Mødedato: 20.06.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødelokalet i Hal C, Arsenalvej 6

Status på jubilæumsweekenden 17.-19. august 2018

Christianshavns Lokaludvalg skal tage en status på jubilæumsweekenden den 17.-19. august 2018, hvor Christianshavns 400 års jubilæum fejres, til efterretning.


Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en status på jubilæumsweekenden den 17.-19. august 2018, hvor Christianshavns 400 års jubilæum fejres, til efterretning.

 

Problemstilling

INFO-gruppen, lokaludvalgets sekretariat og Jubilæumsudvalget har aftalt økonomi og arbejdsdeling.

Endvidere er der ved at blive indgået aftaler med de, der skal stå for aktiviteter, ligesom de nødvendige tilladelser er ved at blive indhentet.

I bilaget ses referatet af seneste møde mellem INFO-gruppen og Jubilæumsudvalget om arrangementet.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget tager en status på jubilæumsweekenden den 17.-19. august 2018, hvor Christianshavns 400 års jubilæum fejres, til efterretning.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 120.000 kr. til arrangementet.

Videre proces

INFO-gruppen, lokaludvalgets sekretariat og Jubilæumsudvalget planlægger og gennemfører arrangementet.

Bilag

Referat af seneste møde mellem Jubilæumsudvalget og INFO-gruppen om arrangementet (eftersendes)

Beslutning

Jette Philipsen og Asbjørn Kaasgaard oplyste,

  • at forvaltningen ikke vil tillade lukning af Torvegade lørdag den 18. august 2018.
  • at man nu tager udgangspunkt i, at festlighederne om lørdagen kan holdes i Sankt Annæ Gade.
  • at forvaltningen har tilladt lukning af Torvegade og Knippelsbro lørdag aften, så der kan vises film på broklappen.
  • at et program for festlighederne vil blive omdelt i forbindelse med Sankt Hans-arrangementet i Dronningensgade den 23. juni 2018.
  • at der er ved at blive sammensat et program for politiske debatter søndag den 19. august 2018.
  • at linje 8-sporvognen fra Skjoldnæsholm vil blive fremvist i forbindelse med festlighederne.
  • at der er behov for frivillige til at hjælpe med at afvikle festlighederne og til at bemande lokaludvalgets bod.
  • at der vil blive arrangeret 20 gratis guidede ture i løbet af jubilæumsweekenden.
  • at jubilæumsweekenden har fået en hjemmeside: www.c400.dk, som bl.a. indeholder podcasts om Christianshavn, heriblandt den som lokaludvalget har støttet.

Lokaludvalget tog status på jubilæumsweekenden til efterretning.

 

Til top