Høring om visuel kunstplan
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger ham til at afgive høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen om udkast til en visuel kunstplan samt handleplaner. Formandens høringssvar baseres på en indstilling fra lokaludvalgets arbejdsgruppe Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har med mail den 11. juni 2018 til lokaludvalgsformændene oplyst, at forvaltningens udkast til den visuelle kunstplan er sendt i høring i Billedkunstudvalget og også sendes til alle lokaludvalg.
Når Kultur- og Fritidsudvalget efter planen den 20. juni 2018 tager stilling til udkast til handlingsplaner i forbindelse med den visuelle kunstplan vil dette materiale også straks blive sendt til høring i Billedkunstudvalg og lokaludvalgene.
Fristen for svar på både udkast til den visuelle kunstplan og handleplanerne bliver den 17. august 2018, så lokaludvalgenes eventuelle bemærkninger kan indgå, når Kultur- og Fritidsudvalget holder budgetseminar den 20. august 2018.
Christianshavns Lokaludvalgs næste møde er den 29. august 2018.
Løsning
Formanden foreslår, at han bliver bemyndiget til at afgive høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen om forvaltningens udkast til en visuel kunstplan samt handleplaner. Formandens høringssvar baseres på en indstilling fra lokaludvalgets arbejdsgruppe Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge.
Formanden foreslår, at arbejdsgruppen holder et møde senest den 15. august 2018 med henblik på at skrive en indstilling, som formanden kan basere høringssvaret på.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
Lokaludvalget bemyndigede formanden til at afgive høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen om udkast til en visuel kunstplan samt handleplaner. Formandens høringssvar baseres på en indstilling fra lokaludvalgets arbejdsgruppe Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge.