Arbejdsgrupper under Christianshavn Lokaludvalg
Arbejdsgrupper under Christianshavn Lokaludvalg
Christianshavns Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 20. november 2008
Åbne punkter
5. Arbejdsgrupper under Christianshavn Lokaludvalg
CHL 20/2008
INDSTILLING
Formanden indstiller
til Christianshavn Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget, med udgangspunkt i resultaterne af drøftelser på fremtidsseminaret 14. og 15. november 2008 vedtager, hvilke arbejdsgrupper udvalget ønsker at nedsætte. Christianshavn Lokaludvalgs beslutning på mødet den 20. november
2008: 1. Lokaludvalget bekræftede resultaterne fra fremtidsseminaret 14. og 15. november og besluttede sig for følgende fem faste arbejdsgrupper. · Arbejdsgruppen om kultur, fritid, uddannelse, herunder børn og unge, skole, klubber, idræt og Kløvermarken. · Arbejdsgruppen om teknik og miljø, herunder havnen og vandet (med broer, tunneller, Stadsgraven, Laboratorie- og Trangraven), trafik, tilgængelighed og cykelruten Amager-City. · Arbejdsgruppen om sundhed og omsorg, herunder ældre, sociale forhold og integration. · Arbejdsgruppen om Torvet. · Arbejdsgruppen om Christianshavn/Christiania. På forslag fra
Det blev endvidere besluttet, at sekretariatet umiddelbart efter mødet udsender en liste med navne og kontaktoplysninger på de medlemmer, der allerede har tilkendegivet, hvilke(n) arbejdsgruppe(r) de ønsker at sidde i. Suppleanter og andre interesserede bliver ligeledes opfordret til at melde sig til grupperne. Inden onsdag den 26. november melder medlemmer og gerne også suppleanter tilbage med deres ønsker. Sekretariatet udpeger herefter en midlertidig tovholder mellem medlemmerne, der får til ansvar at indkalde til det første møde i arbejdsgruppen. Tovholderen er valgt blandt medlemmerne ud fra begyndelsesbogstavet på sit fornavn, der skal komme sidst i alfabetet. Endelig blev det besluttet, at hver arbejdsgruppe på sit første møde beslutter sig for et dækkende navn for gruppen og at gruppen derudover blandt sine medlemmer vælger en fast tovholder. Disse beslutninger fremlægges for lokaludvalget til orientering og godkendelse på det næste lokaludvalgsmøde 18. december eller snarest muligt derefter. |
PROBLEMSTILLING
Christianshavn Lokaludvalg har mange opgaver, som udvalget fremover skal beskæftige sig med. For at lette arbejdsgangen, besluttede lokaludvalget på forrige lokaludvalgsmøde den 23. oktober at nedsætte et udvalg, der skulle komme med et forslag til arbejdsgrupper under Christianshavn Lokaludvalg.
Udvalget bestående af
· Arbejdsgruppen om kultur, fritid, uddannelse, herunder børn og unge, skole, klubber, idræt og Kløvermarken.
· Arbejdsgruppen om teknik og miljø, herunder havnen og vandet (med broer, tunneller, Stadsgraven, Laboratorie- og Trangraven), trafik, tilgængelighed og cykelruten Amager-City.
· Arbejdsgruppen om sundhed og omsorg, herunder ældre, sociale forhold og integration.
· Arbejdsgruppen om Torvet.
· Arbejdsgruppen om Christianshavn/Christiania.
Ovenstående navne på arbejdsgrupper er foreløbige, og det foreslås, at hver arbejdsgruppe selv beslutter sig for et navn, der samtidig er dækkende for udvalgets aktiviteter. Det foreslås endvidere, at arbejdsgrupperne blandt de lokaludvalgsmedlemmer, der melder sig til arbejdsgruppen, vælger en tovholder, der vil repræsentere arbejdsgruppen i lokaludvalget og i andre sammenhænge. Begge forslag behandles på lokaludvalgsmødet den 18. december 2008.
Af princip kan arbejdsgrupperne bestå af medlemmer og suppleanter fra Christianshavn Lokaludvalg, samt ressourcepersoner uden for lokaludvalget, der har en særlig interesse eller kendskab til det pågældende arbejdsområde. Det skal understreges, at Christianshavn Lokaludvalg ikke kan beslutte at uddelere beslutningskompetence til arbejdsgrupperne. Det er således stadig på lokaludvalgets udvalgsmøder, at eksempelvis ansøgninger om puljemidler skal behandles. Men lokaludvalget kan forinden sine møder bede arbejdsgrupperne om at behandle ansøgninger på deres område, og på lokaludvalgsmøderne fremlægge gruppens indstilling til imødekommelse eller afslag af en ansøgning.
LØSNING
Med afsæt i drøftelserne på fremtidsseminaret træffer lokaludvalget beslutning om, hvilke arbejdsgrupper udvalget ønsker at nedsætte. De enkelte arbejdsgrupper udarbejder selv et forslag til et mundret navn og udpeger en tovholder, der samtidig er medlem af lokaludvalget. Arbejdsgruppens beslutninger fremlægges for lokaludvalget til godkendelse på næste lokaludvalgsmøde den 18. december.