold entusiaster.
Formålet med festivalen er at skabe en samlende sommerbegivenhed for en smal musikgenre med bred appel. Formålet er også at skabe et møde imellem et internationalt og lokalt musikmiljø, for herigennem at udvide de danske rammer.
Målgruppen er musikinteresserede mellem 18 og 45 år fra Christianshavn og omegn. Ansøger forventer et deltagerantal på 80-100 gæster. Der er en entré på 100 kr.
Aktiviteten annonceres på sociale medier og i lokalpressen.
Aktiviteten er et samarbejde med Københavns Yacht Service.
Med- og egenfinansiering sker ved frivillig arbejdskraft, lån af scene og lokaler, entreindtægter og salg af mad og drikke.
Det samlede udgiftsbudget er i alt på 28.000 kr., hvoraf 18.000 kr. finansieres af entreindtægter og salg af mad og drikke.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til musikerhonorar til bandet Hymns For Her.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag, da arbejdsgruppen gerne vil prioritere puljemidlerne til andre aktiviteter.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Foxtail Festival på en ansøgning om 10.000 kr. til en endags musikfestival på Refshaleøen den 29. juni 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at prioritere sine midler til andre aktiviteter.
5. Udstilling og fællesspisning på Christiania
En borger søger om i alt 23.200 kr. til en udstillingsevent med fællesspisning i Christianiakirken og en ny udstilling i Pusher Street på Christiania i perioden d. 1.-31. januar 2024.
Udstillingseventen er en heldags afsluttende fremvisning af udstillingen Min Elskede Narkoman i containerne i Pusher Street efterfulgt af en temabaseret fællesspisning med dialog i Christianiakirken. Under spisningen vil der være spørgsmål på bordene, der opfordrer til dialog med sidemanden om udstillingens tematikker, såsom rusmidler, afhængig og den pårørende. Ansøger har oplyst til sekretariatet, at udstillingseventen og fællesspisningen vil finde sted d. 1. eller 2. januar 2024.
Afslutningen af udstillingen Min Elskede Narkoman følges af en ny udstilling om vold, magt og næstekærlighed under arbejdstitlen Vold og ’min næste’.
Formålet med den nuværende udstilling og fællesspisningen er at sætte lys på et bydelsrelevant emne og gøre plads til en dialog om afhængighedsproblematikker fra forskellige perspektiver.
Formålet med den kommende udstilling er at åbne op for emnet vold og magt, bl.a. fra politiet, og opfordre til fred med eksempler fra virkeligheden gennem dialog om, hvordan man kan reducere vold lokalt.
Målgruppen er alle, der er interesseret i udstillingerne og tematikkerne. Aktiviteterne er gratis.
Ansøger forventer et deltagerantal på 20 – 50 mennesker til afslutningseventen og fællesspisningen.
Ud fra besøgstallene observeret fra udstillingen Min Elskede Narkoman, forventer ansøger et besøgstal på mellem 100-500 mennesker til den kommende udstilling.
Aktiviteterne annonceres i Ugespejlet, Christiania-relaterede sociale medier og via plakater ophængt i Christianshavns Beboerhuset og på biblioteket.
Aktiviteterne er et samarbejde med Christianiakirken.
Med- og egenfinansiering sker ved frivillig arbejdskraft og lån af kirkens lokaler.
Ansøger søger om 13.900 kr. til udstillingseventen og fællesspisningen ifm. afslutningen af udstillingen Min Elskede Narkoman. Støtten fra lokaludvalget skal bruges til forplejning og pynt, honorarer til kokkene, leje af dialogudstilling og honorar til rundviserne på udstillingen.
Derudover søger ansøger om 9.300 kr. til den kommende udstilling Vold og ’min næste’. Støtten fra lokaludvalget skal bruges til leje af containere, transport, materialer og honorar til pasning af udstilling.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet gør opmærksom på, at annonceringen primært er målrettet beboere på Christiania.
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag, da arbejdsgruppen vurderer, at aktiviteterne ikke henvender sig bredt nok til alle christianshavnere.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger afslag på en ansøgning om 23.200 kr. til en udstillingsevent med fællesspisning i Christianiakirken og en ny udstilling i Pusher Street på Christiania i perioden d. 1.-31. januar 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteterne ikke henvender sig bredt nok til alle christianshavnere og at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 234.429 kr. af 2024-puljen til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 19.600 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret yderligere 17.000 kr. af rammen.
Videre proces
Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til The Community på en ansøgning om 15.000 kr. af 2024-puljen til en koncertevent i forbindelse med Vinterjazz 2024 i Christianshavns Beboerhus den 3. februar 2024. Afslaget begrundes med manglende lokal forankring og at lokaludvalget ønsker at prioritere sine midler til andre aktiviteter.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger tilsagn om 7.000 kr. af 2024-puljen i underskudsgaranti til en stedsspecifik koncert i Christianshavns Beboerhus den 14. februar 2024. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 13.914 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger tilsagn om 10.000 kr. af 2024-puljen til en podcastserie og foredrag om Amagers og Christianshavns sundheds- og sygdomshistorie, der produceres og lanceres i løbet af 2024. Støtten fra lokaludvalget øremærkes aktiviteterne på Christianshavn. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 29.250 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Foreningen Foxtail Festival på en ansøgning om 10.000 kr. af 2024-puljen til en endags musikfestival på Refshaleøen den 29. juni 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at prioritere sine midler til andre aktiviteter.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger afslag på en ansøgning om 23.200 kr. af 2024-puljen til en udstillingsevent med fællesspisning i Christianiakirken og en ny udstilling i Pusher Street på Christiania i perioden d. 1.-31. januar 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteterne ikke henvender sig bredt nok til alle christianshavnere og at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter.