Hvordan kan lokaludvalget benytte "København Taler" til at fremme christianshavnernes interesser?
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter om og i givet fald hvordan det skal bruge "København Taler"-platformen til at fremme Christianshavns interesser.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Lars Josephsen:
"Jeg foreslår, at lokaludvalget på det kommende møde den 28.2 tager denne henvendelse op som et selvstændigt punkt på dagsordenen.
En overskrift til punktet kunne f.eks. være: Hvordan kan lokaludvalget benytte denne kanal til at fremme Christianshavnernes interesser? (Jeg mener naturligvis, at lokaludvalgets sædvanlige kanaler til og kommunikation med kommunens forskellige forvaltningsgrene og til Borgerrepræsentationen fortsat skal benyttes i fuldt omfang)."
Lars Josephsen henviser til nyhedsbrevet, som ses i bilaget, samt til denne hjemmeside: https://kobenhavntaler.kk.dk/da-DK/
Løsning
Lokaludvalget drøfter om og i givet fald hvordan det skal bruge "København Taler"-platformen til at fremme Christianshavns interesser.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede "København Taler"-platformen. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
- Lokaludvalget skal støtte platformen.
- Lokaludvalget skal stille krav om succeskriterier for platformen.
- Der er mange borgerdialog-platforme i Københavns Kommune.
- Lokaludvalget kan bidrage til information om platformen.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Frode Neergaard om, at lokaludvalget informerer om "København Taler"-platformen i sit nyhedsbrev.