Mødedato: 20.12.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Cykelregelfolder til turister

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte ikke at deltage i et samarbejde om utryk og distribuering af en cykelregelfolder til turister.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter ikke at deltage i et samarbejde om tryk og distribuering mv. af kommunens cykelregelfolder målrettet turister , idet lokaludvalget ser det som en opgave, Teknik- og Miljøforvaltningen skal løse.

Problemstilling

Indre By Lokaludvalg skrev den 14. december 2017 til Østerbro Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg:

"Indre By Lokaludvalg drøftede i sit møde den 9. november 2017 en forespørgsel fra Teknik- og Miljøforvaltningen om at samarbejde om genoptryk, distribuering mv. af kommunens cykelregelfolder målrettet turister.

Vi har meddelt forvaltningen, at vi gerne indgår i et sådant samarbejde og at vi derfor har afsat 15.000 kr. til opgaven samt udpeget lokaludvalgsmedlem Gunna Starck til at gå ind i arbejdet.

Vi har også meddelt forvaltningen, at da turistcykeltrafikken er markant på Christianshavn, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, vil vi invitere lokaludvalgene i de nævnte bydele til at deltage i samarbejdet og i finansieringen af opgaven.

Hvilket jeg hermed gør. Jeg beder om en melding fra jer senest 1. februar 2018 om, hvorvidt I vil deltage i samarbejdet og om I i givet fald har udpeget en tovholder og afsat penge til opgaven.

Baggrunden for sagen er, at Teknik- og Miljøforvaltningen har en stor efterspørgsel på den røde cykelregelfolder, som den har udgivet, hos de cykeludlejere, hoteller mv., der har modtaget folderen. Og det er oplevelsen, at turisterne tager godt imod folderen.

Forvaltningens folder er baseret på en cykelfolder til turister, som Indre By Lokaludvalg for nogle år siden skrev, designede, trykte og distribuerede til cykeludlejere, hoteller mv., da vi kunne se, at turisterne, som på lånte eller lejede cykler kørte rundt i vores bydel, var meget usikre på cykelreglerne og –kulturen. Problemet er ikke blevet mindre siden.

Forvaltningen overtog projektet i år og ønsker altså at fortsætte det næste år med vores og jeres hjælp.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Løsning

Formanden foreslår, lokaludvalget meddeler Indre By Lokaludvalg,  at det ikke ønsker at deltage i et samarbejde om tryk og distribuering mv. af kommunens cykelregelfolder målrettet turister, idet lokaludvalget ser det som en opgave, Teknik- og Miljøforvaltningen skal løse.

Økonomi

Hvis alle fire lokaludvalg deltager i samarbejdet, vil hvert lokaludvalg skulle betale 3.750 kr.

Videre proces

Formanden meddeler Indre By Lokaludvalg,  at det ikke ønsker at deltage i et samarbejde om tryk og distribuering mv. af kommunens cykelregelfolder målrettet turister, idet lokaludvalget ser det som en opgave, Teknik- og Miljøforvaltningen skal løse.

 

Beslutning

    1. På forslag fra Poul Cohrt stemte lokaludvalget om, hvorvidt det skal deltage i et samarbejde om tryk og distribuering mv. af kommunens cykelregelfolder målrettet turister.

       

      15 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at lokaludvalget ikke skal deltage i et samarbejde om tryk og distribuering mv. af kommunens cykelregelfolder målrettet turister, idet lokaludvalget ser det som en opgave, Teknik- og Miljøforvaltningen skal løse.

      2 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at lokaludvalget skal deltage i et samarbejde om tryk og distribuering mv. af kommunens cykelregelfolder målrettet turister.

      1 lokaludvalgsmedlem undlod at stemme.

       

      Dermed havde lokaludvalget besluttet, at det ikke skal deltage i et samarbejde om tryk og distribuering mv. af kommunens cykelregelfolder målrettet turister, idet lokaludvalget ser det som en opgave, Teknik- og Miljøforvaltningen skal løse.

       

    2. Lokaludvalget godkendte et forslag fra Lotte Barfod om at bemyndige formanden til at gøre Teknik- og Miljøforvaltningen og Indre By Lokaludvalg opmærksom på, at Inderhavnsbroen skal fremgå af folderen.

    3. Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jette Philipsen om at bemyndige formanden til at foreslå Teknik- og Miljøforvaltningen og Indre By Lokaludvalg, at kommunen opretter en hjemmeside om cykelregler målrettet turister, og at turister, der benytter bycyklerne, skal gøres opmærksom på hjemmesiden.

Til top