Mødedato: 20.01.2021, kl. 18:30
Mødested: Teams
Status på Refshalevej-projektet
Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte og tage status på Refshalevej-projektet til efterretning.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager status på Refshalevej-projektet til efterretning.
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter status på Refshalevej-projektet.
Problemstilling
I mødet den 16. december 2020 oplyste formanden, at han og Asbjørn Kaasgaard har haft et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om en analyse af Refshalevej med henblik på at etablere en cykelsti. De oplyste, at forvaltningen planlægger at holde to workshops hhv. den 7. og 9. januar 2021, hvor lokaludvalget kan deltage med én repræsentant.
Lokaludvalget bad Asbjørn Kaasgaard om at deltage på vegne af lokaludvalget.
Løsning
Asbjørn Kaasgaard orienterer mundtligt om status på Refshalevej-projektet.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen planlægger at holde et digitalt borgermøde den 27. januar 2021 om Refshalevej-projektet.
Beslutning
- Lokaludvalget tog status på Refshalevej-projektet til efterretning.
- Lokaludvalget drøftede status på Refshalevej-projektet. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Hidtil har borgerdialogen og den tidlige inddragelse af lokaludvalget været eksemplarisk.