Mødedato: 20.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34
Decentral forvaltningsorganisering - høringssvar
Se alle bilag
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar vedrørende et oplæg fra Økonomiforvaltningen om decentral forvaltningsorganisering.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om decentral forvaltningsorganisering, der fremgår af løsningsafsnittet.
at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om decentral forvaltningsorganisering, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har den 6. februar 2013 udsendt et oplæg til alle lokaludvalg om decentral
forvaltningsorganisering. Decentral forvaltningsorganisering er et af fire spor i Strukturudvalgets
rapport vedrørende kommunens struktur, som man arbejder videre med,.efter at det er blevet besluttet
ikke at arbejde videre med en ny udvalgs- og forvaltningsstrutkur i kommunen.
Økonomiforvaltningen ønsker lokaludvalgenes input, erfaringer og forslag til mulige løsninger inden
for tre temaer knyttet til den decentrale forvaltningsorganisering:
1. Borgerinddragelse og lokal forankring
2. Gennemskuelig borgeradgang og større ensartethed
3. Større grad af samlokalisering på tværs af forvaltnings- og fagområder.
Svarfristen er den 25. marts 2013.
Det fremgår af debatoplægget, at et centralt aspekt af betjeningen af borgerne - herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen - er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning. Men kommunens nuværende decentrale organisering afspejler ikke altid et helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov, særligt hvor borgerne efterspørger ydelser eller tilbud på tværs af kommunens forvaltningsområder. Det kommer bl.a. til udtryk ved,
- at kommunen fortsat har mange forskellige borgerindgange
- at organiseringen er baseret på faglige hensyn i højere grad end borgernes samlede behov
- at nogle borgergrupper oplever store fysiske afstande til tilbud, og der kan være behov for at
- styrke opgaveløsningen med mere viden om det lokale erhvervsliv
- at lokaler og faciliteter ikke altid anvendes effektivt på tværs af fagområder.
- Hvordan oplever I at samarbejdet mellem kommunens og foreninger, frivillige og virksomheder fungerer på Christianshavn?
- Hvad kan kommunen gøre for at det bliver nemmere for frivillige og foreninger at være på Christianshavn og samarbejde med kommunen?
- Har I gode eksempler fra Christianshavn på samarbejder mellem frivillige, foreninger, virksomheder og kommunen?
- Oplever I at der er nem adgang til at få kontakt til kommunens administration på Christianshavn?
- Hvordan kan kommunen gøre det nemmere og mere overskueligt at komme i kontakt med kommunen, når man har et konkret behov?
Løsning
I lokaludvalgsmødet den 27. februar 2013 besluttede lokaludvalg at nedsætte et ad hoc-udvalg bestående af Ruth Plovgaard, Jane Lytthans, Asbjørn Kaasgaard og Poul Cohrt, som skulle skrive et udkast til høringssvar. Udvalget foreslår, at lokaludvalget sender følgende til Økonomiforvaltningen:
"Med baggrund i en foreløbig drøftelse i lokaludvalget smøde den 27. Februar 2013 og borgerinddragelse på Christianshavnermødet den 6. marts 2013, er Christianshavns Lokaludvalg nået frem til flg. høringssvar:
1. Vi vil udtrykke vor påskønnelse af, at Økonomiforvaltningen har sendt sine tanker i høring på et så tidligt stadium. Det flugter perfekt med målsætningen om tidlig inddragelse af lokaludvalgene.
Når vi betragter de spørgsmål, der ønskes svar på, synes de at række betydeligt udover lokaludvalgenes kommissorium, der jo taler om borgerinddragelse og sager af særlig betydning for bydelen. Her er tale om emner, der vedrører hele kommunen, og hvor lokaludvalgets kompetence vil være begrænset til udmøntningen for så vidt angår bydelen. Konkrete forslag om udmøntning er få – og det er derfor svært at forholde sig til. Mere herom nedenfor.
For så vidt angår borgerinddragelse, afslørede debatten på borgermødet nogle væsentlige diskrepanser med henblik på konsekvenserne heraf. Et synspunkt – som nævnt i mødet – er at borgerinddragelse indebærer, at borgerne bliver gjort bekendt med de trufne beslutninger og opfordres til at arbejde med på de heraf givne præmisser. Det forekom, at flertallet af borgere var af den anskuelse, at borgerinddragelse indebærer indflydelse på beslutningerne – at borgerne (evt. gennem deres lokale repræsentation) ”sidder med ved bordet”, når beslutningerne træffes og at processen i modsat fald var illusorisk og spild at tid.
Vi havde visse problemer med at få decentral organisering til at rime helt med samlokalisering. Det synes at være to modsat rettede tendenser, der vanskeligt kan rummes i samme formel – udover som modsætninger. Det er jo også allerede nu sådan – på en del områder – at ”samlokalisering” har flyttet borgervigtige funktioner ud af bydelen, til stort besvær for en del borgere. Det må her også påpeges, at den ensidige fokusering på udelukkende digital adgang, lukker en del borgere ude fra de kommunale tilbud.
En del af de borgerinddragelseønsker, som debatoplægget udtrykker, er jo i øvrigt allerede imødekommet gennem lokaludvalgenes arbejde, da de jo netop repræsenterer lokale foreninger, institutioner og erhvervsliv.
Hvad angår ønsker om decentralisering, sammenkoblet med ”samlokalisering”, vil vi ikke undlade at gøre opmærksomme på, at vores seneste bydelsplan jo rummer et projekt om udvikling af ”Christianshavn som eksperimentarium”:
2. Projektforslaget har nr. 15 i Christianshavns bydelsplanforslag, og det peger på en måde, hvorpå ”borgerne indgår i fællesskaber og tager aktiv del i byens udvikling ” (citeret fra vores bydelsplanforslag). Netop i dette eksperimentarium er der mulighed for at komme til at iagttage, ”hvilken betydning borgernær organisation har” (citeret fra bydelsplanforslaget). Lokaludvalgets ønske om at fællesledelse og klyngeledelse mellem institutioner i bydelen holdes indenfor bydelens område, vil ”sikre fokus og styrke sammenhængskraften i bydelen” (citeret fra bydelsplanforslaget).
”Christianshavn som eksperimentarium” lægger sig smukt i kølvandet på Strukturudvalgets oplæg, hvor vi især ser forbindelse til debatoplæggets tema 1 (notatets side 1 )”Hvordan kan der ske en øget borgerinddragelse og lokal forankring bl.a. ved at styrke kommunens samarbejde med civilsamfundet og virksomheder”.
Når vi under den videre udfoldelse af temaet på side 3 i Økonomiforvaltningens notat kan læse, at ”et væsentligt element i den decentrale organisering er borgernes mulighed for at engagere sig i udviklingen af byens lokalområder”, må vi fremhæve, at vi ser ”Christianshavn som eksperimentarium” som et værdigt forsøg inden for notatets rammer. Eksperimentariet vil ikke være udgiftskrævende men blot omfordele midler mellem Islands Brygges kulturinstitutioner og Christianshavns.
Det forekommer os, at netop kulturområdet er velegnet til et forsøg med decentralisering. Uddraget fra Strukturudvalgets rapport kapt. 5.1.3. om borgerinddragelse og nærdemokrati nævner således muligheden for ”at anvende borgerstyret budgetlægning (engelsk participatory budgetting), hvor borgerne er med til at udarbejde forslag til prioritering af midler til afgrænsede formål, fx med udgangspunkt i en problemstilling i 1ét udvalgt område, en særlig problemstilling for byen, eller som input til kommunens overordnede budget” (side 7/8).
Christianshavn har en velegnet størrelse for et sådant kommunalt forsøg inden for kulturområdet, og det oplagt at indføre forsøget netop nu, hvor multihallen på Arsenaløen skal i gang.
3. Ønskes en yderligere decentralisering/samlokalisering, kunne man forstille sig, at lokaludvalgene fik ansvaret for en fælles, fysisk portal for bydelen, hvor bydelens borgere kunne henvende sig lokalt og blive hjulpet – i ukomplicerede tilfælde på stedet – men ellers blev ledt videre til rette sted i Københavns Kommunes vidstrakte organisation. Det ville selvfølgelig kræve en ændring i lokaludvalgets kommissorium og tilførelse af de nødvendige ressourcer (der jo så kunne spares andetsteds!) – men ville nok af mange borgere opleves som en betydelig forbedring af Københavns Kommunes service. Bare det at kunne finde et sted i selve bydelen, hvor man kan blive hjulpet at et levende menneske, vil helt givet blive værdsat!
Der kan kommenteres på mange enkeltpunkter i oplægget – det har vi valgt ikke at gøre her – da det er de overordnede linier/målsætninger, der synes mest relevante på dette tidspunkt.
I det hele forekommer målsætningerne, der udtrykkes i oplægget, noget vagt definerede og derfor vanskeligt håndgribelige – og i betydeligt omfang udenfor lokaludvalgets nuværende, naturlige virkeområde. Men der skal ikke herske tvivl om, at Christianshavns Lokaludvalg meget gerne vil deltage i et arbejde, der kan gøre kommunens virke mere relevant og engagerende for borgerne – forudsætningen herfor er blot, at borgerne også får en reel mulighed for indflydelse i eget lokalområde jfr. vores nævnte bydelsplansforslag om ”Christianshavn som eksperimentarium”.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
"Med baggrund i en foreløbig drøftelse i lokaludvalget smøde den 27. Februar 2013 og borgerinddragelse på Christianshavnermødet den 6. marts 2013, er Christianshavns Lokaludvalg nået frem til flg. høringssvar:
1. Vi vil udtrykke vor påskønnelse af, at Økonomiforvaltningen har sendt sine tanker i høring på et så tidligt stadium. Det flugter perfekt med målsætningen om tidlig inddragelse af lokaludvalgene.
Når vi betragter de spørgsmål, der ønskes svar på, synes de at række betydeligt udover lokaludvalgenes kommissorium, der jo taler om borgerinddragelse og sager af særlig betydning for bydelen. Her er tale om emner, der vedrører hele kommunen, og hvor lokaludvalgets kompetence vil være begrænset til udmøntningen for så vidt angår bydelen. Konkrete forslag om udmøntning er få – og det er derfor svært at forholde sig til. Mere herom nedenfor.
For så vidt angår borgerinddragelse, afslørede debatten på borgermødet nogle væsentlige diskrepanser med henblik på konsekvenserne heraf. Et synspunkt – som nævnt i mødet – er at borgerinddragelse indebærer, at borgerne bliver gjort bekendt med de trufne beslutninger og opfordres til at arbejde med på de heraf givne præmisser. Det forekom, at flertallet af borgere var af den anskuelse, at borgerinddragelse indebærer indflydelse på beslutningerne – at borgerne (evt. gennem deres lokale repræsentation) ”sidder med ved bordet”, når beslutningerne træffes og at processen i modsat fald var illusorisk og spild at tid.
Vi havde visse problemer med at få decentral organisering til at rime helt med samlokalisering. Det synes at være to modsat rettede tendenser, der vanskeligt kan rummes i samme formel – udover som modsætninger. Det er jo også allerede nu sådan – på en del områder – at ”samlokalisering” har flyttet borgervigtige funktioner ud af bydelen, til stort besvær for en del borgere. Det må her også påpeges, at den ensidige fokusering på udelukkende digital adgang, lukker en del borgere ude fra de kommunale tilbud.
En del af de borgerinddragelseønsker, som debatoplægget udtrykker, er jo i øvrigt allerede imødekommet gennem lokaludvalgenes arbejde, da de jo netop repræsenterer lokale foreninger, institutioner og erhvervsliv.
Hvad angår ønsker om decentralisering, sammenkoblet med ”samlokalisering”, vil vi ikke undlade at gøre opmærksomme på, at vores seneste bydelsplan jo rummer et projekt om udvikling af ”Christianshavn som eksperimentarium”:
2. Projektforslaget har nr. 15 i Christianshavns bydelsplanforslag, og det peger på en måde, hvorpå ”borgerne indgår i fællesskaber og tager aktiv del i byens udvikling ” (citeret fra vores bydelsplanforslag). Netop i dette eksperimentarium er der mulighed for at komme til at iagttage, ”hvilken betydning borgernær organisation har” (citeret fra bydelsplanforslaget). Lokaludvalgets ønske om at fællesledelse og klyngeledelse mellem institutioner i bydelen holdes indenfor bydelens område, vil ”sikre fokus og styrke sammenhængskraften i bydelen” (citeret fra bydelsplanforslaget).
”Christianshavn som eksperimentarium” lægger sig smukt i kølvandet på Strukturudvalgets oplæg, hvor vi især ser forbindelse til debatoplæggets tema 1 (notatets side 1 )”Hvordan kan der ske en øget borgerinddragelse og lokal forankring bl.a. ved at styrke kommunens samarbejde med civilsamfundet og virksomheder”.
Når vi under den videre udfoldelse af temaet på side 3 i Økonomiforvaltningens notat kan læse, at ”et væsentligt element i den decentrale organisering er borgernes mulighed for at engagere sig i udviklingen af byens lokalområder”, må vi fremhæve, at vi ser ”Christianshavn som eksperimentarium” som et værdigt forsøg inden for notatets rammer. Eksperimentariet vil ikke være udgiftskrævende men blot omfordele midler mellem Islands Brygges kulturinstitutioner og Christianshavns.
Det forekommer os, at netop kulturområdet er velegnet til et forsøg med decentralisering. Uddraget fra Strukturudvalgets rapport kapt. 5.1.3. om borgerinddragelse og nærdemokrati nævner således muligheden for ”at anvende borgerstyret budgetlægning (engelsk participatory budgetting), hvor borgerne er med til at udarbejde forslag til prioritering af midler til afgrænsede formål, fx med udgangspunkt i en problemstilling i 1ét udvalgt område, en særlig problemstilling for byen, eller som input til kommunens overordnede budget” (side 7/8).
Christianshavn har en velegnet størrelse for et sådant kommunalt forsøg inden for kulturområdet, og det oplagt at indføre forsøget netop nu, hvor multihallen på Arsenaløen skal i gang.
3. Ønskes en yderligere decentralisering/samlokalisering, kunne man forstille sig, at lokaludvalgene fik ansvaret for en fælles, fysisk portal for bydelen, hvor bydelens borgere kunne henvende sig lokalt og blive hjulpet – i ukomplicerede tilfælde på stedet – men ellers blev ledt videre til rette sted i Københavns Kommunes vidstrakte organisation. Det ville selvfølgelig kræve en ændring i lokaludvalgets kommissorium og tilførelse af de nødvendige ressourcer (der jo så kunne spares andetsteds!) – men ville nok af mange borgere opleves som en betydelig forbedring af Københavns Kommunes service. Bare det at kunne finde et sted i selve bydelen, hvor man kan blive hjulpet at et levende menneske, vil helt givet blive værdsat!
Der kan kommenteres på mange enkeltpunkter i oplægget – det har vi valgt ikke at gøre her – da det er de overordnede linier/målsætninger, der synes mest relevante på dette tidspunkt.
I det hele forekommer målsætningerne, der udtrykkes i oplægget, noget vagt definerede og derfor vanskeligt håndgribelige – og i betydeligt omfang udenfor lokaludvalgets nuværende, naturlige virkeområde. Men der skal ikke herske tvivl om, at Christianshavns Lokaludvalg meget gerne vil deltage i et arbejde, der kan gøre kommunens virke mere relevant og engagerende for borgerne – forudsætningen herfor er blot, at borgerne også får en reel mulighed for indflydelse i eget lokalområde jfr. vores nævnte bydelsplansforslag om ”Christianshavn som eksperimentarium”.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Økonomiforvaltningen oplyser:
Om bilagene
Bilagene er tidligere sendt til lokaludvalget.
Bilagene er tidligere sendt til lokaludvalget.
Beslutning
Godkendt.